BØFA konference 2014

“Børnelitteraturen på bordet – i Bologna”

Bøfakonference-Bologne2014_V2_Page_1[1]BØFA har med konferencen i foråret 2014 valgt at sætte fokus på det derer bibliotekernes kerneopgave og som også er de fleste børnebibliotekarshjerteblod nemlig børnelitteraturen. Konferencen giver bud på formidling,mulighed for at møde dem der skaber litteraturen samt en unik mulighedfor at få et kig på morgendagens børnebøger når vi besøger den internationalebørnebogsmesse i Bologna. Desuden er konferencen på vanligvis et oplagt sted at dele erfaringer og netværke på tværs af landsdele,regionerog kommuner.

Program

Tirsdag d. 25. marts Kl.14.00 – 14.45

Ankomst og kaffe/kage på hotellet i Bologna.

Kl.14.45 – 15.00

Velkomst v/ Malene Hansen, Formand for BØFA

Kl.15.00 – 16.00

Boggnasker ved Finn Wraae.

Boggnasker.dk er gået fra at være en god idé til at være Danmarks største site for børn og unge om læsning. I løbet af i år har Boggnasker i samarbejde med børnebibliotekerne startet et større antal læseklubber op over hele landet. Finn Wraae fortæller om arbejdet med Boggnasker, fremtiden, apps og læseklubberne.

Kl.16.00 – 18.00

SMS Fix

Kan sms-noveller være med til at øge læselysten hos unge, der ikke har fået automatiseret deres læsning? I samarbejde med SMSpress og forfatterne Svend Åge Madsen, Kim Fupz Aakeson og Julie Hastrup har Aalborg Bibliotekerne udgivet 3 SMSnoveller skrevet til unge læsesvage. V/projektlederVita Andersen fra AalborgBibliotekerne.

Kl.18.00

Den gode ide!

Kim Fupz Aakeson fortæller om at fortælle historier, om hovedpersoner, den gode ide, dårlige arbejdsdage, moraler og Snehvide.

Kl.19.30

Middag. Vi spiser på hotellets dejlige restaurant.

Onsdag d. 26. marts

Kl.9.45

Fælles afgang mod Bologna Children’s Book Fair Bogmessen åbner kl. 10 og lukker kl. 18.30. Du oplever messen på egen hånd – kig evt. i det store program via nedenstående link. Man kan alliere sig med nogle af deandre børnebibliotekarer eller nyde stemningen alene. Husk kontanter hvis der skal købes ind! Du sørger selv for frokost.

Læs mere om bogmessen her: http://www.bookfair.bolognafiere.it/en/home/878.html

Kl. 19.30

Dejlig, tiltrængt og velfortjent middag på hotellet. Efter middagen er der Afterbooking i hotellets lounge. Glem trætheden i benene og hovedet og del dine oplevelser med de andre børnebibliotekarer! Det er tid til at vidensdele, netværke og smække benene op.

Torsdag d. 27. marts

Kl.9.20

Afgang fra hotellet. Vi mødes med bagage i lobbyen. Husk at tjekke ud inden afgangen.

Kl. 10.15

Guidet rundtur i Bologna

Kl. 11.45 -13.00

Frokost. Frokost på en restaurant i nærheden af Bolognas bibliotek.

Kl. 13.00 -14.00

Vi får en rundvisning og hører om projekter i børne- og ungdomsbiblioteket i Bologna.

Kl. 14.00 – 14.15

Afslutning ved Malene Hansen, formand for BØFA

Praktiske informationer:

Konferencen er kun formedlemmer af BØFA.

Tid: Tirsdag d. 25. marts til torsdag d. 27. marts 2014

Sted: AC Hotel by Marriott, Bologna,Via Sebastiano Serlio,28, 40128 Bologna

Tilmelding: Tilmelding sker via kalenderen på www.bf.dk

Pris: 1500,- for konferencen. Transport til og fra Bologna er for egen regning.

Alle bliver indkvarteret i dobbeltværelse. Husk at skrive navn på ved tilmeldingen hvis du har et særligt ønske til hvem der skal være din værelseskammerat.

Tilmeldingsfrist: D. 13. januar 2014

Ønskes der vegetarmad, så send en mail til Anine på aninekaas@gmail.com senest d. 1. marts.

Konferencen er først til mølle! Når du har fået en bekræftelse fra bf.dk, kan du gå i gang med at bestille flybilletter.

* Vi forbeholder os retten til ændringer i programmet.

Referat af BØFA konferencen i Vejle

Referat af BØFA konferencen 2012 – ”nedslag i børnebiblioteket”
Vi lever i en tid hvor kravene til bibliotekerne og personalet er høje, og vi skal konkurrere med nye digitale tjenester, forlystelsessteder, TV, spillekonsoller, museer og andre kultur institutioner. Derfor havde årets BØFA-konference titlen “Nedslag i børnebiblioteket”. Titlen refererer til ønsker fra BØFA medlemmer om at få fokus på det nære og konkrete i forhold hvordan børnebiblioteket anno 2012 og i fremtiden ser ud samt hvordan vi som biblioteker og fagpersonale kan skabe mere opmærksomhed om vores tilbud og kompetencer.

Programmets første oplægsholder var derfor Julia Lahme, www.julialahme.dk som er uddannet indenfor kommunikation og branding. Hun har i mange år arbejdet med branding i modebranchen, men mener at branding også er nødvendig set i forhold til kulturinstitutionerne, og her især bibliotekerne. Julia fortalte at for bibliotekerne er det stadig til dels svært at få kunderne ind ad døren og få dem til at bruge os mere/bedre. Og vi kan ikke forvente at fordi vores varer er gratis, så kommer kunderne stormende. For i dag er penge som sådan ikke et issue – børnefamilier vil gøre meget for deres børn, i dag er handelsvaren ikke penge, nej det er tid. Tid er det vi har mindst af så bibliotekerne skal brande sig selv på andre parametre end ”gratis” kortet. Det skal være interessant at komme på biblioteket. Vi skal tale til interesser og ikke være for generelle. Vi skal tale til DIG. Vi skal være bedre til at formidle vores arrangementer på en sjovere og mere personlig måde. Julias pointe er, at bibliotekerne arbejder indenfor den æstetiske verden – der forventes noget af et rum når man træder ind i det. Så udover rummet skal indbyde til oplevelse og til et længere ophold, så er der tre råd som kan give os bedre overblik og forbedre brandingen af vores bibliotek og arrangementer:

1. Basis: Værdi, Forventninger, bibliotekets valuta er tid

2. Midten: faglighed, ekspertise, pris konkurrence (kan vi ikke være med i), lave menukort med vores ekspertise til uddeling og på hjemmeside, facebook.

3. Toppen: hvordan gør vi tingene, forklarer hvad vi gør for kunden,

Tre-trins pyramiden kan bruges i forhold til at finde ud af hvad netop vores bibliotek er gode til og kan tilbyde brugerne. Lige nu i reklamebranchen kommunikeres der med angst: gør du ikke dette, så sker der dette. Bibliotekerne skal legitimere deres eksistens i verden – det er vi nødt til! Vi skal overveje hvad vi kommunikere ud til børnefamilierne – vi har ingen konsekvens i forhold til hvis folk ikke bruger os. Vi er der bare.

Vi har forskellige kundegrupper som skal formidles til på forskellig vis. Skriv en salgstekst til arrangementer hvor der forklares hvad folk kan lære/få ud af arrangementet, hvem der kommer og hvordan han/hun vil formidle sin viden. Skriv ikke i passiv form fx “Tag din yndlingsbog med hjem! Det er din den næste måned!” Vi skal være villige til at komme ud med vores viden og faglighed uden fremmedord. Vi skal gøre hvad vi er gode til – vi behøver ikke være lige gode til alt, så derfor kan vi differentiere sig fra de andre biblioteker. Man skal tage et valg og stå ved det.

