BØFA Generalforsamling Lørdag 20. april 2013

Dagens program:
10.15 – 10.30 Velkomst v/Anne Christine Seidelin, BØFA’s formand
10.30-12.00 Omvisning på Nordisk Film. Træd ind i en verden af isbjørne og filmmagi, når Nordisk Film slår portene op til de røde filmstudier i Valby.
12.00—12.30 Frokost

12.30—14.00 Generalforsamling

14.00 – 14.10 Afslutning

Tilmelding via BF’s kalender senest d.8. april 2013.

BØFA Generalforsamling Lørdag d.20. april 2013

Dagsorden
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
2. Bestyrelsens årsberetning og udtalelse fra de kritiske Revisorer.
3. Regnskab for 2011 og 2012
4. Indkomne forslag
Bemærk: ”Forslag til ændringer af faggruppens vedtægter skal være fag- gruppen i hænde senest 3 måneder før GF. (20. januar) Øvrige forslag skal være faggruppen i hænde senest 6 uger før. (9. marts)
Mail forslag til ask@randersbib.dk
5. Budgetforslag for 2013/2014 med forslag til kontingentets størrelse
6. Forslag til kandidater til bestyrelsen
7. Valg af stemmeudvalg
8. Valg af to kritiske revisorer og en suppleant

Referat fra generalforsamlingen 2011

BØFAS generalforsamling søndag d. 2. oktober kl.13-14.45  afholdt på First Hotel Copenhagen

Fremmødte:    Anine Sander Kaas, Randers Bibliotek, Anne Marie Jensen, Fredensborg Bibliotekerne, Christine Kofoed, NæstvedBibliotekerne, Julie Arndrup, Gribskov Kommunes Biblioteker, Kirsten Dyhrberg Grønne, Aarhus Kommunes Biblioteker, Line Frølich, Biblioteket i Sønderborg, Lisbet Vincentzen, Odense Centralbibliotek,  Lone Helena Trans, Gribskov Kommunes Biblioteker, Louise Tøt, Det Grønlandske Landsbibliotek, Malene Hansen, NæstvedBibliotekerne, Mette Laustesen, Det Grøndlandske Landsbibliotek, Tenna Hedegaard Pedersen, Ballerup Bibliotekerne

  1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere

Kirsten blev valgt til dirigent.

Line og Louise blev valgt til stemmetællere.

Malene blev valgt til referent.

  1. Bestyrelsens årsberetning og udtalelse fra de kritiske revisorer
  2. 

    Julie aflagde årsberetningen, idet vores formand Anne-Christine Seidelin desværre pt. er sygemeldt. BØFA har ca. 450 medlemmer, og tilgangen er svagt stigende. Det gør os til den største faggruppe under BF.

Der blev afholdt BØFA-konference i 2009 i London. Konferencen var fuldt besat. Der har været afholdt fyraftensmøder på Planetariet og på Fyrtøjet i Odense.

BØFA-prisen 2010 gik til Maria Sjøblom for hendes arbejde med projektet i øjenhøjde med børn som i sidste ende gav os et tæt samarbejde med Ramasjang.

BØFA’s bestyrelse var på roadtrip 14 dage i USA fra Florida til Niagra Falls med besøg på over 10 børnekulturelle steder. Der blev løbende skrevet om turen via blog. Sidenhen har bestyrelsen skrevet artikler og afviklet 4 roadshows rundt om i landet.

Hjemmesiden er blevet til en blog og kan nu kommenteres og opdateres af alle. Tanken er at alle BØFAS medlemmer kan bidrage, hvis de har lyst. Kontakt Julie for password.

Vi har fået ny revisor som er statsautoriseret revisor Henrik Gislum.

Vi har modtaget tilbud om samarbejde fra andre af BF’s faggrupper, som vi da bestemt gerne vil deltage i.

