Når børn svarer børn

Written by Rikke Lene Larsen
Tuesday, 10 March 2009 20:06
”Wisdom of the Kids” – et projekt med brugerinddragelse.

Rapport af medieforsker Carsten Jessen, Center for Playware, Syddansk Universitet
”Hej Olivia, jeg kunne godt tænke mig at være sådan én som dig. Altså være med
til at svare. Jeg kan nemlig også rigtig godt li at finde svar”

Lige siden bibliotekernes spørgetjeneste www.spoergolivia.dk gik på nettet i 2002 er al
videreudvikling af den populære nettjeneste sket i tæt dialog med de 9 – 14 årige brugere. I takt
med at antallet af brugere er steget støt, er der føjet nye værelser med nye aktiviteter til Olivias hus.

Link til resten af pressemeddelse her.
Link til rapporten her.

Konferencen Integration og biblioteker

Written by Henriette Lind Nissen
Tuesday, 10 March 2009 20:00
På konferencen Integration og Biblioteker, som Bibliotekscenter for Integration arrangerede i forrige måned, 22. januar, var et af de præsenterede indslag den nye virtuelle lektiehjælp, som blandt andet Styrelsen for Bibliotek og Medier står bag. I en pause mellem to oplæg nåede jeg at snuse lidt nærmere til mulighederne. Tiltaget er stablet på benene efter en oplevelse af, at især de ældste folkeskoleelever falder fra de fysiske lektiecaféer. Det bliver måske lidt ’pinligt’ at møde op på det lokale bibliotek og spørge om hjælp med lektierne når man bliver ældre, i hvert fald er der registreret et vist frafald. Løsningen har været et samarbejde mellem Statsbiblioteket, Integrationsministeriet og Styrelsen om at tilbyde lektiehjælp online til foreløbig de ældste folkeskoleklasser samt 1.g. Med tiden er der en ambition om også at udvide tilbuddet til de yngre elever i folkeskolen. Gennem chat og deling af dokumenter kan de unge få hjælp til lektierne af frivillige fra Ungdommens Røde Kors eller Dansk Flygtningehjælp. Det kunne have været spændende med en lidt nøjere beskrivelse af de foreløbige erfaringer, men ordningen har kun fungeret siden november, og endda som forsøg. Det bliver i hvert fald spændende at følge udviklingen af tilbuddet over en periode. 

Lokalt har vi her i Albertslund haft en lektiecafé på Hovedbiblioteket i lidt over et år, og starter indenfor et par måneder en ny lektiecafé på filialen i Hedemarken. Begge lektiecaféer er oprettet i forbindelse med Styrelsens pulje til samme formål. På Hovedbiblioteket har det første år med lektiecafé budt på mange erfaringer og op- og nedture. Efter en lidt sløv opstart med knap så mange deltagere har vi nu i gennemsnit 10 deltagere hver tirsdag mellem 15 og 17.30. Man kan vel konkludere, at trods samarbejde med de lokale skoler, megen PR og samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, så kommer deltagerne ikke bare strømmende fra dag ét. At få en fast kreds af deltagere er en proces, som tager nogen tid og kræver en del tålmodighed. Samtidig har vi revideret målgruppen lidt ved også at lukke op for 5.klasses elever, og denne lidt yngre gruppe har vist sig meget interesserede. Nu hvor tilslutningen for alvor er kommet, så kan vi glæde os over, at vi blev ved, også selvom det var lidt tid om for alvor at slå igennem hos de lokale børn og unge.

Og nu står vi jo så for at åbne endnu en lektiecafé på filialen i Hedemarken. I denne sammenhæng står vi på den ene side med nogle erfaringer fra Hovedbibliotekets lektiecafé, som vi kan inddrage og på den anden side står vi overfor en ny målgruppe i lokalområdet og måske nogle nye lokale hensyn, som altid er svære at forudse. Det bliver en spændende proces, som vi tager hul på.

Fokus på Naturvidenskab

Written by Pernille Vils Axelsen
Tuesday, 10 March 2009 20:06
LANDETS BØRNEBIBLIOTEKER SÆTTER FOKUS PÅ NATURVIDENSKAB
Rigtig mange biblioteker har i år valgt at arrangere naturfaglige aktiviteter under Dansk Naturvidenskabsfestival 2009.