Efter frokosten fortalte Anne Marie og Anine om IFLA satellit konference ”Breaking through boundaries” som foregik i Finland. Der var mange ting at fortælle for flere nationaliteter var samlet og havde forskellige tilgang til børn og unge, både i forhold til kulturel baggrund, men så sandelig også i forhold til økonomiske ressourcer. Anine og Anne Marie tog udgangspunkt i deres artikel ”The revenge of the nerds” hvor de mest aktuelle cases i forhold til nordiske og danske forhold bliver vendt. Det svenske sats ”TioTretton”, biblioteket for de 10-13 årige, er en stor succes. Her har denne aldersgruppe hele biblioteket for sig selv, hvor de kan boltre sig med at indspille musik, videoer, lave mad og teater samt læse og fordybe sig. Det norske ”PopCult” som satser på nørderne, og har inddelt bibliotekets materialer efter genrer og ikke aldersgrupper. Her er der altid mange til arrangementerne og events, for nørderne – dem der har interessen for et emne – de er gode til at sprede budskabet. Udover de afrikanske, russiske og asiatiske bud på biblioteker for børn og unge, så synes Anine og Anne Marie at australske, Leonee Derr’s oplæg omkring bibliotekskulturen i norden var vældig interessant for hun fortalte om de dilemmaer bibliotekerne skabte for sig selv. Hun påpegede at bibliotekerne gerne vil have de unge til at bruge biblioteket og de ressourcer vi kan tilbyde, men samtidig så lukkede vi af for dem ved at forbyde drikkelse og spisning, som jo så udelukker at de studerende kan bruge bibliotekets ressourcer i opgaveperioderne fordi de skal pakke alt ned for at gå ud og finde frokost. Disse oplæg viste tydeligt at de nævnte biblioteker havde taget både valg og fravalg for at tilgodese en bestemt målgruppe – de havde indset at de ikke behøvede at være gode til alt.

Sidste oplæg på dag 1 bød på Anne Linder, psykolog som fortalte om relationelle begreber i forhold til at sætte vores kompetencer i spil. Anne Linder forklarer at de relationelle forhold er usynlige, men kraftfulde. Men netop det at vi kan sige de til tider er konkrete, men usynlige gør dem håndgribelige. Hun gav flere eksempler på at vi godt ved at vi skal smile og være imødekommende i vores daglige arbejde, men i dag kan være en styrke at gøre lidt ekstra – altså gå lidt mere til grænsen. Være bedre til at skabe en forbindelse til vores brugere gennem snak, smil og berøring. Og her behøver berøring ikke at være et kram, men en simpel berøring i form af et håndtryk, let berøring af arm eller skulder kan gøre en stor forskel. Det kræver dog en ændring fra bibliotekernes og personalets side for selvfølgelig er det svært pludselig at skulle være mere ”intime” med sine lånere, men selv små ændringer kan være med til at ændre bibliotekernes og personalets image.

For at få bragt dette ind i hverdagen satte hun det i perspektiv, nemlig at relationer er vigtige for vores sundhed – det ser vi med egne børn. Gode relationer er godt for vores helbred og det modsatte er gift for kroppen. Relationer er limen der holder vores liv sammen. At være et stærkt individ er en person med et godt netværk og gode relationer. Så for at få det i vores hverdag og arbejdsliv foldede hun de 8 guidelines ud:

Den følelsmæssige dialog
1. Vis glæde
2. Se initiativ
3. Inviter til samtale
4. Giv anerkendelse
Den meningsskabende dialog
5. Fang barnets opmærksomhed
6. Fasthold barnets opmærksomhed
7. Fold barnets oplevelse ud
Den guidende/vejledende dialog
8. Fortæl barnet hvad det må og skal – trin for trin

Disse guidelines gælder ikke kun for børn – man kan godt skifte barn ud med voksen/bruger. Som Nr. 8 viser så er det selvfølgelig i orden at sætte rammer for hvad der er tilladt og ikke tilladt, men brug ikke sætningen: du må ikke, brug i stedet du må gerne! Vend negative vendinger til noget positivt. Det skaber arbejdsglæde og giver stemning. Det fremmer lysten til at blive og udforske stedet for hvem vil ikke gerne blive på det dejlige bibliotek med de søde smilende medarbejder som tager sig af MIG og ser MIG ☺

Vi sluttede dag 1 med at se sidste års vinder af BØFA-prisen, Gruppe38 som fremførte et af deres stykker og derefter overraktes BØFA-prisen til Teatercentrum som står for verdens største teaterfestival. De blev utrolig glade for prisen og takketalen kan læses på bloggen www.boefa.dk.

Konferencens anden dag blev indledt af www.sommer-larsen.dk som har et indretningsfirma, hvor de laver special-designet møbler og rum til institutioner og biblioteker. De gav et praktisk indblik i hvordan man kan indrette biblioteksrummet og gøre dem mere spændende, men også brugbare i forhold til den mere traditionelle biblioteksindretning. Gennem billeder guidede de os igennem forskellige former for indretnings fejl og mangler på biblioteker fx så vi billeder af skiltning eller mangel på samme, som tydeliggjorde at skiltning er nødvendig og skal gennemtænkes så vores brugere kan finde materialerne og ikke føler sig fristet til at give op og forlade stedet. Flere af disse billeder kan ses på BØFAs facebook gruppe, under billeder. Tjek dem ud – der er masser af inspiration at hente.

For at følge op de praktiske råd konferencen skulle give videre havde vi besøg af krea-mennesket Trine Kok, som er uddannet lærer og i mange år har arbejdet med kreative workshops for og med børn. Hun gav flere gode råd til hvordan bibliotekerne kan skabe kreative workshops for og med børn, som er sjovt og spændende. Hun påpegede en af de fejl, som alle har en tendens til at lave, nemlig at have for mange jern i ilden i forhold til workshoppens mål. Børn er dejligt uforudsigelige, så man når aldrig det man har planlagt. Så planlæg få ting og nyd dem man når ☺ Trines råd er at at gennemtænk hvad du vil med workshoppen, planlæg ikke for meget og vær realistisk. Trine har en blog, hvor hun øser ud af alt sin erfaring, som alle er velkommen til at nyde godt af – www.trinekok.dk. Udover blogs så fremhæver hun også pinterrest, krea-bøger, nyhedsbreve og så har vi selvfølgelig muligheden for at gå lige til åren, så spørg børnene ☺

Sidst, men ikke mindst så afsluttede Majken Jørgensen konferencen med at fortælle om atmosfærer i rum og om det er mere og andet end subjektivt oplevede stemninger, og er det muligt at indkredse dem og benytte os af den viden i biblioteksrummet. Majken kobler begrebet stemning med Sommer-Larsens oplæg, hvor de fortalte om lysets betydning for stemningen og informationsværdien i et rum. Hun understregede at lys kan gøre en stor forskel i et rum og skabe stemninger alt efter humør. Hun gør det klart at fortællinger og følelser er i centrum når vi taler om stemning i biblioteket. Hvis der er rart for brugerne at være, så bliver de også længere. Majken sluttede med at vise forskellige billeder hun selv har tager, hvor hun viser mulighederne i at tænke udenfor boksen og dermed være med til at skabe stemninger og dermed være med til at fortælle en historie. Hun taler om at iscenesætte rummet og bruge årstider, mennesker, farver og former til at dekorere og skabe rum i rum. Majkens oplæg kan sættes i relation til hele konferencens tematik, nemlig hvad kan vi som bibliotekarer og biblioteker gøre for at indbyde folk til at komme ind og gøre brug af vores kompetencer og tilbud, som ofte er super gode og opfindsomme. Vi er i stor konkurrence med alle de andre kulturtilbud, som børnefamilier bliver bombarderet med så vi skal til at se på os selv og turde differentiere sig selv i forhold til andre biblioteker. Vi behøver ikke være ens og tilbyde det samme – vores kerneværdier & ydelser er de samme, men mennesker er forskellige og ligeså er deres interesser.