  1. Regnskab for 2009 og 2010
  2. 

Regnskabet blev rundsendt og godkendt med følgende kommentarer. Der er ros til bestyrelsen for deres mådehold, men en opfordring til at bruge flere penge på revision, således at bestyrelsen kan bruge deres kræfter til andet. Derudover var der et ønske om at indtægter fra BF var mere udspecificerede. Bestyrelsen har oprettet et Visakort i forbindelse med deres rejse til USA og andet, så de slipper for at lægge penge ud selv.

Uddeling af BØFA-prisen 2011 til Teatret Gruppe 38

  1. Indkomne forslag
  2. 

Der var forslag om at vores fyraftensmøder bliver til temadage i stedet for. Det blev vedtaget. Derudover blev det foreslået, at man havde mulighed for at deltage i arrangementer via Skype eller der evt. kunne streames fra foredrag. Der var også ønske om indtryk fra udlandet via udenlandske oplægsholdere. Et andet ønske var at man kunne udmelde arrangementsdatoer tidligere eller at de var i en fastlagt periode så man kan planlægge efter det.

Bloggen skal bruges til stort og småt. Der skal lyde en opfordring til medlemmer om at lægge tips og ideer op på den, så vi kan vidensdele. Samtidigt kan vi konstatere at der ikke er mange der abonnere på bloggen. Husk at benytte jeres CB-møder til at minde om BØFA og bloggen og også gerne facebook siden.

  1. Budget forslag for 2011 og 2012
  2. 

Budgettet blev rundsendt og godkendt

  1. Forslag til kandidater
  2. 

 Følgende stiller op til BØFAS Bestyrelse:

Julie Arndrup

Anine Sander Kaas

Anne-Christine Seidelin

Rikke Skuldbøl

Tenna Hedegaard Pedersen

Anne-Marie Jensen

Malene Hansen

Da der var så få medlemmer fremmødte valgte vi at sende afstemningen ud til medlemmerne. Alle der stiller op sender en kort præsentation til Anine som kontakter BF og hører om vi kan bruge deres afstemningsmodul.

  1. Valg af stemmeudvalg

 Punktet blev overflødigt

  1. Valg af to kritiske revisorer og en suppleant

 Kirsten og Aarhus på tager sig opgaven indtil videre

  1. Eventuelt

 Tiden var gået men der var heller ingen der havde noget til punktet.

BØFA’s Generalforsamling 2011 – Du kan stadig nå at tilmelde dig!

Søndag den 2. oktober 2011 i forlængelse af Bibliotekarforbundets Faglige Landsmøde afholder BØFA generalforsamling.

Program
13.00 – 14.00 Generalforsamling i mødelokale på Hotel Clarion Copenhagen
14.00 – 14.20 Uddeling af årets BØFApris
14.20 – 14.30 Afslutning

Vi glæder os til at se jer alle!
Skulle du blive forhindret i at deltage må du meget gerne ringe/sms’e
afbud til Anine Kaas – 61 46 04 64

Tilmeldingsfrist: Tilmeld dig senest den 27. september 2011.

Invitation til generalforsamling og BØFApris 2011

BØFA generalforsamling 2011

Søndag d.2. oktober, i forlængelse af BF’s Landsmøde, afholder BØFA
generalforsamling.
Program:
13.00 – 14.00 Generalforsamling i mødelokale på Hotel Clarion Copenhagen
14.00 – 14.20 Uddeling af årets BØFApris
14.20 – 14.30 Afslutning

Tilmelding via BFs hjemmeside senest d. 16.9.11.
D. 16.9.11. er også sidste frist for indsending af forslag til dagsorden.

Vi glæder os til at se jer alle!
Skulle du efter tilmelding blive forhindret i at deltage må du meget gerne ringe/sms’e afbud til Anine Kaas – 61 46 04 64

Hvem skal nomineres til BØFA prisen 2011?