Se de mange aktiviteter ved at søge med søgeordet “bibliotek” i Naturvidenskabsfestivalens aktivitetskalender:
http://www.formidling.dk/aktivitetskalender

Har du en naturfaglig aktivitet i festivalugen? Husk at tilmelde den i aktivitetskalenderen:http://www.formidling.dk/sw24140.asp
Det er muligt, at tilmelde aktiviteter helt frem til og med uge 39, men hvis du ønsker en gratis arrangørpakke med banner og plakater, skal du tilmelde dit arrangement senest torsdag den 10. september.

Har du spørgsmål til Naturvidenskabsfestivalen, er du velkommen til at kontakte projektleder Pernille Vils Axelsen,pa@formiding.dk , tlf. 70 20 86 20.

Lektiecafé opstart

Written by Wenche C. Andreasen
Tuesday, 10 March 2009 19:49
Flere nye lektiecafeer kan etableres i 2009.

Integrationsministeriet/Brug for Alle Unge har bekræftet, at det også i 2009 er muligt at søge midler til etablering af lektiecafeer.
Det er i år også muligt at søge midler til at udvide lektiehjælpen med tilbyd til unge/voksne.

Så hvis I går og overvejer at udvide børnebibliotekets tilbud med en lektiecafe, er tilbuddet klar.
Har du spørgsmål til etablering af café samt udformning af ansøgning, så kontakt da den nye leder af projektet Lone Bak Nielsen – telefon: 89 46 21 26 – mail: lektiecafe@statsbiblioteket.dk

Mere information om etablering af lektiecafeer, kan læses her:
http://www.statsbiblioteket.dk/sbci/videncenter/lektiecafe/verktojskasse/verktojskasse-1

Erfaringer fra eksisterende lektiecafeer viser, at det giver gode resultater at åbne døren til en etableret lektiecafe allerede ved starten af det nye år eller i hvert fald lige på den anden side af vinterferien. Deltagerne kan nå at komme godt i gang, inden forårsssæsonen for alvor starter med eksaminer og helligdage.

Så det er NU der skal planlægges for fremtiden!

Børneuniversitetet

Written by Wenche C. Andreasen
Tuesday, 10 March 2009 20:06
Børneuniversitetet – 10 foredrag om børn og deres verden
E
fterår 2009

Slagelse Bibliotekerne giver endnu engang dig, som beskæftiger sig med børn, en enestående mulighed for at rykke lige så stærkt og få den seneste viden om børns adfærd.
Konceptet kalder de Børneuniversitetet.

I efteråret er der planlagt 5 foredrag.

Det første arrangement med Beth Juncker fandt sted tirsdag den 22. september, og hed ”Har børn et kulturliv”.

Foredragene planlægges med begrænset deltagerantal på max. 120 deltagere pr. gang.

Deltagerne optages efter ”først til mølle” princippet.

Læs selv om de 5 spændende foredrag mere på www.borneuniversitet.dk

Og det lækre ved det hele er, at foredragene optages på webcam og podcastes på deres hjemmeside.

 

Samkøb?

Written by Susy Tastesen
Tuesday, 10 March 2009 20:06
Kære børnebibliotekarer.

Vil I være med til et samkøb?
Sidste år spurgte vi fra Københavns Biblioteker, om der var interesse for samkøb af 2-års bøger (Krudtugler og englebasser) og af 5-års bøger (Juhuuu – på vej i skole), begge fra forlaget Høst & Søn.

Der var mange interesserede, og derfor prøver vi igen.
”Krudtugler……” er den kendte udgave ”Fra Cirkeline til Snehvide”
”Juhuuu….” er ny, udkommet her i april og har fået en flot lektørudtlelse.

Prisen ved et samkøb ligger på 45 kr. for Krudtugler og dette er vel at mærke incl. en cd!
Prisen for Juhuuu bliver 59 kr., også incl. cd med ca. 80 minutters oplæsning fra bogen.
Priserne er excl. moms og levering.

Send jeres bestilling til susyta@kff.kk.dk senest fredag d. 9. oktober. Giv også besked om bøgerne skal leveres i år eller tværtimod vente til 2010. .
Venlig hilsen

Susy Tastesen, Københavns Biblioteker

Hvem skal nomineres?