BØFA takker for det store fremmøde til årets konference og er glad for den feedback vi modtog. Vi arbejder for jer og ønsker at gøre det så godt som muligt, så vi tager det hele til efterretning. Vi kan alle blive bedre til vores job, også det frivillige så vi ser frem til næste konference og håber på jeres opbakning ☺ I er altid velkomne til at sende os ris & ros samt ideer til fremtidige temadage og konferencer på boefabestyrelse@gmail.com

Tak for denne gang.

Bedste hilsner fra BØFA

Kits Corner

BØFA konferencen bød på mange input både fra oplægsholdere og deltagere. FaaborgMidtfyn Bibliotekerne fortalte om deres kreative hjørne, Kits Corner, kreativ læring på en leanagtig fabriksmåde, der faktisk virker med minimum af udgifter og personaleforbrug. Så ønsker I mere information om det kreative hjørne, Kits Corner så er I velkomne til at skrive til kma@faaborgmidtfyn.dk

BØFA konference 2012

BØFA konference 2012 – nedslag i børnebiblioteket.

8.-9. oktober 2012

8. oktober

9.30 – 10.00 Ankomst og morgenmad

10.00-10.10 BØFAs formand Anne Christine Seidelin byder velkommen

10.10 – 12.00 Branding og markedsføring af tiltag på vore biblioteker kan være vanskeligt tilgængelige størrelser. Julia Lahme giver os teoretisk og praktisk undervisning i hvordan vi, trods ofte begrænsede midler, får kommunikeret vore budskaber ud til dem, vi gerne vil nå. Julia Lahme driver kommunikationsbureauet Lahme, hvor hun sammen med sine kollegaer arbejder for især fødevare- og modebranchen.

12.00 – 13.00 Frokostbuffet inkl. 1 vand/øl

13.00 – 14.00 Anine og Anne Marie fra BØFA´s bestyrelse fortæller om deres oplevelser på konferencen Libraries for Young People: Breaking through boundaries i Finland.

14.00 -16.00 Relationskompetencer – Hvad er det? Anne Linder, Psykolog, giver en kort introduktion til de relationelle begreber samt til hvordan vi kan sætte os selv og vores relationelle kompetencer i spil til gavn for og glæde for alle.

16.00-18.00 pusterum.

18.00 – 19.00 Teateroplevelse med Gruppe 38, BØFA-prisvinder 2011

19.00 Overrækkelse af BØFA prisen 2012

19.15 – ? Festmiddag

 

9. oktober

7.00 – 9.00 Morgenmad

9.00 – 10.45 VM – Visual mechandising. Belysning, inventar, farver, skiltning og indretning. Hvordan får vi formidlet vores materialer bedst muligt og gjort vores biblioteksrum indbydende for vores lånere. Leo Sommer, Leder af Dekoratørskolen i Svendborg giver tips.

10.45 – 11.35 eBøger og apps. Kasper Syhler, redaktør på www.borneboger.nu kommer og fortæller om emnet.

11.35 – 12.25 Trine Kok, kreamanisk og selvstændig på www.trinekok.dk, giver tips og tricks til hvordan du nemt og billigt kan indføre kreaworkshops i dit bibliotek – og selv stå for dem!

12.15 – 13.00 Frokost inkl 1 vand/øl

13.00 – 14.30 Atmosfærer i rum. Hvis atmosfære er mere og andet end subjektivt oplevede stemninger, er det så muligt at indkredse dem? Og hvis det er muligt kan vi så benytte os af den viden i bibliotekets rum? Majken Jørgensen lægger op til debat om begrebet stemning og atmosfære. Afsættet tages to steder: i en splinterny kandidatafhandling om emnet og i en mangeårig praksis. Majken Jørgensen er bibliotekskonsulent i Helsingør, bibliotekaruddannnet, BA i Litteraturvidenskab og cand.mag. i Moderne Kultur

14.45 – 15.00 Anne Christine Seidelin, BØFAs formand, opsumerer på konferencen.

Praktiske informationer:

Konferencen er kun for medlemmer af BØFA.

Tid: Mandag d. 8. oktober til tirsdag d. 9. oktober 2012

Sted: Torvehallerne i Vejle, Kirketorvet 10-16, 7100 Vejle. Tlf. 7942 7900

Tilmelding: via kalenderen på www.bf.dk

Pris: 1195,- Alle får enkeltværelse.

Tilmeldingsfrist: d. 2. september 2012.

Ønskes der vegetarmad, så send en mail senest d. 14. september til Anine på ask@randersbib.dk

Beretning fra BØFA-konferencen i Legoland 2011 – Del 3

Konsulent Hanne Boutrup, der tidligere har arbejdet for LEGO, fortæller om børn, leg og læring set med LEGOs øjne

Børn bruger produkter til at kommunikerer med og til at opdage verden med. At der skal være en sammenhæng mellem udfordring og evner er en af tankerne bag LEGOs udvikling af legeredskaber, det er processen der tæller.

Verden har ændret sig og dermed også leg og LEGO. Før var leg og læring adskilt, i fritiden kunne børn lege og i skolen skulle de lære. Nu hedder det leg & læring, derfor har LEGO for eksempel produceret Mindstorms robotterne.

Produkter skal være universer og et legeunivers skal have mange lag. Legekultur er ikke længere noget, der går i arv. I dag er der mere fokus på den status som legeredskaberne giver barnet. Børn samler på noget af mange forskellige årsager: Kontrol, konstruktion, katalogisering, kommunikation og kærlighed. Spørgsmålet for LEGO er hvordan de gør det fedt netop at samle på LEGO.

Børns udvikling er grundlaget for udvikling af LEGO. Børn er født til at lære og de starter tidligt med at udforske verden. LEGO har udviklet en model: ”Det hele barn, en udviklingsguide” Den giver et bud på hvordan LOGO kan ramme børnenes niveau og behov samt de aktuelle legetrends.

Efter dette oplæg blev det vores tur til at bygge med legoklodser. Vi fik hver en pose med forskellige klodser og første opgave var at bygge et højt og stabilt tårn på 2 minutter. Derefter fortalte Hanne at når vi får en udfordring bliver hjernen så optaget at den tager over og vi koncentrere os så der bliver stille, og det var lige det der blev.

Også ved de to næste opgaver: Byg et billede af din arbejdsplads og Byg en god kollega.

To minutter til hver opgave og vi skulle fortælle historien om figuren til dem vi sad ved siden af. Det var vældig underholdende.

 

Hanne sluttede af med at stille os to spørgsmål, som vi kunne tænke over:

1) Hvilke kerneværdier tilbyder vi børn med vores produkt?

2) Hvordan vil vi via produktet og markedsføring formidler de værdier til børn?

Beretning fra BØFA-konferencen i Legoland 2011 anden del

af  Kirsten Dyhrberg Grønne

Marisa Conner, der er koordinator for børneområdet i Baltimore County Public Library, fortæller  om tankerne omkring tidlig indlæring

Hvorfor skal børn lege på et bibliotek? Det skal de fordi leg i aktive læringsmiljøer understøtter tidlig sprogudvikling. Hjernen udvikles i samspil med andre og jo flere sanser, der bruges jo flere forbindelser dannes der mellem hjernecellerne. Når mennesker er glade kan de bedre lære noget, ligesom børn i et varmt og kærligt miljø lærer bedre. Blandt andet derfor opfordres personale og frivillige i Storyville til at sige goddag med et smil og gerne i børnehøjde.

Marisa fortæller at også i USA er skoler og børnehaver under pres i forhold til test, hvor børn helst skal kunne læse som 3-årig. Marisa mener det er vigtigt for bibliotekerne at være en naturlig del af uddannelsesbegrebet, så de ikke bliver sparet væk.

Biblioteker kan være med at give børn interesse og glæde ved bøger. Mange familier har ikke bøger hjemme, men bibliotekerne kan hjælpe ved at fortælle hvor vigtigt det er at læse for sit barn og snakke med det, gerne på det sprog man selv er bedst til.