Send dit forslag samt en kort begrundelse herfor senest fredag d.15. juli til:Anine Kaas: ask@randersbib.dk

Hvad er BØFA prisen?
BØFAs kulturpris er en hæderspris. Formålet med prisen er at gøre opmærksom på et kvalitativt originalt dansk kulturprodukt, rettet mod børn og unge.
Prisen uddeles til en person eller en gruppe af personer, som har stået bag værker indeholdende nyskabende og eksperimenterende kvaliteter eller som på anden vis har ydet en særlig indsats på det børnekulturelle område – også hvad angår børns vilkår og udviklingsmuligheder. Prisen uddeles hvert år.

forrige års vindere – Dorte Karrebæk og Oscar K

Generalforsamling 2009

BØFA afholdt generalforsamling lørdag d. 3.10.2009 på Odense Centralbibliotek, hvor deltagerne kunne møde årets BØFA-pris modtagere og også høre om det nye samarbejde mellem Aalborg Børnebibliotek og DR v/Maria Sjøblom.

Program:
10.00 – 11.45 Generalforsamling i mødelokale på Odense Centralbibliotek
11.45 – 12.15 ca. Uddeling af årets BØFApris i Børnebiblioteket – reception for Dorthe Karrebæk og Oscar K.
12.15 – 13.15 Frokost i mødelokalet
13.15 – 14.00 I øjenhøjde med Danmarks børn – Landets børnebiblioteker i samarbejde med Danmarks Radio
Projektleder Maria Sjøblom fortæller og inviterer til debat
14.00 – 14.15 Afslutning

*****************************************************************

Referat fra BØFAs generalforsamling, d. 3.10.2009, Odense

Først en velkomst ved formand Anne Christine Seidelin. Derefter en kort præsentationsrunde af den siddende bestyrelse samt de få fremmødte, i alt 10 medlemmer.

Punkt 1: valg af dirigent.
Valgt er Anine Kaas. Valg af referent. Valgt er Julie Arndrup. Valg af stemmetællere til brug ved evt. afstemning. Valgt er Line Frölich og Hanna Christensen-Dalsgaard.

Punkt 2: Bestyrelsens årsberetning og udtalelse fra de kritiske revisorer.
Formanden Anne Christine Seidelin fremlagde årsberetningen. Det har været et travlt år for de tre medlemmer af bestyrelsen. Vi tiltrådte alle tre samtidig og har derfor været helt nye sammen de sidste tre år. Der har været bud efter BØFA fra mange forskellige samarbejdspartnere og vi gør vores bedste for at være med så mange steder som muligt. Det har været tre gode år for medlemmerne. Medlemstallet ligger på ca. 425 og er stabilt. Lidt flere melder sig ind, end ud.
Vi har afholdt medlemsarrangement i forbindelse med IBBY kongressen i Kbh. Vi har afholdt to konferencer, en i Stockholm og en på Als / Danfoss Universe.
Formanden opfordrer til at flere melder sig ind i bestyrelsen, der er brug for flere hænder og hoveder.

De kritiske revisorer var ikke til stede og kunne således ikke udtale sig.

Punkt 3: fremlæggelse af regnskabet.
Da revisor Sonia Egemar har meldt afbud, fremlægges regnskabet af formand Anne Christine Seidelin. Regnskabet ser absolut fornuftigt ud og der er mange penge på kontoen. Regnskabet blev godkendt af de tilstedeværende medlemmer.

Regnskabet vil blive lagt ud på BØFA´s hjemmeside, www.boefa.dk, så alle medlemmer kan se det.

Punkt 4: indkomne forslag.
Der er ingen indkomne forslag ud over bestyrelsens egne omkring vedtægtsændringer, se punkt 6.

Punkt 5: Budgetforslag for 2007/2008 med forslag til kontingentets størelse. Anine Kaas fremlagde bestyrelsens forslag til budget og det blev godkendt af de tilstedeværende. Vi er sparsommelige og fik medlemmernes støtte til fremover at gå ud og spise en middag med vinderen af BØFAprisen.
Vi har en ny webredaktør, Lea, der arbejder frivilligt og ulønnet.
Kontingentets størrelse bevares som nu, da budgettet ser så fornuftigt ud.

