Artiklen er skrevet af Christen Bonde og offentliggjort 26. april 2019 på BogMarkedet.dk
En børnebibliotekar er mere end forvalter af en bogsamling med lavt lixtal, meget mere. Det blev jeg mindet om, da jeg var gæstetilhører til børnebibliotekarernes fagkonference.
Julia Lahme
De unge oplever i disse år kamp som aldrig før om deres nysgerrighed, og bøgerne i almindelighed og bibliotekerne i særdeleshed kan alt for let blive tabere i kampen.
At katastrofen med storstilet børneboycot trods alt ikke truer rundt om hjørnet afspejlede sig i den positive atmosfære på den årlige konference for Børnebibliotekarernes Faggruppe under BF (BØFA). Og det er nu heller ikke sådan, at alle børn på noget tidspunkt i historien har flokkedes frivilligt om biblioteket.
Alligevel synes truslen fra det digitale monster konstant at lure i baggrunden i disse år – i bedste fald tvinger den til gentænkning af bibliotekernes indsats.
Konferencen med titlen ‘Børnebibliotekarernes mange kasketter’ fandt sted i slutningen af marts på hotel og konferencecenter Vingsted mellem Vejle og Billund, hvor gamle og nye kolleger fra hele landet mødtes til en velarrangeret dag med spændende oplæg.
Ud over stepperne
Biblioteker landet over rammes af nedskæringer. Nedskæringer, som besværliggør bibliotekarernes vigtigste opgave. Men på konferencen lød ikke (i plenum i hvert fald) højrøstede krav om resolutioner rettet til politikerne om forbedring af de økonomiske rammer, højst resignerede suk over besværlige vilkår. Formidlingsopgaven skal løses.
Konferencens faglige hovedspor var, at tingene går sin gang, som de nu kan.
Dagens første oplægsholder var Julie Arndrup, medlem af Hovedbestyrelsen i Bibliotekarforbundet og til daglig bibliotekar i Brønshøj. Hendes perspektiv var, at børnebiblioteket anno 2019 er mere end en bogsamling med plysbamser i baggrunden: Det er et frirum, et læselystrum, møderum, aktivitetsrum og meget andet.
Dette skulle forstås som mere end blot en konstatering, men rettere som et faktum, børnebibliotekarer må indoptage i deres hverdag. Børnebibliotekarerne skal sætte deres faglighed i spil – og så skal bibliotekerne stå på egne ben:
De er alt for gode til at hægte sig på andre services, der så at sige beretter deres eksistens ad omveje såsom Borgerservice og samarbejdet med folkeskoler i lokalområdet, spidsformulerede Julie Arndrup. Bibliotekernes kerne er og bliver litteraturen – og netop ikke den instrumentaliserede litteraturlæsning, som forbindes med skole og (sur) pligt. Det skræmmer kun børnene væk fra litteraturen.
Dén kerne skal genfindes – til glæde for børnene. Og børnebibliotekarerne.
Julie Arndrup
Bibliotekar Lea Lønstrup Esquives fra Højbjerg Bibliotek tog på sin vis tråden op, da hun fortalte om initiativet MoBiblioteket. Bibliotekarerne pakker en ladcykel med en masse bøger og tager så ud til eksempelvis markedspladser og festivaler. Ladcyklen er udstyret med elektronisk udlånsudstyr, så MoBiblioteket ikke bare er et opmærksomhedsstunt.
I større perspektiv handler det om at brande biblioteket på en ny måde, hvor bibliotekaren rykkes ud af sine sædvanlige, trygge rammer bag skranken og computeren. Reaktionerne er i langt overvejende grad positive fra de folk, de taler med, mens biblioteksfolkene er ude.
Biblioteksfolkene får mange gode snakke i de uvante rammer og kan nå ud til folk, der normalt ikke besøger biblioteket. Lea Esquives fortalte om flere gode oplevelser.
I allerbredest forstand handler det om, at biblioteket med afsæt i tiltag som dette kan redefinere sin rolle og blive mere udadvendt. Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed som bekendt komme til bjerget.
Lea Lønstrup Esquives
Alt ændrer sig
Mens professionelle biblioteksfolk fortalte om hverdagens pragmatiske arbejde, tog to markante profiler udenfor biblioteksverdenen sig af fremtidsperspektiverne. Der sker noget vildt på læsefronten i løbet af et par år, og det vil få betydning for bibliotekerne.
Etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme talte om positive perspektiver. Interessen for læsning og taktile medier som trykte bøger vil stige blandt generationen af yngre voksne, mente hun.
Den unge generation søger mod værdier som familieliv og eftertænksomhed, de flytter væk fra storbyens larm til hus & have i provinsen. Det nære står i høj kurs. Slagordsagtigt går vi fra en oplevelsesøkonomi – hvor vores selvrealisering er i fokus – til en opmærksomhedsøkonomi. Et generationsopbrud, som Julia Lahme i øvrigt har uddybet i et interview på BogMarkedet, hvor hun opregner perspektiverne for omgangen med litteratur og bøger.
Det langsomme, det eftertænksomme kommer i fokus. Bøgerne kan potentielt få et opsving, og bibliotekerne kan komme til at nyde godt af det, antydede hun – hvilket i øvrigt vil bestyrke den tendens, vi allerede ser, til et stigende antal biblioteksbesøgende.
Men intet kommer af sig selv: Bibliotekerne skal selv fange mulighederne. Formår de det, følger der en stor formidlingsopgave med i købet.
Vi er i dag mere forvirrede om sandt og falsk end nogensinde, og fake news florerer på de sociale medier. Bibliotekerne kan hjælpe os tilbage på sporet – ”en formidlingsopgave, vi er nødt til at løse. Det står ikke grelt til, men der er nogle ting, vi skal forsikre os mod,” påpegede Julia Lahme.
Julia Lahme
Posen skal rystes
Ekspert i digital kommunikation Benjamin Elberth, indehaver af Elberth Kommunikation, pegede omvendt på mørke skyer i horisonten. Den digitale Revolution handler om mere end læseplader og streaming, som vi har hørt så meget om.
R-ordet skal forstås bogstaveligt. Veloplagt gav Elberth mange eksempler på, hvordan omvæltningen sker for øjnene af os – og alle generationer bliver fanget ind. Pointen var, at de digitale tilbud opsluger vores opmærksomhed. Såkaldt langsomme medier – ikke mindst bøgerne – har det svært i opmærksomhedskampen.
Der kom for alvor boller i suppen ved den efterfølgende perspektivering. Elberths simple, provokerende spørgsmål rakte ind i bogelskernes sjæl – ind i bibliotekarernes hjertekule: ”Hvorfor skal vi bruge tid på at læse?”
Det ikonoklastiske spørgsmål vakte opstandelse, for dét kender vi jo alle svaret på. Lige indtil vi skal sætte ord på. Provokationen kan ses som Elberths opfordring til, at bibliotekarerne gentænker deres tilbud til de unge: Det giver ikke længere sig selv, at bøger tiltrækker sig børn og unges altopslugende interesse.
Bøgerne kan stadig vække nysgerrighed. Ingen tvivl om det. Benjamin Elberth – der selv er cand.mag. i dansk – beroligede forsamlingen, da han fortalte om sine egne hyggestunder med aftenlæsning for børnene. Stunder, hvor han har deres fulde opmærksomhed. Det eneste tidspunkt på dagen.
Mens den indirekte opfordring til formidlingsgentænkning nærede diskussionerne ved den efterfølgende aftensmiddag, tog jeg hjem for at læse godnathistorier for mine to små piger. Med masser at tænke over – ingen i bogbranchen går forbi Elberths oplæg til selvransagelse.
Kom med til BØFA konference i Vingsted onsdag d. 27. marts til fredag d. 29. marts og hør om nogle af de forskellige kasketter børnebibliotekarer i dag skal have på i deres daglige arbejde.
Læs meget mere om det spændende program i invitationen. Der er også omtaler af de steder vi skal besøge og de dygtige oplægsholdere vi skal høre.
KUN for BØFA medlemmer
Pris: BØFA/BF-medlemmer: 2200 kr. – Interessemedlemmer 2700 kr.
Som forberedelse til onsdagens oplæg om, hvordan børn vælger litteratur lavede vi en lille undersøgelse.
Vi bad nogle børn vælge de 5 forsider de bedst kunne lide ud af de 28 vi havde lånt af Høst & Søn. Derefter kom konferencens deltagere på banen og vælge de 5, de mente ville forsvinde først fra en udstilling – først uden at have bøgerne og derefter med.