Marisas forslag til små og billige ændringer i biblioteketPersonalet kan tænke over at placere bøgerne i nærheden af det sted hvor det giver mening, for eksempel ved en udstilling eller en aktivitet. Man kan også skabe små aktivitetsrum i biblioteket ved et møbel med kasser og en opslagstavle. Lav en god vejledning så hjælper publikum med at holde orden. Både store og små dukketeatre kan bruge, lad bøger med kendte historier inspirere børn og forældre, det hjælper dem til at fokusere.

I Baltimore fik alle biblioteker magnetiske reolgavle med magnetiske bogstaver, det gav mange muligheder for leg og læring. Tematæpper er også en god inspiration til aktivitet.

Sommerbogen har de også i USA, det hedder Summer reading Club.

One World, Many Stories

I Baltimore arbejder skolerne og biblioteket sammen om denne aktivitet De mindste børn skal læse 20 lette bøger før de kan få en præmie, de større børn kun tre.

Desuden sælges en t-shirt med årets tema.

I Baltimore kan småbørnsfamilier også deltage i ”Læs-højt-for-mig-sommerbog”

www.bcpl.info/kidspage/summerreading.html

www.bcpl.info/kidspage/kids_src_preschool.html

Storyville

Beretning fra BØFA-konferencen i Legoland 2011

af Kirsten Dyhrberg Grønne

 Marisa Conner, der er koordinator for børneområdet i Baltimore County Public Library, fortæller om dette slaraffenland

Storyville er et interaktivt læringsmiljø med fokus på tidlig sprogindlæring for børn mellem 0 og 5 år samt deres forældre. Her udvælges de bedste bøger til hver aldersgruppe og aktiviteterne er designet til at hjælpe børnene med at blive skoleparate. Tanken er at forældre er børnenes første og bedste lærer og jo tidligere børn starter jo bedre, da netop børn i alderen 0-5 år er særligt modtagelige for læring.

 Der findes to afdelinger af Storyville, begge i Baltimore, en i Rosedale og en i Woodlawn.

Den første Storyville blev oprettet da Baltimore County Public Library skulle gentænkes i forbindelse med overgangen fra trykte medier til online, hvilket gav mere plads. Marisa er uddannet lærer og underviste på det tidspunkt børn med sprogvanskeligheder. Der fandtes ikke gratis tilbud om leg og læring til småbørnsfamilier, derfor var Marisa medvirkende til at Storyville blev skabt for midler fra private donationer og statslige fonde.

Det andet Storyville i Woodlawn blev til, da en bedstefar, som også var politiker, besøgte Storyville i Rosedale. Han blev så begejstret for ideen at han skaffede penge til et Storyville i Woodlawn.

Før var Rosedale lokalbibliotek et af de mindst besøgte, nu kommer der rigtig mange også fra andre områder. Storyville blev indrettet i det, der før var børnebiblioteket, da det lå for sig selv med egen indgang. Det øvrige personale på lokalbiblioteket skulle også have korte vagter i Storyville, så de kendte området. Marisa var spændt på hvordan det ville gå og det er heldigvis gået godt.

Hvad findes der i Storyville?
Storyville - Birth to Five Early Learning Centers

Marisa fortæller at hun lægger vægt på, at det er godt gammeldags kvalitetslegetøj der findes i Storyville frem for teknologi, ingen skærmtid for børn under to år, de har ikke brug for det, det er bedre for dem at opdage verden gennem deres sanser. Der findes dog knapper, som kan aktivere lyd og lys.

Det er ikke en almindelig legeplads, der er skabt rum og mulighed for at forældrene deltager aktivt og bliver inspireret til nye lege sammen med deres børn. Store søskende over frem år har ikke adgang, men kan ifølge med en voksen bruge det almindelige børnebibliotek, hvor der er alderssvarende materialer til dem. 

I Storyville er der mange temaområder med bøger og legetøj, bogstavklodser og figurer samt udklædningstøj til rollespil. Børn kan godt lide at lege voksne, derfor er købmandsbutikken, posthuset og køkkenet populære områder. I køkkenet er der mange forskellige madvarer så de mange etniske grupper kan føle sig hjemme.

Storyville er ikke en skole, men de understøtter tidlig indlæring, fordi det er så afgørende for en god skolegang, fortæller Marisa. Det er vigtig at fortælle forældrene at de hjælper deres børn til at blive bedre læsere ved at læse højt for dem, også for babyer.

 Det er afgørende at holde stedet rent og pænt så forældrene synes det er lækkert at besøge Storyville. Amerikanske forældre er meget opmærksomme på sikkerhed og på bakterier, derfor opfordres forældrene til at aflevere snavset legetøj og ting, der er gået i stykker. På den måde er de medansvarlige for at holde en høj standard.

Konference

Nomineringer…
AF Rikke Skuldbøl
Bøfa siger tak for alle indkomne forslag til nominering til BØFA Prisen 2010.

Vi har modtaget rigtig mange gode bud og har gennemgået en svær udvælgelsesproces.
Vi er nået frem til, at følgende nomineres:

Ramasjang Live – biblioteksdelen, v. Maria Sjøblom
Boggnasker, v. Finn Wraa Poulsen
Steffen Larsen, anmelder ved Politiken og Børn og bøger

Stem på din favorit senest torsdag d. 12. august 2010!
Mail din stemme til Rikke Skuldbøl: rsja@guldborgsund.dk

”Hvor du fra?” – Jeg er fra Nota
Af Helle Laursen
Jeg var en af de heldige deltagere, der var med på BØFA-konferencen i London. Allerførst skal der lyde en stor tak til bestyrelsen, der havde gjort et flot stykke arbejde. Rigtig godt program med gode pauser. For mellem indlæggende var der tid til, at vi som børnebibliotekarer kunne mødes på tværs og netværke, som det hedder på nydansk. Det er altid spændende at møde kollegaer, blive inspireret og udveksle erfaringer.

”Hvor du fra?” – var et spørgsmål som jeg ofte fik, så derfor – og på opfordring – vil jeg kort fortælle om Nota, og det arbejde jeg har her som børnebibliotekar.

På Nota stiller vi litteratur til rådighed for blandt andet børn og unge med læsehandicap. Vi har en stadig voksende og alsidig materialebestand af skønlitteratur til en aldersgruppe, der primært er mellem 10-18 år. Børn og unge er også den hurtigst voksende brugergruppe på Nota. Derudover har vi bøger til oplæsning for de yngre børn, så forældre med læsehandicap også har mulighed for at få den gode læseoplevelse sammen med deres børn. Vores brugere kan få de gode historier på lyd eller E-bog.  Det er også muligt at få lydbøger med tekst. Lydbøger kan streames på E17 eller man kan få dem på CD. E-bøger kan downloades på E17 eller fås på CD. Senere på året bliver det også muligt at downloade lydbøgerne.

Det kunne være spændende, om vi kunne få et tættere samarbejde med børnebibliotekarerne på folke/skolebibliotekerne. Så vi sammen kan være med til at udbrede den gode historie til alle børn og unge.  Det kunne ske i forbindelse med 4. klasses orientering, besøg i børnehaver eller i mødet med ressource- personer som eksempelvis undervisere og forældre. Her kunne det måske være en idè, at vi, Nota, klædte jer bedre på, så I havde mulighed for at orientere om Nota og de tilbud, biblioteket har for at hjælpe børn og unge med læsehandicap.

I øjeblikket kører vi en informationskampagne med overskriften ”Skab dig!”, hvor vi informerer om netbiblioteket E17 og de tilbud, vi har til unge ordblinde. Vi tager ud til landets ordblinde efterskoler, hvor vi fortæller om E17, samt hvad der skal til for at skabe den gode historie. Her får vi hjælp fra tegneren Jan Kjær og forfatteren Merlin. De disker op med alternative måder at fortælle historier på, blandt andet ved hjælp af Manga. Vi allierer os i forbindelse med ”Skab dig” også med det lokale bibliotek hvor en børne- og unge bibliotekar kommer og fortæller om de mange tilbud, folkebiblioteket har til de unge i deres nærområde.

