Vi har modtaget dette svar fra hovedredaktionen bag PG. Det er lagt som en kommentar til det oprindelige indlæg fra Viborg, men jeg synes det fortjener sit eget indlæg, sådan at flere bliver opmærksomme på det. Dette er en vigtig og rigtig god debat, som vi ofte i BØFA har hørt børnebibliotekarerne efterlyse, når vi holder møder rundt om i landet.
Generelt: Hurra for dette oplæg til debat fra Viborg! Det er rigtigt set, det er godt timet og det er de helt rigtige forslag, som I kommer med.
Mange arbejder benhårdt for at skabe indhold på PG, for at udvikle nye rammer og nye funktioner, men vi i den såkaldte PG-redaktion er godt klar over, at der stadig skal udvikles, at nogle ting ikke er rigtig ramt og at andre ting med fordel kan justeres.
Det er dejligt, at der her kommer et oplæg, der anviser løsninger, som vi nu kan diskutere. Konstruktiv kritik og løsninger er samlet i et dokument og så tydeligt formuleret, at det står klart, hvor vi skal sætte ind.
Som vi ser det mangler der især to ting på pallesgavebod.dk: børnebibliotekarernes eget unikke indhold og børnenes input og aktive deltagelse.
Det slår I fra Viborg ned på og det er også efter vores mening helt rigtigt og noget vi bør diskutere. At indholdet desuden bør målrettes mere direkte på enkelte emner, der rammer de børn, der er interesseret i det pågældende emne i forvejen er også rigtigt.
Det er interessant at tænke på hvordan indhold på pallesgavebod.dk skal skabes hvis vi gerne vil tale med kloge børn, der interesserer sig for bestemte områder. Det må stille bestemte krav til indholdet, men under alle omstændigheder tale dybt til en bibliotekars faglighed.
Under alle omstændigheder er PG en opgave, der ligger i hænderne og hovederne på børnebibliotekerne. Det er en fælles opgave og det klogeste må være at tænke i løsninger. Hvordan får vi skabt det indhold, som børnene vil have, og som også er det mest troværdige med børnebibliotekerne som afsendere?
Et spørgsmål, der også bør debatteres, henfører sig til det faktum, at PG er lavet som en landsdækkende hjemmeside. Kan man spørge ud i cyberspace om børnebibliotekarerne i Danmark overhovedet vil have en sådan fælles hjemmeside? Og hvad ideen så er med at have en fælles national hjemmeside? Fra redaktionens side er der mange gode grunde. Både at samle kræfterne og sammen løfte det store udviklingsprojekt, det er at samle biblioteksområdets mange tekniske og digitale løsninger samt, ikke mindst, at give børnebibliotekerne en stor og stærk ramme at vise sig frem på.
Samarbejdet mellem bibliotekerne omkring udviklingen af et fælles site målrettet børnene er også tænkt som en ’prototype på/legeplads for’ Danskernes Digitale Bibliotek. Et koncept, der stiler mod et fælles bibliotek på nettet for alle borgere, hvor alle biblioteker bidrager. Kan man i den sammenhæng forestille sig en fortsættelse af de lokale hjemmesider uden deling af indhold?
I projektet Palles Gavebod er de fysiske biblioteker sat højere end indhold på siden. Forstået på den måde, at det hele tiden har været meningen, at det var de fysiske biblioteker, der skulle have mest ud af at få en fælles hjemmeside. PG skal bidrage til at børnene bliver ved med at komme på biblioteket – også når de har passeret de otte år. Det er bl.a. derfor temaerne har fyldt så meget.
Denne fordeling af kræfterne er vi ved at revurdere kraftigt. Vi mener nemlig, at pallesgavebod.dk, hovedsiden, tager skade af det og vi har også vurderet, at de fælles events ikke har haft den funktion, vi har ønsket. Der er ikke sket nok og vi har nået en erkendelse af, at vi ikke vil kunne gennemføre det med det ambitionsniveau, vi har haft indtil videre. Der er ikke budget til at udvikle de store temasider og der er ikke kræfter nok derude på bibliotekerne til at lave så mange store arrangementer, som temaerne på PG lægger op til. Eller er I af en anden mening?
Vi er glade for, at I i Viborg sætter pris på, at der bliver arbejdet med at lave en fælles formidling af bibliotekets materialer og oplevelser til børnene. Og vi er enige i, at sådan et sted er vigtigt og at det skal udvikles og tilpasses, så siden lever op til det børnebibliotekerne vil i fremtiden. Så lad os komme i gang med at debattere hvilke muligheder børnebibliotekarerne ser i siden?