Hvem skal nomineres til BØFA prisen 2009?
Written by Rikke Skuldbøl Jakobsen
Sunday, 22 February 2009 16:43
Send dit forslag samt en kort begrundelse herfor senest mandag d. 20. april til:

Rikke Skuldbøl Jakobsen: rsja@guldborgsund.dk – skriv BØFA prisen i emnefeltet-

Hvad er BØFA prisen?
BØFAs kulturpris er en hæderspris. Formålet med prisen er at gøre opmærksom på et kvalitativt originalt dansk kulturprodukt, rettet mod børn og unge. Prisen uddeles til en person eller en gruppe af personer, som har stået bag værker indeholdende nyskabende og eksperimenterende kvaliteter eller som på anden vis har ydet en særlig indsats på det børnekulturelle område – også hvad angår børns vilkår og udviklingsmuligheder.
Prisen uddeles hvert år.

 

Livet og bevægelsen

Livet og bevægelsen findes i dansen og formidlingen
Written by Ida Björk Jespersen
Monday, 19 January 2009 09:30
Som afslutning på Dansk Naturvidenskabsfestival 2008 arrangerede Tårnby Bibliotek i samarbejde med Tårnby Pædagogiske Center en dag med vild dans og spændende videoeksperimenter.

Fredag i festivalugen 2008 er der liv i og omkring Tårnby Kommunes Hovedbibliotek. Denne dag er nemlig kulminationen på en uge fyldt med forskellige aktiviteter og arrangementer. Områdets indskolingselever har hele ugen arbejdet med forskellige bevægelsesaktiviteter, som fx fangelege, morgengymnastik og pulsmålinger. Deres uge slutter fredag med en imponerende fælles dansedag, hvor 350 indskolingselever får pulsen op at køre foran biblioteket.

Men også områdets mellemtrins elever har arbejdet med temaet ’Liv og Bevægelse’. Eleverne har før Naturvidenskabsfestivalen fået tilbudet om, at filme forskellige naturvidenskabelige eksperimenter med et digitalt videokamera. Deres film er blevet vist for venner, familier og almindelige biblioteksgængere igennem hele festivalugen, og fredag skal vinderne kåres.

”Naturvidenskabsfestivalen har altid sådan et dejlig bredt tema, og liv i gaderne er kodeordet hér hos os. Glæde, smil og farver på biblioteket. Musik og dans på pladsen foran. Det må godt være festligt, når der er festival,” siger Elsebeth Wølnk, der er skolekonsulent fra Tårnby Kommune Pædagogisk Center og har arrangeret dansedagen og videoeksperimenterne.

Danseglæder, der smitter
På pladsen foran biblioteket skinner solen fra en skyfri himmel og indskolingseleverne er samlet foran scenen, hvor danseinstruktør Pernille Grejsen blæser rundt iført glimtende palietter og pastelfarvet nervøs velour. Alle børnene har øjnene rettet mod den energiske kvinde og følger flittigt hendes instrukser og bevægelser:

”Til højre ja, ja, ja og så tilbage kom, kom, kom. Det er helt ned i knæ, alle sammen” guider Pernille Grejsen børnene, som hurtigt får farve i kinderne.

Da musikken for en stund stopper, er det tid til at lege ’Drengene mod pigerne’. Med stor hujen bliver der valgt tre deltagere ud til hvert hold, og til Creamys velkendte ’Krabbesang’ indledes der en indæt kamp om at baldre balloner ved kun at bruge kroppen – en kamp drengene vinder. Men løjerne er ikke ovre, for efter endnu en fællesdans er Pernille Grejsen klar med endnu en leg. Denne gang skal børnene, stadig inddelt i drenge- og pigehold, få en hulahopring til at vandre fra den første til den sidste, uden at slippe hinandens hænder. Denne gang vinder pigerne, som kan fejre udligningen med vild dans til Smølfernes ’Smølfe Cowboy-Joe’. Efter en time er pulsen høj, panderne svedige og den bløde græsplæne dufter af sød efterårsjord efter børnenes trampen og dansen. Drengene blev dagens vindere med flest vundne konkurrencer, men alle de forpustede børn får en juice at slukke tørsten i, før de vender tilbage til deres klasseværelser.