Punkt 6: Forslag til vedtægtsændringer.
Bestyrelsen har enkelte forslag til vedtægtsændringer. Disse er meldt rettidigt ud og via de rette kanaler.

Paragraf 3, stk. 4. Formuleringen omkring interessemedlemmer. Der var debat om, hvorvidt disse skal kunne komme med til konferencer til samme pris som BØFA medlemmer der er medlem af BF, som betaler tilskud til konferencerne. Sagen vendes med BF´s jurister og punktet forventes fremlagt ekstraordinært for medlemmerne senere på året.

Paragraf 4, stk. 1. Bestyrelsen ønsker at fjerne angivelsen af hvilken måned generalforsamlingen skal holdes. Dette blev enstemmigt vedtaget af de tilstedeværende.

Paragraf 4, stk. 3. Bestyrelsen ønsker at ændre formuleringen omkring ”udsendelse” af rengskabet til alle medlemmer. Vi vil gerne skrive ”orientering om” i stedet for ”udsendelse”, og offentliggøre regnskabet på hjemmesiden. Dette blev enstemmigt vedtaget af de tilstedeværende.

Paragraf 5, stk. 8. Ændres til: Bestyrelsens mandat løber frem til næste generalforsamling. Denne formulering blev enstemmigt vedtaget af de tilstedeværende.

Punkt 7: Forslag til kandidater til bestyrelsen.
Den nuværende bestyrelse valgte at genopstille og blev enstemmigt genvalgt. Der ud over valgtes Rikke Skuldbøl enstemmigt ind.
Der meldte sig også to medhjælpere, Lotte Tomhave fra Kolding bibliotek, samt Tenna Hedegaard Pedersen fra Skovlunde bibliotek.

Punkt 8: valg af stemmeudvalg.
Blev ikke nødvendigt, da der ikke var kampvalg.

Punkt 9: valg af to kristiske revisorer og en suppleant.
Enstemmigt valgtes Bente Bruun og Lisbet Vincentzen som kritiske revisorer. Som suppleant valgtes enstemmigt Winnie Tornhøj Juul.

Punkt 10: eventuelt.
Redaktionsgruppen for BØFAnyt søger flere frivillige medhjælpere. Vi får kun det nyhedsbrev vi selv laver. Det kræver ikke så meget – en fem-seks linier, et link og måske et billede af dit projekt, det du har set eller hørt om, eller gerne vil dele med dine kolleger. Interesserede kan skrive til julie@boefa.dk

Vores revisor Sonia Egemar ønsker at stoppe. Det er vi kede af, da Sonia har været utrolig hjælpsom og dygtig gennem flere år. Vores kontaktperson fra BF, Line Frölich, anbefaler os at spørge BF om de kan anbefale en ny velegnet revisor. Det vil vi gøre.

Medlemmerne huskes på, at vi altid gerne modtager forslag og opfordringer til emner for medlemsarrangementer.

Anine Kaas fortalte kort om planerne for den næste konference. Datoen er fastsat til d. 5. – 7. maj 2010, og stedet er London. Vi arbejder på det fantastiske indhold og forventer at have invitationerne klar i løbet af november.

Bestyrelsen takker for en god generalforsamling, og for de engagerede medlemmer der deltog.