Redaktionsgruppen på netbiblioteket E17 er netop gået i gang med at koncept – og idéudvikle et virtuelt rum på E17, der er mere målrettet børne/ungegruppen. Her vil vi skabe indhold og indgange til den gode fortælling. I den forbindelse tænkes Pallesgavebod ind som en naturligt supplement og jeg sidder også med i en af temaredaktionerne på Pallesgavebod.

Få mere information om Nota på vores hjemmeside www.nota.nu og kig ind på vores netbibliotek www.e17.dk . Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til mig på 3913 4623 eller kontakte mig på hln@nota.dk , hvis du vil vide mere.

 

Program fra konferencerne i 205, 2009 og 2010

Konference 5.-7. maj 2010.

Sidste frist for ansøgning om deltagelse i konferencen via www.bf.dk d. 21.2.2010.

Bemærk venligst at konferenceprisen ikke omfatter transport DK-London t/r.
BØFA har desværre ikke mulighed for at arrangere fælles transport, bortset fra turene i løbet af konferencen.

Program for konferencen 2010 i London:

BØFA konference 2010 – Sæt dig selv i spil! – nye veje til formidling og markedsføring

Start: 5.5..2010 kl. 15.00
Slut: 7.5.2010 kl. 15.15

Sted: The Strand Palace Hotel, London + udflugter til adskillige destinationer

Onsdag 5.5.2010:
Mødested: Natural History Museum, Cromwell Road, London SW7 5BD, UK. Konferencen starter her og I skal selv finde her hen efter evt. check-in på hotellet.
15 – 17 Natural History Museum: Rundvisning og foredrag i Darwin centeret, nyskabende i sin præsentation og formidling af naturvidenskab.
18.15 Mødested: Leicester Square, ved Hippodrome, hvorfra vi følges ad til restauranten Thai Square Covent Garden.
18.30 – 20.30 Middag på restauranten. Drikkevarer for egen regning.
20.30 Afgang fra restauranten til guidet bustur. Varighed ca. 2 timer.

Torsdag 6.5.2010:
9.15 Officiel velkomst i konferencelokalet i underetagen af hotellet.
9.30 – 10.30 Sue Court fra Downham Library fortæller om samarbejdet med Downham Health and Leisure Centre og om de nye og spændende muligheder for formidling det åbner for.
10.30 – 11.00 Pause
11.00 – 12.30 Anne Mette Thorhauge, PhD i computerspil og inspirerende formidler, fortæller om online universer, spil og spilleglæde. Kend og elsk dit produkt – så sælger du det bedre!
12.30 – 13.30 Frokost
14 – 15.30 Besøg i Hamleys – Londons mest kendte legetøjsbutik. I Hamleys sætter personalet sig selv i spil og formidler på en levende og personlig måde.
15.30 – 18.00 På egen hånd: Oplev nogle af Londons kulturtilbud
Besøg f.eks. Waterstone’s på Picadilly Circus (kæmpe boghandel) eller British Library på 96 Euston Road og se deres udstilling af børnelitteratur gennem tiden (nærmeste undergrundsstation Kings’ Cross St. Pancras).
18.00 – 20.45 Festmiddag på hotellet
21.00 – 22.00 Klaus Støvring præsenterer en anden måde at formidle på, med udgangspunkt i pallesgavebod.dk og medbringer multikunstneren Anders Morgenthaler på video, som det provokerende og nytænkende indslag.

Fredag 7.5.2010:

9.30 – 11.30 Rikke Skuldbøl, ledende børnebibliotekar ved Guldborgsund Bibliotekerne. Fortæller om projektet “Bibliotekaren som playmaker”: Oplæg og workshop
11.30 – 12.00 Speeddating
12.00 – 13.00 Frokost
13.00 – 14.00  Karen Robinson, Ideastore i Whitechapel, fortæller om at ændre bibliotekets image.
14.00 – 15.00 Oplæg og debat: YLG (Youth Library Group, den engelske pendant til BØFA) fortæller om arbejdet i og med børnebiblioteker i England.
15.00 – 15.15 Afslutning

Konferencepris:
2395,- pr person i delt dobbeltværelse. Prisen inkluderer alle udflugter og alle måltider. Prisen inkluderer ikke drikkevarer til måltiderne.
Enkeltværelse kan bestilles mod et tillæg på 2000 kr.
Ved tilmelding oplys da gerne evt. ønske om hvem du vil dele værelse med.
Pris for interessemedlemmer: 3395,- pr. person i delt dobbeltværelse.
Sted: Konferencen finder sted på The Strand Palace Hotel, 372 Strand, London WC2R OJJ, +44 (0)20 7836 8080
Nærmeste metrostation er Charing Cross Station

Indskrivning på hotellet kan ske fra onsdag d. 5.5.2010 kl. 14.00
Kontaktpersoner:
Anine Sander Kaas, tlf. 61460464
Anne Christine Seidelin, tlf. 60663661

Herunder kan du læse programmer fra tidligere konferencer.

**********************************************************************
Program for konferencen 2009:

BØFA Konference 2009: Naturvidenskab i børnebiblioteket – på den sjove måde

Start: 27.4.2009 kl. 10.45
Slut: 28.4.2009 kl. 14.00

Sted:
Scandic Hotel
Sønderborg

og Danfoss Universe
Nordborg

Program:
Dag 1:
Danfoss Universe – Cumulussalen

10.45-11.00 Velkomst
11.00-11.30 Eksperimenterende, legende uformel læring… Hør om Danfoss-Universe. Hvilke tanker og teorier ligger bag parkens tilblivelse?
11.45-12.45 Frokost
13.00-15.00 Guidet tur i Danfoss-Universe. Der bliver også tid til at opleve parken på egen hånd.
15.15-15.40 Kaffepause
15.40-16.30 Hvordan kan man i børnebiblioteket bruge Reggio Emilia i sin formidling? V/Karin Eskesen, EMOIIL
16.45 Bussen kører mod Scandic Hotel
~ ~ ~ PAUSE ~ ~ ~
18.30-19.30 Prøv kræfter med “hands on” formidling af naturvidenskab og teknik. Det er hverken svært eller farligt. Workshop v/Dansk Naturvidensskabsformidling
19.30 Festmiddag
21.00 Børn, naturvidenskab og  formidling v/Sebastian Klein

Dag 2:
Scandic Hotel, Sønderborg

inden kl. 9.30 – husk at checke ud af værelset
9.30-10.30 Børnebibliotekets rolle i forhold til at skabe begejstring for naturfag blandt børn og unge v/Pernille Vils Axelsen og Karin Mortensen
10.30-10.45 Strække ben-pause
10.45-12.00 Naturvidenskabsfestival på børnebiblioteket. En workshop som udmunder i 5 anbefalinger til naturfaglige aktiviteter på børnebiblioteket.
12.00-12.50 Frokost
12.50-13.20 Naturvidenskab i  børnebiblioteket, hør om erfaringerne med Naturoteket fra Ballerup Bibliotekerne, Lego-robotter fra Århus Bibliotek og Matematikkufferter fra Holbæk Bibliotek.
13.20-13.30 Afslutning
13.30 Kaffe og kage
ca. kl. 14.00 Bussen kører mod Fredericia.

**********************************************************************

BØFA-konferencen 2005: »På sporet af…?

ONSDAG DEN 18. MAJ TIL TORSDAG DEN 19. MAJ
på VEJLE bibliotek og i Det Musiske Hus, FREDERIKSHAVN

Under mottoet “En børnebibliotekar krydser sit spor” vil vi prøve at finde sporet og se, hvor det går hen. Har du lyst til at deltage i denne sporjagt, ligger første spor i Vejle.

Med udgangspunkt i de forsøg, der er fundet sted på Vejle Bibliotek (“Det musiske børnebibliotek”) og Hjørring Bibliotek/Frederikshavn Bibliotek (“Børnebiblioteket som eksperimentarium”) vil vi prøve sammen at spore os ind på nogle udviklingsmuligheder.

Alle deltagere medtager en historie. En historie fra det virkelige liv. En historie, hvor det er lykkedes at lave godt børnebiblioteksarbejde!