”Det er virkelig rart at se, at børnene nyder at bevæge sig,” siger Elsebeth Wølnk efterfølgende.

”De har givet sig selv 100% i dansetimen, og det er ikke, fordi deres lærere har sagt, de skulle. De nyder simpelthen at få lov at bruge kroppen.”

Videoformidling i jordhøjde
Inde på det lidt roligere bibliotek har Naturvidenskabsfestivalen også haft sit indtog. Her er der opsat et stort fladskærmsfjernsyn, som hele ugen har vist de fem videoeksperimenter, der er blevet sendt ind til arrangementet. På skærmen toner mellemtrinselever frem for at fremvise netop deres bud på et eksperiment.

”Formålet med dette videoarrangement er at vise, hvor sjovt det er at arbejde med naturfag,” siger bibliotekar Regitse Krempel og fortsætter:

”Kemi og fysik behøver ikke være tørt og kedeligt – at lave disse videoer er et godt eksempel på det. Med videoerne fanger vi børnenes opmærksomhed, og de synes, at det er meget sjovt”.

Der er blevet gjort meget ud af videoerne. Der er mange af eleverne, som er klædt ud i kostumer med balloner, sminke og rekvisitter. Det, synes Regitse Krempel, er dejligt at se, for det viser, hvor meget eleverne er gået op i forsøgene.

En af klasserne har sat sig for at finde ud af, hvilket kødpålæg, der indeholder mest fedt. De tester kyllingepålæg, kødpølse, spegepølse fra slagteren, trestjernet-spegepølse, kalkunpålæg og rullepølse. Ved at varme pålægget op sammen med benzin, kan de veje vægten af det fedt, der er blevet udskilt, når massen køler ned. Klassen fandt frem til, at den røde trestjernede spegepølse indeholder mest fedt i forholdt til det mindst fedtfattige kyllingepålæg.

”Det er jo skønt at se, at de bruger hverdagsting i deres kemiforsøg,” mener Regitse Krempel.

”Det bringer kemien ned i jordhøjde.”

Elsebeth Wølnk er foruden skolekonsulent også lærer i naturfag på Nordregårdsskolen i Kastrup. Hun har selv haft en klasse med i videoeksperimenterne og fortæller, at de har været meget begejstrede.

”Eleverne har fået helt vildt meget ud af være med. For det første har de syntes, at det var fedt, at der var et eksperiment, de selv var ansvarlige for. Det er læreren, som bestemmer rammen, men ellers har det været ret løst og op til den enkelte klasse at vælge emne,” siger hun og fortsætter:

”Mine elever har syntes, at det var sjovt, at de skulle øve sig, klæde sig ud og så skulle de på – det var jo øjeblikket, der talte. Man skulle huske forklaringen på fx, hvorfor ægget svævede i vandet, samtidig med de skulle formidle det. Det var lidt af en udfordring.”

Biblioteket er mere end at låne bøger
Samarbejdet mellem biblioteket, det Pædagogiske Center og skolerne har vist sig at være rigtig frugtbart. Elsebeth Wølnk mener, at naturfag jo egentlig handler om formidling, og derfor passer det rigtig godt ind på et bibliotek.

”Biblioteket er et godt showroom. Det er et offentligt sted, hvor der kommer mange og kigger på videoerne. Samarbejdet med folkeskolerne har været lidt af en isbryder. Der er kommet fokus på, at et bibliotek kan andet end at låne bøger ud. Det er jo et kulturformidlingssted. Det har været rigtig fint at kunne bruge biblioteket til få fremhævet naturfagene i denne uge,” fortæller Elsebeth Wølnk.

Det blev 4.b fra Korsvejensskole, der løb af med prisen for det bedste videoeksperiment.
Foto: Ida Björk Jespersen.

Sol i ansigtet, vind i håret og så ellers derud af under danseinstruktør Pernille Grejsens kyndige instrukser.
Foto: Ida Björk Jespersen.

