Vi kender billedet: en gruppe unge etniske fyre, som i flok står eller kommer gående på gaden. Store dynejakker, lidt højrøstede og med meget karakteristisk kropssprog. Sociologerne Sabine Klinker og Marie Hvoslefs rapport om gadens koder udsprang oprindeligt af en nysgerrighed: Hvad motiverer de unge fyre til samværet på gaden? Hvilke normer, værdier og koder præger gruppens omgangsformer?
Hjemkommen fra et spændende foredrag med de to sociologer vil jeg kort forsøge at opridse nogle pointer fra rapporten, som er baseret på feltarbejde i lokalområdet, da jeg kunne forestille mig, at tendenserne er genkendelige også andre steder i landet.
Oprindeligt mødte de to sociologer de unge ved at færdes i det lokale butikscenter, i området omkring stationen og ved de større boligområder. Over en periode fik de kontakt til en håndfuld forskellige små grupperinger, men ikke egentlige bander, som i antal svarer til ca. 30 personer.
Sociologerne oplevede at blive mødt med megen skepsis de første gange de opsøgte grupperne på gaden. De blev mistænkt for at stå i kontakt med politi eller medier, og dermed være ude på at ’spionere’ og viderebringe oplysninger. Men samtidig viste en løsning sig at være, at fyrenes nysgerrighed overfor sociologerne: Etniske danske kvinder, kun ca. 10 år ældre end mange af fyrene og samtidig forskere. At bringe sig selv i spil, fortælle lidt om deres hverdag, vise feltnoterne eller tale med om film, musik og andre emner viste sig at være en indfaldsvinkel.
Kontakten til de unge var ikke karakteriseret ved stor stabilitet, og der var ingen fast aftalte møder. Alligevel viste der sig efterhånden en kerne af personer, som sociologerne fik en vis fortrolighed med. Der viste sig snart et mønster: Grupper på 3-6 unge fyre står i en rundkreds på gaden og snakker, drikker cola, spiser shawarma. De cirkulerer hver aften mellem nogle faste punkter, og mødes jævnligt med andre grupper, hvor der hilses meget høfligt med håndtryk til alle. Enkelte gange går turen med S-tog eller til et lokalt diskotek, men oftest virker de ydre aktiviteter meget sparsomme, mest snak og cola.
Rapporten byder på mange tankevækkende udsagn fra de unge. Hvordan de selv har et dobbelt forhold til den frygt, som de kan vække hos forbipasserende. I gruppe kan de spille lidt på det hårde image ved at tale ekstra højt, men enkeltvis er de fleste bevidste om de skæve, flakkende blikke og den store distance fra tilfældige forbipasserende.
Begrebet Gaden som rum står centralt i rapporten. De unge opfatter det at mødes på gaden frem for i hjemmet, klubben eller på biblioteket som et uforpligtende fristed med stor grad af selvbestemmelse og frihed. Her er hverken lærere, pædagoger eller andre voksne, som blander sig, og der opstår interne spilleregler, normer eller koder for omgang. Eksempelvis de før omtalte håndtryk ved begyndelsen og afslutningen på mødet med en anden gruppe. Som sociologerne bemærkede, havde alle høflighederne ikke nødvendigvis noget at gøre med egentlig respekt for den anden gruppe. Hyppigt tog de unge afsked med mange håndtryk og høfligheder, for så, så snart de var uden for hørevidde, at kalde den anden gruppe for idioter eller tabere.
Men den umiddelbare høflighed er stadig en central del af omgangstonen eller koden. Gadens koder defineres således som værdier og normer konstrueret af de unge selv. Udgangspunktet for normerne er en stor bevidsthed om indbyrdes status og respekt. De indbyrdes koder bliver samtidig en måde at positionere sig i forhold til de andre i gruppen. Hierarkiet på gaden er flydende alt efter hvem der mødes og hvad der tales om, men ’gangster-image’, loyalitet overfor ’brødrene’, at have arbejde eller være i gang med uddannelse er eksempler på statussymboler. Også det lokale tilhørsforhold til byen og boligområdet giver identitet og sammenhold og er med til at definere gruppen i modsætning til nabo-bebyggelsen eller – kommunen. Fællesskabet holdes ved lige af fortællinger, som cementerer et fælles ’os’ og reflekterer et kollektivt verdensbillede, f.eks. historier om sammenstød med politiet. Der er tale om en meget tæt, nærmest familiær relation, som går på tværs af alder (ca. 17-23), etnicitet (mange etniske baggrunde) og job/uddannelse eller mangel på samme.
Konklusionen på rapporten er, at det at hænge ud sammen på gaden ikke er en passiv samværsform for de unge fyre, men snarere en måde hvorpå de kan positionere sig og opnå status og respekt. Det tætte sammenhold bliver til dels er en erstatning for den anerkendelse og respekt, som de unge ikke føler, at de opnår i det omgivende samfund.
En meget spændende rapport og et tankevækkende oplæg, som giver et sjældent nuanceret indblik i de unges omgangsform, verdensbillede og værdier. |