Et spændende arrangement.
En god lånerbetjening.
En flot udstilling.
Et givtigt opsøgende arbejde.
Eller…

Med afsæt i det vi laver, bringer vi det gode med ud i fremtiden.
For husk – du er med til at bestemme fremtiden.

Arrangør: Vejle, Hjørring og Frederikshavn biblioteker – på vegne af Børnebibliotekarernes faggruppe (BØFA)

Hent programmet for BØFA-konferencen 2005 som PDF-fil (474 KB)
——————————————————————————–

PROGRAM: Dag 1 – onsdag d. 18. Maj

11.30: Ankomst til Vejle bibliotek. Sandwich.
12.00: Velkomst.
12.05: Hvilken historie fortæller dit udlån?
Oplæg ved arkitekt Gitte Nissen.
Gitte Nissen har fortalt mange historier i udlånet på Det Musiske Børnebibliotek i Vejle. Men også cafeer, et ungdomshus, lokaler på »Friland« på DR2, og meget mere. Når vi indretter fortæller vi historier. Det er vigtigt, at vi er bevidste om, hvilke historier vi fortæller.
13.00: Kunstneren ind på biblioteket.
Oplæg ved kunstneren Steffan Herrik.
Steffan Herriks »Gumozoer« har indtaget børnebibliotekerne i Vejle Amt. Det vil Steffan Herrik sikkert slet ikke komme ind på. Men så fortæller han sikkert noget andet interessant.
14.00: Kaffe og kage, frugt og smøger.
Rundvisning i Det Musiske Børnebibliotek.
15.00: Biblioteket danser.
Oplæg ved “biblioteksdanser” Lone Byrner.
Lone Byrner har fået Vejle Bibliotek til at danse. Hun vil vise hvordan!
15.45: Den musiske rejse.
Oplæg ved Steen Kabel fra Socialinform.
Sammenhængen mellem det vi laver og den måde vi organiserer os på. Steen Kabel har evalueret Det Musiske Børnebibliotek og opdagede, at biblioteket i sine bestræbelser på at lave et nyt indhold, opfandt en ny organisationsform.
16.45: Vi følger sporene.
– i et hyret vognsæt hos DSB. På rejsen til Frederikshavn skal vi, med udgangspunkt i en Sokratisk dialog, fortælle vore medbragte historier. Og diskutere, hvor sporene fører hen.
ca. 22.00: Ankomst Frederikshavn.
Indkvartering.

PROGRAM: Dag 2 – torsdag d. 19. Maj

08.30: Velkommen til Det Musiske Hus i Frederikshavn.
08.35: Svenske spor.
Oplæg ved Giovanna Jörgensen, Rum för Barn, Kulturhuset i Stockholm.
Rum för Barn er i gang med en total forvandling, hvor drømmebiblioteket bliver til virkelighed.
09.30: Kaffe og filmhygge.
10.15: Sporskifte.
Oplæg ved Peter Bastian, musiker, foredragsholder m.m.
Alle ønsker forandring, men ingen ønsker at forandre sig.
11.15: De filosofiske spor lægges ud og samles op.
Fremtiden fastlægges!
12.15: Sporet fører til DET RUNDE RUM.
Besøg på Frederikshavn bibliotek.
13.15: Let frokost i Det Musiske Hus.
13.45: Afgang!

——————————————————————————–

Praktiske oplysninger

Tid og sted
Konferencen afholdes onsdag d. 18. maj på Vejle bibliotek, Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle – onsdag aften transporteres deltagerne i tog til Frederikshavn,
hvor konferencen fortsætter torsdag d. 19. maj i Det Musiske Hus, Rådhus Allé 98, 9900 Frederikshavn.

Konferenceafgiften er kr. 2.100
Prisen inkluderer overnatning fra onsdag til torsdag (enkeltværelse, incl. morgenmad på Scandic Stena Line Hotel), alle måltider, samt transport fra Vejle til Frederikshavn onsdag aften.Faktura og bekræftelse på din deltagelse vil blive fremsendt ved tilmelding. Hvis der ikke ønskes hotelovernatning, fratrækkes fakturaen kr. 775.

Vær opmærksom på
at konferencen, med afsæt i temaet: »søge efter spor« / »være på sporet« / »trække spor«, inkluderer en togrejse fra Vejle til Frederikshavn. På denne rejse serveres der mad, øl, vin og vand m.v. – der skal også, som det fremgår af programmet, arbejdes – det er derfor vigtigt, at alle konferencedeltagerne er med på denne rejse!
Det betyder også, at konferencedeltagerne selv skal sørge for hjemtransport fra Frederikshavn, torsdag. Første togafgang efter konferenceafslutningen er kl. 14.08.

Bemærk
at der er et begrænset antal »pladsbilletter« til konferencen (vi har hyret et vognsæt). Pladserne vil blive besat efter »først til billetluge-princippet«.

Tilmelding
Send, fax eller mail din tilmelding senest torsdag d. 21. april til

Topconvent
c/o Frederikshavn Turistbureau
Skandiatorv 1
9900 Frederikshavn
Fax: 98 42 12 99

Mail: info@topconvent.com

Husk at anføre, at tilmeldingen gælder BØFA-konferencen

BØFA konferencen 2009

Written by Henriette Lind Nissen
Friday, 08 May 2009 12:25
BØFA konferencen 2009, 27.-28. april:

Naturvidenskab i børnebiblioteket – på den sjove måde

Børnebibliotekarer fra hele landet, næsten 80 stk., mødtes i slutningen af april til et par konferencedage arrangeret af Børnebibliotekarernes Faggruppe, BØFA, på Als og Danfoss Universe for at blive klogere på hvordan børnebiblioteket kan understøtte og vække børns nysgerrighed overfor naturvidenskab.

Vi stiftede her bekendtskab med både nye og allerede velkendte begreber og fik samtidig selv lejlighed til at prøve kræfter med bl.a. Danfoss Universe og Dansk Naturvidenskabsformidlings bud på, hvordan naturvidenskabelige emner kan levendegøres og formidles.

I det efterfølgende vil hovedindtrykkene fra to spændende og eksperimenterende dage blive opridset, forhåbentlig til inspiration for dem, som ikke kunne være med på ’rejsen’.

Danfoss Universe:
Jesper Ingerslev, leder af LeARN, Danfoss Universe’s afdeling for undervisning, fortalte om filosofien og visionerne. CUMULUS-SALEN Den nuværende park åbnede i 2005, men allerede i 1991 åbnedes Danfoss Museum, som tager udgangspunkt i grundlæggeren Mads Clausens fødegård. På rundturen i museet hørte vi blandt andet om den unge Mads’ mange eksperimenter med vandbaljer og ventiler på loftet af gården. Eksperimenter, som blandt andet førte til udvidelsen af hans virksomhed i separat bygning, da han flere gange havde forårsaget vandskader i loftet nede i stuerne – til stor ærgrelse for hans mor!

Men Danfoss Universe åbnede som sagt i 2005, og er et område med mange aktiviteter og udfordringer, hvor ’den naturfaglige dannelse’, som Jesper Ingerslev fremhævede som et af hovedbegreberne i parkens filosofi, styrkes. Et begreb, som ofte overses i diskussioner af læring og dannelse, men som jo også er en vigtig del af for eksempel teorien om de mange intelligenser, der også indgår i Danfoss Universe’s filosofi.

I traditionel læring eller undervisning viser undersøgelser ifølge Jesper Ingerslev, at mellem 5 og 10 % af det sagte huskes af eleverne. For at forbedre dette tal skal man som modtager af læringen have lejlighed til at afprøve stoffet, og denne anvendelse af naturvidenskabelige fænomener er netop essensen i Danfoss Universe. Her arbejdes og forskes der meget i udvikling af det uformelle og sanselige læringsmiljø med modeller og opstillinger, som kan illustrere naturvidenskabelige principper og understøtte skolernes undervisning i naturfag.

Meget af denne forskning og udvikling foregår på Universe Research Lab, der er centrum for parkens forskning i læring, og som ledes af Hans Henrik Knoop.