Munkekærskolen

Skolebiblioteket på Munkekærskolen
Written by Nicolai Nyströmer
Monday, 19 January 2009 09:39
Munkekærskolens bibliotek har en stab af særdeles engagerede bibliotekarer, som gør et stort stykke arbejde for at gøre livet lettere for skolens lærere. Under Dansk Naturvidenskabsfestival hjælper de lærerne med at sætte fokus på naturfag.

På Munkekærskolen i Solrød er der stor fokus på naturfagene. Dette skyldes ikke mindst de fire skolebibliotekarer på skolen, hvoraf jeg mødte Kate Gondolf Trebbien og Dorthe Wiese. De gør et stort stykke arbejde for at fremme naturfagene på den store skole, der har mere end 900 elever og 80 lærere. Under Dansk Naturvidenskabsfestival arbejdes der i alle fag med emner, der har relation til festivalens tema, og skolebiblioteket fungerer som koordinator for aktiviteterne. Der er gang i den på hele skolen, som også er massivt repræsenteret i dette års Masseeksperiment med hele 29 klasser fra 0. til 9. klasse. Derudover skal 7.-9. klasse en tur på Rådhuspladsen i København, hvor de skal besøge Den Naturvidenskabelige Landsby.

Forsøg i frikvarteret
Det er op til de enkelte lærere på skolen, hvordan de vil vinkle undervisningen i forhold til festivalen, og biblioteket spiller en stor rolle i denne sammenhæng. Skolebiblioteket har taget sig af de forberedelser, der skulle laves, inden festivalugen gik i gang, og på lærerværelset er et par borde pakket med remedier, som skal bruges til forskellige forsøg. Eksempelvis står der flasker med frugtfarve, kander og skåle, som skal bruges til Masseeksperimentet, de indkøbte festivalkasser er pakket ud og stillet op, og der er lagt forslag frem til forsøg og eksperimenter.

Foruden de aktiviteter, som finder sted ude i de enkelte klasser, er der i 10-frikvarteret hver dag fremvisning af forskellige naturvidenskabelige forsøg. Det er eleverne selv, der indtager rollen som videnskabsmænd, og denne tirsdag er det en 2. og en 5. klasse, der står for det. Det er frivilligt, om de andre elever vil komme og kigge på forsøgene, men interessen er stor, og der er rift om pladserne. Eleverne fra 2. klasse viser, at man kan flytte et stykke papir uden mønten, som ligger på papiret, flytter sig, og ved hjælp af to stykker papir og en blyant fremstiller en pige en lille tegnefilm med en hoppende mand.

Eleverne fra 5. klasse har haft fingrene lidt længere inde i kemikalieskabet, og ved at bruge en ballon, der er fyldt med bagepulver, og en flaske med lidt eddike viser de, at man kan puste en ballon op uden at bruge munden. Æg bliver suget ned i glasflasker, og i nogle sammentapede plastikflasker, der indeholder en grøn væske, kan man fremstille sin egen lille tornado. Da forsøgene er vist frem, er frikvarteret ved at være slut, og tilskuerne klapper af eleverne bag forsøgene.

Fokus på naturfag
De sidste to år har biblioteket været med i projektet ’Naturfag på Skolebiblioteket’, som er blevet til i samarbejde med Solrød Kommunes naturfagskonsulent. Ved at deltage i projektet har de forpligtet sig til, at naturfagene skal have en fremtrædende rolle på skolebiblioteket, og dette kommer til udtryk på mange måder. Først og fremmest er der løbende udstillinger, som er naturfagligt relevante, og derudover arbejder bibliotekarerne for at gøre livet som naturfagslærer på Munkekærskolen sjovere og lettere. Et eksempel på dette er ’Ekskursionsbasen’.

Ekskursionsbasen
Der har de sidste par år været stor lærerudskiftning på Munkekærskolen. Omkring halvdelen af lærerstaben er kommet til inden for de sidste to år, og som ny lærer kan det være svært at overskue, hvad der er af ekskursionsmuligheder i lokalområdet. For at gøre det lettere for de nye såvel som de gamle lærere har biblioteket oprettet Ekskursionsbasen. Denne er en del af bibliotekets hjemmeside, og lærerne kan hér finde en oversigt over forslag og vejledninger til ekskursioner. Det er lærerne selv, der bidrager til Ekskursionsbasen, og den medvirker altså til, at en masse nyttig viden ikke går tabt, når en lærer stopper på skolen.