*************************************************************

Bestyrelsens årsberetning 2009

Næsten hele bestyrelsen blev skiftet ud ved sidste generalforsamling, hvor også det store spørgsmål var om BØFA skulle nedlægges hvis der ikke kunne samles et hold af helt nye bestyrelsesmedlemmer. Heldigvis var vi nogle stykker der havde noget på hjerte og samlede trådene fra den gamle bestyrelse. Årene der er gået har også vist os at der er bud efter BØFAs ekspertise og at vores samlede gennemslagskraft er ganske stor.
Vi er blevet efterspurgt både af Styrelsen for Bibliotek og Medier (Fremtidens biblioteksbetjening af børn), Bibliotekschefforeningen (kompetenceudvikling af børnebibliotekarer), BKN (udvikling af hjemmeside til brug for fagpersoner), Copenhagen Bombay, BogForum, Center for Dansk Børnelitteratur samt ikke mindst – DR og Orlaprisen hvor BØFA har et medlem i voksenjuryen.
For medlemmerne har det også været gode år.
Jeg nævner i flæng: To vellykkede og velbesøgte konferencer, deltagelse i IBBY-konferencen sidste år i København, 2 gode medlemsarrangementer, uddeling af BØFA prisen hvert år, overgang til elektroniske nyhedsbreve, ny hjemmeside.
Undervejs har vi haft masser af problemer, men dog ingen der ikke i rimelighed kunne løses. Vores største problem har faktisk været en akut mangel på bestyrelsesmedlemmer.
Derfor lyder min opfordring i al enkelhed sådan: Det gælder altså om at komme op af stolene, børnebibbere. Vi har det sjovt i BØFA, vi lærer meget og får masser af sparring og netværk – også fra uventet kant.
Børnebibliotekarernes kompetencer er meget i vælten, og BØFA bliver tilbejlet fra alle sider!
I disse spare- og problemtider kan vi fra bestyrelsen ikke opfordre nok til at der er flere der ønsker at deltage i det faglige netværk, både i bestyrelsen og redaktionsgruppen. Måske bare til enkeltprojekter som medhjælpere – det vil også hjælpe!
Selv om man skal lægge nogle kræfter, man måske ikke lige her i og nu synes man går og har, er arbejdet mindre end man skulle tro – og belønningen desto større.
Det er sjovest at arbejde for jer og for os – hvis vi ikke er for få til at fordele arbejdet.

Anne Christine Seidelin
Formand for BØFA

BØFAs generalforsamling

Written by Anine Kaas
Tuesday, 26 May 2009 19:40
BØFAs Generalforsamling

Overskrift: Mød Dorthe Karrebæk og Oscar K, BØFApris-vinderne til årets generalforsamling.

Program:
10.00 – 11.45 Generalforsamling i mødelokale på Odense Centralbibliotek
11.45 – 12.15 ca.  Uddeling af årets BØFApris i Børnebiblioteket – reception for Dorthe Karrebæk og Oscar K.
12.15 – 13.15 Frokost i mødelokalet
13.15 – 14.00 I øjenhøjde med Danmarks børn – Landets børnebiblioteker i samarbejde med Danmarks Radio
Projektleder Maria Sjøblom fortæller og inviterer til debat
14.00 – 14.15 Afslutning

Vi glæder os til at se jer alle Smile

Arrangementet er gratis for BØFAs medlemmer.
Tilmelding sker via www.bf.dk
Skulle du efter tilmelding blive forhindret i at deltage må du meget gerne ringe/smse afbud til Anine Kaas – 61 46 04 64

Bestyrelsen foreslår flere vedtægtsændringer – Forslagene kan ses på: www.boefa.dk

Generalforsamling 2006

Referat af Bøfa’s gerneralforsamling d. 25.11.06 på Louisianna i Humlebæk

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere:
Dirigent: Jette Ramussen, Hovedbestyrelsen
Referent. Peder Lykke Jeppesen
Stemmetællere: Annette Godt og Marion Tirsgaard.
Jette Rasmussen kunne konstatere at generalforsamlingen var lovlig indkaldt – og vi kunne derefter gå videre til:

2. Bestyrelsens årsberetning og udtalelse fra de kritiske revisorer
Bestyrelsesarbejdet har i begyndelsen båret præg af at det var en helt ny bestyrelse uden den helt store erfaring – og der har desværre også været mandefald undervejs. Marianne Jensen ikke længere ønskede at fortsætte som regnskabsfører pr. 01.01.06. I stedet har vi fået Sonja Egemar, som hurtigt måtte sætte sig ind i materialet, så BØFA kunne køre gnidningsfrit.Hjemmesiden er er efter flere forsinkelser og genvordigheder kommet op og køre. Kulturprisen BØFA-pris i 2005. Brian Mikkelsen overrakte prisen til Kirsten Steen Nielsen /DOTBOT.