Al denne forskning har ført til en park, som danner ramme for formidling af naturfag baseret på oplevelser, sanselighed og muligheder for fysisk at bruge sin krop i læringen.

Efter oplægget om Danfoss Universe fik vi lejlighed til selv at prøve kræfter med parkens mange tilbud og muligheder. Vi besøgte Den Blå Kube, en nærmest tro kopi af den berømte pengetank fra Andeby, men fuld af eksempler på Islands unikke naturfænomener snarere end von Ands fantasillioner. Efter at have krydset den lille bro, som går over søen, der omgiver Den Blå Kube kom vi ind i et flere etager højt rum med mulighed for at besøge en vulkan-simulator, svæve over Islands natur eller træde ind i en ægte gletsjer. Kuben var oprindeligt Islands bidrag på den naturvidenskabelige verdensudstilling EXPO 2000, men da messegæsterne fra Danfoss først havde set den, måtte de have den med til den nye park, hvor den i dag hører til.

Et andet af parkens elementer, Explorama, er netop baseret på teorien om de mange intelligenser, og udspringer således meget direkte af Danfoss’ læringsfilosofi. Her fik vi både rumlig, musisk, sproglig og flere andre intelligenser udfordret: Hvor megen vægt kan en ballon placeret ovenpå en fakirmåtte bære før den sprænger? Hvad sker der når du ser gennem et par spejlvendte briller? Og kan computeren virkelig læse dine tanker? Det var bare et par af de opstillinger, som mange ivrige (og modige!) børnebibliotekarer kastede sig over.

Desuden var der mulighed for en meget sanselig og kropslig udfordring på Segway-banen, hvor små tohjulede køretøjer kunne beherskes alene ved kroppens bevægelser: Læn dig frem og den sætter farten op eller læn dig tilbage og den bremser. Drejninger foretages ved at læne sig i den ønskede retning, og mange af os oplevede hvordan en stor anspændthed til at starte med (pga. begyndernerver..) faktisk hæmmede kørslen, mens større selvsikkerhed undervejs hjalp væsentligt på navigationen.

Gennem en afspærring kunne vi samtidig få et glimt af Danfoss’ nyeste satsning i parken: Energy Lab, som åbner 2. maj med besøg af blandt andre miljøministeren. Dette nye område, som er koncentreret om miljø, energi og klima, giver efter sigende mulighed for at styre en vindmølle, blive en del af et bølgekraftværk og dyste i en energirigtig konkurrence. En spændende nyudvikling, og meget aktuel i en tid med klimakonference og megen miljødebat.

Rundturen i Danfoss Universe’s mange tilbud blev et udfordrende og meget konkret bevis på en spændende og nytænkende måde at formidle naturvidenskabelige principper på, samtidig blev vi vist alle udfordret til at kaste os ud i aktiviteterne og slippe det indre legebarn fri.
Reggio Emilia på børnebiblioteket
Kan børnebibliotekerne få inspiration til formidlingen fra Reggio Emilia-tanken?

Karin Eskesen, formand for det danske Reggio Emilia-netværk, gav en præsentation af tankerne bag den verdensomspændende pædagogiske filosofi og gav samtidig et rids af dens opståen.

Reggio Emilia-pædagogikken opstod efter 2. Verdenskrig i den italienske region Reggio Emilia. En af hovedkræfterne i grundlæggelsen, Loris Malguzzi, fremhævede bedre uddannelse af børn, som vejen til at undgå fremtidig fascisme og krig.

Som afledning af denne oprindelige tanke fokuserer Reggio Emilia-filosofien på demokrati, solidaritet og børns egne kompetencer. Gennem Lytningens Pædagogik stræber man efter at konstruere mening og indhold i små og store børns tilgang til verden. Som eksempel præsenterede Karin Eskesen en historie om Laura på 8 måneder: I forbindelse med læsning i et reklamekatalog får Laura øje på billeder af ure. Pædagogen viser det ur hun har på håndleddet og lader Laura lytte til det. Logisk nok lægger Laura herefter øret ned til kataloget for at sammenligne lyden fra pædagogens ur med de fotograferede ures.

Ved at være opmærksom og lyttende kan man som voksen opleve mange af den slags observationer fra selv små børn.

At betragte børn som kompetente er tillidsskabende, fremhæver Karin Eskesen, og som eksempel nævner hun planlægningen af et nyt børnecenter i Italien: Her blev halvstore børn taget med på råd fra starten af processen: Indretning, maling og udvikling af huset havde børnene indflydelse på, og de tog denne opgave meget alvorligt. Traditionelt mener mange voksne, at de opgaver man stiller børn skal have en korrekt løsning, men i Reggio Emilia slipper de voksne denne styring og koncentrerer sig i stedet om at udfordre børnenes egen kreativitet. Et eksempel på dette er de såkaldte ReMida-centre. Her dannes rum for kreativt genbrug, og børn kan ud fra en samling ’skrammel’ og overflødige dele lade sig inspirere til løsninger på egne projekter. Udklædning, skulpturer og meget andet kan dukke frem af genbruget.

I Reggio Emilia fokuseres netop også på ’Rummet som den anden pædagog’, altså en filosofi, hvor omgivelserne og deres udformning spiller en stor rolle i børnenes kreativitet og udfoldelser.

Og hvordan kan disse tanker så indgå på biblioteket? Karin Eskesen foreslår flere nøgleord:

Dialog med børnene, og fokus på lytning.

Udstillinger, som pirrer nysgerrigheden og giver mulighed for udfoldelser.

Dokumentation eller udstilling af lokale institutioners projekter med fokus på børns kompetencer.

Indretning af børnebiblioteket med Reggio Emilia-tanken i baghovedet.

Mulighederne er tydeligvis mange, så hermed er bolden givet op..
Sebastian Klein: Børn, naturvidenskab og formidling
Som sidste programpunkt for dag 1 fik vi besøg af Sebastian Klein. Naturpatruljen er vel det eksempel på naturvidenskabelig formidling for børn, som de fleste af os bedst kender ham for. Men i løbet af sit oplæg fik Sebastian Klein med megen humor selv afsløret adskillige andre erfaringer, nogle mere vellykkede end andre, som han har gjort sig på DR indenfor dette felt.

Som ung afbrød Sebastian Klein sin læreruddannelse, da han fik et tilbud om at blive vært på DR’s nye børneprogram ’Kom med ud’. Det var især i denne sammenhæng, at de mere dyrt købte erfaringer viste sig for den unge tv-vært.

Konceptet i ’Kom med ud’ beskrev Sebastian Klein selv som for stillestående set i bakspejlet. Alligevel blev det til en hel stribe programmer med et meget simpelt indhold: To børn, som sammen med Sebastian Klein skulle ud i naturen og møde et eller andet dyr. Her blev viet et helt program, 28 minutter, til hvert dyr, fra knopsvanen til muldvarpen. Vi fik blandt andet indblik i, hvordan Sebastian Klein iført islænder og gummistøvler og bevæbnet med plantejord og en spade måtte iscenesætte sine egne muldvarpeskud, da programmet om muldvarper end ikke kunne opdrive et autentisk spor efter muldvarpen!

Mødet med Martin og Ketil førte efter nedlæggelsen af ’Kom med ud’ til Naturpatruljen. På mange måder et program med samme tema: Børn introduceres til naturen. Den væsentlige forskel mellem de to programmer lå ifølge Sebastian Klein i tilgangen: En grundlæggende humoristisk vinkel og et hastigere skiftende forløb. Et indslag, f.eks. Gæt en Lort eller Doktor Pjuskebusk, varede gerne 3-5 minutter, mens ’Kom med ud’ kunne køre ganske længe uden et eneste klip.

Erfaringerne fra de forskellige programmer har givet Sebastian Klein en ide om, hvad der virker når man formidler natur til børn: Emnet skal have en historie eller en ’indpakning’, gerne meget humor uden at børnene når at opdage, at de faktisk lærer noget(!) og essentielt en engageret og begejstret formidler.