På årets BØFA konference sluttede vi af med et meget inspirerende oplæg med Zainab Nasrati, som er initiativtager til projektet – Ordskælv! for dansk forskellighed.
Zainab Nasrati er lige nu i slutspurten i Crowdfundigen for at få bogen Ordskælv! For dansk forskellighed udgivet og gør alt hvad hun kan for at høste de sidste klejner i hus, så bogen der er skabt af unge og frivillige mentorer samt kunstnere, der har doneret deres helt originale værker, kan blive trykt. Alt er en KÆMPE hjælp og noget af det som kunne puste uendelig medvind er en interesse for vores “Oplever”, som man kan finde under incitamenter på dette link til Crowdfundigen – https://www.booomerang.dk/projects/ordskaelv-for-dansk-forskellighed/ . Her kan man få “et foredrag/oplæsning med initiativtager og redaktør Zainab Nasrati samt to forfattere (eksl. transport) + din helt egen udgave af “Ordskælv! for dansk forskellighed” og et års medlemsskab af foreningen Hygge Factory samt invitation til udgivelsesfesten”
Zainab Nasrati fortalte om Ordskælv, der er et projekt under Hyggefactory. Motivationen til at gå ind i projektet var den manglede plads i samfundet til at være religiøs i dagens samfund. Hun har et sabatår efter studentereksamenen og har medvirket i et tidligere Ordskælv som deltager.
Hyggefactory tanken er at lave en periode med workshops og en periode med refleksion
Projektet er finansieret vha. bl.a crowdfonding og frivillighed og lidt via Hyggefactory og 8 forskellige kunstnere har valgt at donere et værk til bogen, der udkommer i marts 2016.
Ordskælv er en slags forfatterprojekt med med 8 unge på 13-20 år med forskellig bagrund og religion og 3 mentorer.
Målet med fortællingerne er at åbne op for dialog om forskellighed.
De startede i september 2015 med at arbejde på ugentlige workshops med at skrive et essay om dem selv og forskellighed.
Biblioteket på Rentemestervej har lagt hus til møderne.
Gjorde det en forskel at det var på biblioteket? – ja det gav en frihed til at være sig selv og være tryk.
Hvad gør Ordskælv for de unge?
Lærer dem om at skrive, formidle, gøre sig forståelig og det retoriske i at skrive.
Giver en form for dannelse at skulle se ind i sig selv. Det giver impowerment – blod på tanden og modet til at tage ordet.
Osama Samsang, der går i 8 kl. læste højt af sit essay.
Hvilke reaktioner har Osama fået – lidt men det var ok. Stolte forældre.
Vi håber på at kunne skrive på bloggen når bogen udkommer.
Hvordan vælger børn, hvilke bøger de vil læse? Hvordan vælger forlag illustratorer? Hvilke overvejelser har de om, hvordan forsiden på en bog skal se ud? Hvordan markedsfører vi rigtigt over for børnene?
Og der var oplæg fra Stine Reinholdt, der har skrevet PH.D afhandlingen “NÅR BØRN VÆLGER LITTERATUR”. Lars Pynt Andersen, Lektor på Institut for Marketing & Management, Syddansk Universitet og Anette Øster fra Forlaget Rosinante & Co. Efter oplæggene var der være tid til spørgsmål og diskussion.
Nedenstående er noter/kommentarer til de 3 oplæg og debatten efterfølgende.
Vedhæftet er filer med de 3 oplæg.
Stine Reinholdt – Når børn vælger litteratur
Eksempel på hvad børn vælger:
Rising, Jacob: Karmaboy: Kometen og den onde numsekløe
Antihelte humor og selvironi: nørder, slapsvanse, understreget af illustrationerne, langt ude humor er en del af unges hverdag (bl.a. YouTube)
Niller udklædt som Karmaboy redder Skovlunde fra katastrofen og borgmesterens numsekløe
Jacob Rising har ikke opfundet den dybe tallerken (noget nyt)
Kunne markedsføres af bibliotekerne i samarbejde med Åben skole med bibliotekernes egne introtekster til bøgerne
Undersøgelsen What are you laughing at? Viser forskellene mellem børns valg af humoreske bøger og hvad voksne vælger til børnene.