PG står også over for konstante udfordringer omkring at integrere med de digitale muligheder, der udvikles i biblioteksregi. Initiativer som spilogmedier, netlydbog, Filmstriben og mange andre muligheder for direkte downlån af medier er oplagte for de digitale årgange, vi forsøger at holde på biblioteket. Det koster – og har kostet – mange penge, men det er nødvendigt, hvis bibliotekerne skal kunne tilbyde noget digitalt i fremtiden. Her er PG et bølgebryderprojekt og derfor også et projekt, der stadig kæmper med børnesygdomme. Men efter vores mening er PG også et projekt, der har nedbrudt mange barrierer og som giver rigtig mange fremtidige muligheder for børnebibliotekerne.
Der arbejdes heftigt på at udvide rækken af interaktive muligheder på PG. Der findes allerede mobile funktioner, som ikke er taget i brug og der arbejdes på at forbedre login funktionen med Unilogin samt at opbygge en ny spørgetjeneste. Palles Gavebod er i fuld udvikling og vil udvikles kraftigt hen over 2012.
JA, vi er enige om, at vi skal have det til at fungere, at vi har brug for en fælles hjemmeside og at det er vigtigt at der er en debat i gang om, hvordan det kan lykkes.
Mange hilsner
PG-redaktionen
Kirsten Husted
Mai-Brit Nielsen
Sanne Aabjerg Kristiansen
Zenia Johnsen
Finn Wraae Folting Poulsen
Klaus Støvring
Palles Gavebod – kommentar fra Furesøbibliotekernes børneteam
Vi tilslutter os begejstringen over, at der nu kommer en tiltrængt debat om Palles Gavebod.
Her i Furesø har vi efter bedste evne forsøgt at sætte fokus på PG det sidste års tid på forskellige måder.
To af os har deltaget i et udviklingsfora i Gentofte-regi, hvor vi lavede forskellige tiltag: En quiz om PG for ansatte på bibliotekerne og en anden i vores interne kommunale system for at gøre forældre og bedsteforældre opmærksomme på sitet.
I samme regi satte vi også fokus på Sommerbogen, hvor vi i samarbejde med Hillerød og Egedal udviklede pr-materiale (plakater med figurerne, sjove citater osv.) i et forsøg på at koble sommerbogskonceptet og PG sammen.
Vi har endvidere besluttet, at de to store biblioteker (Farum og Værløse) på skift laver arrangementer, der lægger sig op ad temaerne. Dette har vi prioriteret højt både økonomisk og tidsmæssigt.
Desuden præsenterer vi PG for 4. klasserne, når de er på deres årlige biblioteks-orienteringsbesøg. Vi viser dem sitet og bagefter skal de løse en opgave i PG.
Endelig har én af børnebibliotekarerne deltaget i flere temaredaktioner, hvilket også har givet os fokus på at bruge sitet.
Så vi synes egentlig, vi har lagt os i selen. Alligevel oplever vi sjældent, at børnene er inde på PG.
Vi går bestemt ind for et nationalt site, men som både Viborg og hovedredaktionen også har været inde på, så rammer vi ikke rigtigt pt.
Mange af de ting, børnene kan finde på PG, finder de hellere andre steder, f.eks. youtube-klip og musik. Søgninger på bibliotekets materiale, lånerstatus og oplysninger om lokale arrangementer finder de på vores lokale hjemmeside, som vi jo altså også gerne vil have de kender og bruger.
De store fælles PG-arrangementer, som lægger sig op ad temaerne, er svære at leve op til: idékataloget kommer stadig for sent, vi har andre målgrupper end de 8-12 årige at lave arrangementer for,og det kan af og til føles mere relevant at lave arrangementer, som knytter sig til, hvad der foregår i lokalsamfundet. Samtidig får vi til stadighed færre resurser, både tidsmæssigt og økonomisk.
De gange vi har fået lavet gode PG-arrangementer, f.eks. dyrskue (kæledyrstemaet) – ja, så er det vores klare fornemmelse, at børnene overhovedet ikke trods vores anstrengelser kobler det til PG-hjemmesiden.
Det skal dog på den positive side siges, at PG har fået os til at fokusere mere på aldersgruppen end vi gjorde tidligere. Vl vil givet også fremover være mere opmærksomme på at lave noget for mellemgruppen.
Vi er helt enige i Viborgs pointe med at ”det skal være målrettet, nørdet og indforstået” i stedet for at prøve at ramme alle. Samtidig kunne vi tænke, at Olivia konceptet blev brugt noget mere – både med hensyn til en spørgetjeneste, og at lave børnene selv være eksperterne.
Vi må også kigge meget kritisk på, om vi er ude i ulige konkurrence om børnenes opmærksomhed om emner, som de ligeså godt eller bedre finder andre steder (jf. ovenstående).