Og hvordan disse erfaringer så kan overføres til børnebiblioteket? Sebastian Klein noterede selv, at vi jo ikke nødvendigvis udfører direkte formidling uafbrudt, men fremhævede vigtigheden af, at biblioteket udfordrer børns nysgerrighed og giver dem lyst til at dykke dybere ned i et emne. Her er igen begejstring eg engagement nøgleord for formidlingen.

Dansk Naturvidenskabsformidling
Tre dygtige og engagerede formidlere fra Dansk Naturvidenskabsformidling demonstrerede på fornem vis Sebastian Kleins pointe om vigtigheden af begejstring og engagement.

Først inviteredes de deltagende børnebibliotekarer til selv at prøve kræfter med nogle af eksperimenterne frawww.testoteket.dk, som er DNF’s præsentation af en stribe forsøg baseret på materialer, som findes i enhver husholdning. Her blev stukket grillspyd gennem balloner, pustet papirskugler ind og ud af colaflasker, dyppet små ketchup-poser fra macDonalds i vand og meget andet. Et meget dagligdags kig på nogle af de grundlæggende naturvidenskabelige principper.

Tag selv et kig på de mange sjove forsøg på DNF’s test-o-tek.

Efterfølgende hørte vi lidt mere om DNF’s arbejde, som for mange af os vel især er synonymt med Dansk Naturvidenskabsfestival, der jo afholdes hvert år i uge 39 og er målrettet mod skoler og kulturinstitutioner over hele landet. I år foregår den spændende temauge om teknik og naturvidenskab fra 21.-25. september og emnet er Byggesten.

Men vi lærte desuden i løbet af oplægget, at DNF er en erhvervsdrivende fond, der støttes af undervisningsministeriet, og som laver opsøgende formidling i forhold til folkeskoler og videregående uddannelser.

DNF støtter og giver tilskud til nyskabende naturfagsformidling gennem de såkaldte DNF-tilskud, hvor næste runde faktisk har ansøgningsfrist 8. juni. Typisk gives der mellem 5.000 og 15.000,- fra Villum Kann Rasmussen Fonden til skoler eller institutioner, som har fået en god og anderledes ide til formidlingstiltag med fokus på naturvidenskab.

Der er en håndfuld andre projekter, som DNF er involveret i: f.eks. kåres Danmarks bedste lærer i ’DM i Naturfag’ desuden projekterne klimaundervisning.dk og Skolebiblioteket og Naturfag.

Nøgleordene for DNF’s filosofi i formidlingen er:

Kreativitet og skabende arbejde

Eksperimenter og hands-on arbejde

Inddragelse af børnene/ børn formidler til hinanden

Tværfaglighed, så naturvidenskab suppleres af andre fag eller kunstretninger

Som afrunding på oplægget blev vi alle sat til at reflektere over spørgsmålet: Hvordan kan dette bruges på bibliotekerne? Hvilke styrker, svagheder, muligheder og udfordringer rummer formidling af naturvidenskab på biblioteket?

Det var nogle rigtig gode diskussioner, som kom frem. Af styrker kan nævnes, at vi har en stor samling materialer, både fysiske og virtuelle, at trække på, gode netværk i lokalområdet og erfaring med at planlægge arrangementer. Af svagheder kan nævnes de knappe ressourcer og manglende naturvidenskabelig viden.

Tænk gerne selv videre et øjeblik: Hvilke muligheder ville der være på dit bibliotek og hvilke udfordringer skulle der tages højde for?

En meget lærerig og god debat fik vi i hvert fald blandt konferencedeltagerne, hvoraf mange nok gik hjem med nye ideer og måske mod på at prøve dem af.

Gode eksempler: Lego-robotter, kufferter og Natur-o-tek
Som afrunding på de to dages strejftog i naturvidenskabelig formidling fik vi nogle praktiske eksempler fra børnebibliotekerne: Ballerup Biblioteks Natur-o-tek præsenteret af Mette Sahl Larsen, Lego-robotter fra Århus Bibliotek præsenteret af Ulla Søndergård Kristensen og matematik- og naturvidenskabs-kufferter fra Holbæk Bibliotek præsenteret af Bente Skat Andersen.

Natur-o-teket fra Ballerup Bibliotek består af knap 40 forskellige temakasser rettet mod børn af varierende alder, generelt mellem 2 og 10 år. Her er både tiden, sanserne, matematik og spioner blandt meget andet. Og kasserne er meget populære, både til hjemlån og til udforskning i biblioteksrummet.

Nogle af nøgleordene fra de andre oplæg gik igen her, f.eks. sanselige og øjenåbnende oplevelser som vejen til læring. Samtidig fremhævede Mette Sahl Larsen Natur-o-teket som en god måde at levendegøre de emner, som allerede findes i faglitteraturen på børnebiblioteket.

Tre principper ligger til grund for Natur-o-teket:

At skabe forundring og inspiration

At understøtte læring, dannelse og læreplaner

At inspirere til leg

I Århus har de haft gode erfaringer med at arrangere Lego-robot-værksted baseret på Lego Mindstorms-systemet. Her kan man konstruere robotter af Legoklodser og programmere dem til forskellig adfærd med det vedlagte computerprogram. I Århus blev denne række af aktiviteter en del af den såkaldte Circle Computer Club, hvis formål både var at styrke de lokale børns sociale kompetencer og øge deres fortrolighed med ny teknologi. Som Ulla Søndergård Kristensen pointerede, så er mange børn meget kompetente på internettet, men mangler måske mere viden om andre aspekter af moderne computer-teknologi.

Robotværkstederne foregik på en stribe Lego-lørdage fra kl. 10-13, hvor en lokal forening, IT-guiderne, stod for den konkrete undervisning. Også mange forældre deltog med stort engagement, og nogle af disse forældre var efterfølgende med til at fortsætte initiativet i forhold til en Legoklub.

Projektet var baseret på et sponsorat af 40 kasser med klodser fra Lego.

På Jyderup Bibliotek i Holbæk er det kufferter, som udgør succeshistorien, fortalte konsulent Bente Skat Andersen. Især emner som sprog og matematik benyttes til at stimulere børns kompetencer og udvikling gennem fokus på kropslighed, sanser og bevægelse.

Oprindeligt opstod ideen med kufferterne i et samarbejde mellem Jyderup og Høng i 2002, og siden er fænomenet vokset ganske meget på Jyderup Bibliotek. I dag kan kufferterne også købes af landets øvrige biblioteker, da Bente Skat Andersen har startet en produktion. Desuden kan de fremsøges i DanBib, hvor detaljerne også fremgår.

De mest populære af kufferterne er for øjeblikket brøker, universet og tiden, fik vi fortalt.

Et af principperne bag kufferterne er, at børn som kan have svært ved sprog eller matematik ofte er kropsligt dygtige og meget energiske, så ved at hoppe tallene eller på anden måde bruge kroppen kan de få nemmere ved matematik og sprog.

Efter et par kompakte og meget inspirerende dage kunne de mange BØFA-medlemmer så drage hjemad mod hver sin faglige dagligdag, forhåbentlig optanket med nye ideer og mod på at formidle naturvidenskaben noget mere eller på en anden måde.

Nøgleord som sanselighed, humor, uformel læring og lyttende pædagogik rasler nu rundt i hovederne på os, og det bliver spændende at se hvad disse dages indtryk kan føre til rundt omkring på de danske børnebiblioteker.

2009_4
Børnebibliotekarer formidler naturvidenskab med hjælp fra DNF

2009_5
Et kig på nye teknologiske eksperimenter

2009_6
Explorama, de mange intelligenser

2009_7
Inspiration til formidling…

2009_8
Matematik- og sprogkufferterne inspiceres

2009_9
Matematik- og sprogkufferterne tiltrak megen nysgerrighed

2009_10
Netværks-dannelse i en pause

2009_11
Selv stenene måbede

2009_12
Trampolin-spring eller kropslig læring

2009_13
Vand-eksperimenter I

2009_14
Vand-eksperimenter II

2009_1
Blå Kube I

2009_2
Blå Kube II

2009_3
Børnebibliotekar og robot