Børn vælger bøger med personer med lav status, nørderne
Mindre norsk forskningsprojekt Kjersti Lersbryggen: “Hvorfor må vi alltid ned i den stinkende kloakken? : om humor, kjønn og hemorider i Jo Nesbøs serie om Doktor Proktor
Anette Øster – Den gode forside
Hvordan vælger forlag illustratorer? Hvilke overvejelser har de om, hvordan forsiden skal se ud?
Svært at formidle danske illustratorer til udlandet – stor forskel
Dansk illustrator på f.eks. Gaiman: Hans & Grete (originale tegninger duede ikke i Danmark)
Generelt svært at sælge billedbøger endnu sværere med 2 debutanter.
Man tog chancen med Kammas kjoler selvom det er 2 debutanter. Delvist fordi illustator Dorte Pontoppidan Thyssen har en baggrund i reklamebranchen og ved hvad der skal til for at sælge vha. Forsiden.
Det er ok med tegnede forsider til mindre børn og mellemgruppen. Til de lidt ældre er grafiske forsider bedst.
Fotoforsider er flotte men forældres hurtigere end andre typer.
Til min bedste veninde – Pigebog
Magnolia af Skagerrak, Paris Belinda Hansen – kønsneutral
Natulv – gotisk krimi, feel good som I Downton Abby
Overlevernes by – Godt bud til samfundskritik
Zam – Den dyreste bog Anette Øster har været redaktør på – Hjørnet bidt af og sorte kanter på siderne.
Far fare krigsmand – Grafisk forside med hovedperson i baggrunden – passer godt til historien
Jellicoe Road – Udenlandsk forside, to forskellige muligheder, valg via FB side
”Man skal gøre fremtiden til en del af sig selv. Så kan man bedre forstå hvem man er nu” – David Bowie
Mange museer holder til i gamle bygninger, der egentlig ikke egner sig til formålet – det gælder ikke Moesgaard Museum. Bygningerne er nye og indrettet med moderne og nytænkende formidling for øje – og det mærkes når man bevæger sig rundt i udstillingerne.
De har gjort sig mange tanker om hvad de vil med formidlingen og hvordan.
De overordnede værdier er at mennesket skal være i centrum, der skal være en fortælling og man skal opleve Soft Power. Soft Power er plads til kreative og kunstneriske evner, samt evnen til at være nytænkende og ideskabende. Soft Power er også frirum til at tænke og filosofere.
På Moesgaard skaber de relationer til fortiden ved at bruge mennesket der ejede eller brugte en given ting til at fortælle historien om tingen – bl.a. er alt tekst i udstillingen i nutid.
Museet vil gerne leve op til bekendtgørelsen for Åben skole og kan derfor redegøre for læringsmål og didaktik.
Man kan sige: Keep it simple, stupid! – Du kan altid lægge ovenpå…
Efter introduktionen til museet blev vi delt i 2 hold. Det ene hold skulle på tur på Oldtidsstien og se vikingeudstillingen. Det andet tage udgangspunkt i Evolutionstrappen.
Turen på Oldtidsstien var en sansetur i skoven, hvor de fik udleveret en glasperle. Den skulle de bruge til at handle med en vikingepige de mødte ved åen. Tre perler for en amulet de skulle bruge i vikingeudstillingen.
Med udgangspunkt i Evolutionstrappen startede med et oplæg om evolution (Noter vedhæftet) og sluttede med croquis tegning af fortids mennesker. Der var 3 overordnede temaer: biologi, kultur og science fiction.
Vi fik udleveret et clipboard med 5 stykker papir – et til hvor opgave. Tegn det fortid menneske de bedst kan lide, tegn en detalje hvor vi er biologisk forskellige, tegn den person der ligner det første mindst, tegn en detalje der viser kultur eller mangel på kultur og til sidst tegn hvordan du tror vi ser ud i fremtiden inkl. alt hvad du ved om bl.a. evolution og teknik.
Forløbene er lavet til skoleklasser og er helt nye, så vi var de første til at prøvede dem. Derfor var det vigtigt at vi fortalte hvad vi synes og hvordan vi oplevede det hele.
MEN det vigtigste var at vi sagde JA og lukkede kritikeren inde og var åbne for opdagelsesrejsen.