Bestyrelsen er i den forløbne periode kommet indlæg og interview om bla. computerspil, kanon’en, manglende bogindkøb og faldende udlån.

Konferencen “På sporet af” i 2005 blev en stor succes arrangeret af Vejle og Frederikshavn biblioteker. Konferencen 2007 er under planlægning – med hjælp fra frivillige. Den kommer til at gå til Stockholm og “Rum för barn”.

Medlemstallet i Bøfa er meget stabilt.

3. Regnskab for 2004/2005 og 2006.
Regnskabet kan ses på hjemmesiden. 2005 viser et lille underskud – men nogle indtægter har først kunne i 2006. Hjemmesiden har ikke været hel billig.

Regnskab er godkendt af den kritiske revisor.

4. Indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag til dette punkt.

5. Budgetforslag for 2007/2008 med forslag til kontingentets størrelse
Kontingentet for aktive og passive bøfamedlemmer forbliver uændret 30,- kr. pr. md. Interessemedlemmer skal betale 45,- kr. pr.md. hvis de ikke er medlemmer af BF.

I forbindelse med dette punkt, var der en diskussion om den kommende konference i Stockholm. Der er plads til 70 – og vil kunne arrangeres til én fornuftig pris og der vil “kunne kæles” lidt for deltagerne takket være tilskud fra Bøfa’s kasse. Det kunne f.eks. være én ekstra dag i Stockholm med mulighed for en rundtur til nogle af de mange børnekulturelle tiltag i byen. Der kunne være én mere “holdningsbearbejdende model”: et bøfamedlem kunne tage sin leder med til halv pris.

Den “holdningsbearbejdende model” nød en vis sympati og fik ros for værende god strategisk tænkning, mens andre hellere ville have 70 engagerede børnebibliotekarer af sted. Konklusionen blev at der lægges op til debat på hjemmesiden – og der så kan træffes beslutning om en model ud fra dette.

6. Forslag til vedtægtsændringer.
Bestyrelsens forslag til nye vedtægter blev gennemgået – og vedtaget. Vedtægtsændringerne skal ses om en smidiggørelse af vedtægterne.

Af ændringer kan nævnes, at der nu kan optages “interessemedlemmer” i Bøfa. Det kan f.eks. være: ” personer, der ikke er medlemsberettigede i BF, men er medlem af en anden faglig organisation, og som beskæftiger sig med børnekultur i deres daglige arbejde”. Betyrelsen arbejder videre med, hvordan man kan få rekruteret nye interessemedlemmer.

Det direkte valg til bestyrelsen på Generalforsamlingen blev også drøftet, der kunne være en fare for f.eks. majoritets-kup, men der er fortsat mulighed for at indkalde til ekstraordinær generalforsamling hvis en tiendedel af medlemmerne skriftligt kræver det med angivelse af forhandlingsemnet.

7. Forslag til nedlæggelse af BØFA nyt i trykt form og føre bladet videre som elektronisk nyhedsbrev.
Bestyrelsens forslag til nedlæggelse af Bøfa-Nyt i trykt form – og videreførelse i elektronisk form blev vedtaget.

8. Forslag til kandidater til bestyrelsen
Anine Kaas og Anne Christine Seidelin blev som de eneste to kandidater opstillet. Christina Bendeke vil gerne opsltille som suppleant.

9. Valg af stemmeudvalg
Annette W Godt, Marion Tirsgaard og Jan Tøth blev valgt.

10. Valg af to kritiske revisorer og en suppleant
Marianne Vergmann og Anne Bengtsson blev valgt.

11. Eventuelt.
– “Det børnekulturelle netværk” arbejder med at starte en tværfaglig diplomuddannelsen inden for børnekultur.

