Læs det nye Nyhedsbrev her…
Oslo-turen
I starten af oktober måned var vi en lille flok BØFA medlemmer der var på studietur i Oslo for blandt andet at se det meget omtalte Biblo Tøyen.
Vi ankom om eftermiddagen og den første dag nåede vi at besøge Nobels Fredscenter, hvor vi blev vist rundt og hørte om deres arbejde med at formidle, både i traditionelle udstillinger, men også ved hjælp af flotte lysshow og interaktive historiefortællinger.
Dagen efter startede vi med at besøge filialbiblioteket Tøyen, både det “almindelige” og Biblo Tøyen, der kun er for de 10 til 15-årige. Begge steder er helt fantastiske og et besøg værd. Prøv at google Deichman Tøyen og se billederne fra de flotte og forunderlige steder.
Efter besøget på Tøyen tog vi på Norges eneste (måske verdens eneste?) barnekunstmuseum, et museum der indsamler, opbevarer og udstiller tegninger og malerier lavet af børn fra hele verden. Her fik vi en guidet omvisning og så på de mange tegninger og malerier.
På det tidspunkt vi var på besøg, havde de en udstilling baseret på tegninger indsendt til den tyske avis Die Zeit under temaet “What futures World do you want to live in”.
Efter disse to besøg var der tid til at gå rundt på egen hånd og BØFA bestyrelsen havde lavet nogle forslag bl.a. tegneseriebutikken Outland, Litteraturhuset og 22. juli-senteret, et informationscenter om de forfærdelige angreb på henholdsvis regeringskvarteret i Oslo og på Utøya hvor en masse unge fra AUC var på sommerlejr. Derudover var der også mulighed for at gå rundt i Frognerparken.
Den sidste dag var vi på Norges tekniske museum, som er en blanding af Experimentariet og Nationalmuseet og makerspace for skoleklasser. Her fik vi en omvisning og havde en god dialog om deres formidling til både private, institutioner og skoleklasser.
Efter dette besøg var det tid til at sige farvel og tak for denne gang til Oslo, som helt bestemt er en by der er værd at besøge.
BØFA konference 2019 – Børnebibliotekarens mange kasketter
Kom med til BØFA konference i Vingsted onsdag d. 27. marts til fredag d. 29. marts og hør om nogle af de forskellige kasketter børnebibliotekarer i dag skal have på i deres daglige arbejde.
Læs meget mere om det spændende program i invitationen. Der er også omtaler af de steder vi skal besøge og de dygtige oplægsholdere vi skal høre.
KUN for BØFA medlemmer
Pris: BØFA/BF-medlemmer: 2200 kr. – Interessemedlemmer 2700 kr.
Ændret Tilmeldingsfrist: 25. februar 2019.
Nyt medlem af BØFA?
Du kan læse mere om BØFA her i vores informationsflyer
– eller du kan gå på opdagelse her på vores blog.
Du kan også følge os på Instagram.
Indmeldelse sker via Bibliotekarforbundet på Telefon: 38 88 22 33 eller E-mail: bf@bf.dk – også selvom du ikke er medlem af BF.
Generalforsamling i 2019
Generalforsamling – BØFA – Børnebibliotekarernes Faggruppe under Bibliotekarforbundet.
Generalforsamlingen afholdes onsdag d. 27. marts kl. 19.30 på Vingsted Centret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten.
Generalforsamlingen vil blive afholdt i forbindelse med den BØFA konference vi arbejder på, men man er selvfølgelig velkommen selvom man ikke deltager i konferencen.
Konferencen vil finde sted fra onsdag d. 27. marts til 29. marts – så sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Husk at forslag til ændring af BØFA’s vedtægter skal være os i hænde senest 3 måneder før generalforsamlingen – altså d. 27. december 2018.
Øvrige forslag skal være os i hænde senest 6 uger før – altså d. 13. februar 2019.
Studietur til Oslo
BØFA’s bestyrelse har planlagt en studietur til Oslo i oktober – del gerne invitationen med dine kollegaer der ikke er på facebook.
Bemærk – turen er kun for medlemmer af BØFA.
Børnenes Internationale Bogdag
IBBY Danmark har hermed fornøjelsen af at sende jer plakat og folder til Børnenes Internationale Bogdag 2018. Vi håber, at I vil være med til at fejre dagen, som også er H.C. Andersens fødselsdag, i ugen før og efter d. 2. april.
I er meget velkomne til at printe plakat (i ønsket størrelse) og folder (print som for- og bagside A4 og fold to ganMed venlig hilsenge), og vi foreslår, at I evt. laver en udstilling af bøger fra hele verden – til inspiration for børnene.
Med venlig hilsen
Betina Falsing, IBBY
Nyhedbrev – Forår 2018
Klik på linket og læs det nyeste nyhedsbrev.
Tag med BØFA til The Children’s Book Fair i Bologna
Kom med BØFA på en spændende og inspirerende tur til The Children’s Book Fair i Bologna med plads til netværk og vidensdeling.
Vær opmærksom på at prisen dækker overnatning inkl. morgenmad, middag søndag og Messebillet til en dag.
Øvrig forplejning og transport til og fra Bologna er for egen regning.
Husk at der ikke er ret mange pladser og det er først til mølle…
Klik og se Invitation
Tilmelding via BF’s kalender
Nyhedsbrev – Efterår 2017
Se det her: Nyhedsbrev – efterår 2017
Som noget nyt vil nyhedsbrevet ikke blive udsendt på mail, men blive lagt her på bloggen og delt på Facebook.