– i forbindelse med kommunesammenlægningerne er der mange børneafdelinger der mister deres selvstædighed og blot bliver en del af udlånet.

– BØFA blev opfordret til at arbejde for at børneområdet kommer tilbage som en selvskrevet del bibliotekernes ledelser.

Bøfas årsberetning 2006

Det første stykke tid brugte vi på at finde vores ståsted. Det var en lidt vanskelig start, fordi vi alle var helt grønne. Men vi fik snart fod på det og gik på med krum hals på trods af mandefald i bestyrelsen. Christina og Sakena har valgt at udtræde af bestyrelsen undervejs. Vi takker for det gode samarbejde. Vi har også skiftet regnskabsfører, da Marianne Jensen ikke længere ønskede at fortsætte. I stedet har vi fået Sonja Egemar, som hurtigt måtte sætte sig ind i materialet, så BØFA kunne køre gnidningsfrit.
I løbet af vores periode er der sket en masse. Det mest markante er den nye flotte hjemmeside, som kom i luften i foråret efter mange beklagelige forsinkelser. Nu kørere den og det vælter ind med medlemmer, som gerne vil have password. Heldigvis for det.

På den nye hjemmeside er der en opslagstavle hvor medlemmer af BØFA kan udveksle erfaringer. Det er her, I kan komme med forslag til BØFA-prisen. Hjemmesiden gør det også muligt at udsende nyhedsbreve mm. Der er også mulighed for elektroniske afstemninger, når vi skal vælge ny bestyrelse eller stemme om hvem, der skal modtage BØFA-prisen.

Vi uddelte BØFA-prisen i foråret. Det blev forsinket pga. hjemmesideproblemer, men overrækkelsen kunne så til gengæld ske på børnekulturkonferencen i København. Her mødte Brian Mikkelsen op og overrakte prisen til projektleder Kirsten Steen Nielsen for hendes arbejde med DOTBOT.

Arrangementet blev dækket af flere landsdækkende aviser og vi fik en god artikel i Bibliotekspressen. Alt i alt synes vi der er god grund til at være tilfredse med resultatet. Vi er allerede nu i gang med at finde dette års prismodtager. Forslag kan stilles af medlemmerne på hjemmesiden, hvor dette års afstemning også vil foregå. Selve prisoverrækkelsen vil ske på generalforsamlingen. Den afholdes i år i DR-byen. Konferencen i 2005, med togtur gennem Jylland, var en stor succes og vi i bestyrelsen var stolte af at lægge BØFA’s navn til. Det var også det eneste vi gjorde, for Vejle og Frederikshavns Biblioteker stod for arrangementet og de lavede et meget flot stykke arbejde. Tak for det.

Næste konference bliver i Stokholm i “Rum for Barn” og heldigvis har vi i bestyrelsen fået hjælp af flere frivillige, så arbejdet glider let af sted.

Ud over arbejdet med konferencen, BØFAprisen og hjemmesiden har medlemmer af bestyrelsen skrevet flere indlæg til blade og aviser. Vi kommenterede på forlagenes anklager om, at biblioteket ikke længere køber nok bøger og skrev et bekymret indlæg, da det viste sig at biblioteksudlån var faldet 33% Desuden skrev Sakena et opsigtsvækkende indlæg omkring spil på biblioteket.

Vi skrev også en kommentar til Den nye kulturkanon og blev interviewet i Bibliotekspressen om emnet.

Vi har haft repræsentanter fra bestyrelsen til forskellige arrangementer og har desuden deltaget i “Den gode historie”. Vi har også fået et godt og tæt samarbejde med Jette Rasmussen fra BF’s hovedbestyrelse, der deltager i BØFAbestyrelsesmøderne. Bestyrelsen har også arbejdet med at skrive nye og opdaterede vedtægter og vi har arbejdet med forlsag om et elektronisk BØFA-Nyt.

Vi kan også med stolthed meddele, at BØFA i perioden har fået flere nye medlemmer, så medlemstallet er stabilt.