Biblioteket klarer forberedelserne
Et andet eksempel på nytænkning på skolebiblioteket er de såkaldte ekskursionskasser. Når en klasse skal på tur – og især når det er i naturfagligt øjemed – er der gerne en masse ting, som skal forberedes. Det kan medvirke til, at det bliver uoverskueligt for en lærer at komme af sted. For at undgå denne situation, kan lærerne låne ekskursionskasser på skolebiblioteket. Kasserne varierer alt efter hvilken ekskursion, der er tale om, og de indeholder alle de hjælpemidler, som skal bruges på den pågældende tur. Derudover indeholder den en kort vejledning til turen, forslag til brev til forældrene, forslag til læringsmål for turen og lignende. Alle disse ting er med til at gøre en måske ellers temmelig omfattende ekskursion langt mere overskuelig – kassen står bare klar til afhentning i en cykelvogn på biblioteket.

Et bibliotek i udvikling
Næste tiltag på biblioteket er opstillingen af ’Georgs hjørne’. Her bliver et problem stillet op, og eleverne kan så byde ind med forslag til, hvordan det bliver løst. Hvad fremtiden derudover bringer er endnu uvist, men bibliotekarerne er enige om, at deres hverdag bliver langt sjovere, hvis deres bibliotek konstant er i udvikling.

 

Gadens koder og værdier

Gadens Koder – Status og respekt blandt etniske unge i Albertslund
Written by Henriette Lind Nissen
Sunday, 11 January 2009 16:59
Vi kender billedet: en gruppe unge etniske fyre, som i flok står eller kommer gående på gaden. Store dynejakker, lidt højrøstede og med meget karakteristisk kropssprog. Sociologerne Sabine Klinker og Marie Hvoslefs rapport om gadens koder udsprang oprindeligt af en nysgerrighed: Hvad motiverer de unge fyre til samværet på gaden? Hvilke normer, værdier og koder præger gruppens omgangsformer?
Hjemkommen fra et spændende foredrag med de to sociologer vil jeg kort forsøge at opridse nogle pointer fra rapporten, som er baseret på feltarbejde i lokalområdet, da jeg kunne forestille mig, at tendenserne er genkendelige også andre steder i landet.

Oprindeligt mødte de to sociologer de unge ved at færdes i det lokale butikscenter, i området omkring stationen og ved de større boligområder. Over en periode fik de kontakt til en håndfuld forskellige små grupperinger, men ikke egentlige bander, som i antal svarer til ca. 30 personer.
Sociologerne oplevede at blive mødt med megen skepsis de første gange de opsøgte grupperne på gaden. De blev mistænkt for at stå i kontakt med politi eller medier, og dermed være ude på at ’spionere’ og viderebringe oplysninger. Men samtidig viste en løsning sig at være, at fyrenes nysgerrighed overfor sociologerne: Etniske danske kvinder, kun ca. 10 år ældre end mange af fyrene og samtidig forskere. At bringe sig selv i spil, fortælle lidt om deres hverdag, vise feltnoterne eller tale med om film, musik og andre emner viste sig at være en indfaldsvinkel.
Kontakten til de unge var ikke karakteriseret ved stor stabilitet, og der var ingen fast aftalte møder. Alligevel viste der sig efterhånden en kerne af personer, som sociologerne fik en vis fortrolighed med. Der viste sig snart et mønster: Grupper på 3-6 unge fyre står i en rundkreds på gaden og snakker, drikker cola, spiser shawarma. De cirkulerer hver aften mellem nogle faste punkter, og mødes jævnligt med andre grupper, hvor der hilses meget høfligt med håndtryk til alle. Enkelte gange går turen med S-tog eller til et lokalt diskotek, men oftest virker de ydre aktiviteter meget sparsomme, mest snak og cola.

Rapporten byder på mange tankevækkende udsagn fra de unge. Hvordan de selv har et dobbelt forhold til den frygt, som de kan vække hos forbipasserende. I gruppe kan de spille lidt på det hårde image ved at tale ekstra højt, men enkeltvis er de fleste bevidste om de skæve, flakkende blikke og den store distance fra tilfældige forbipasserende.
Begrebet Gaden som rum står centralt i rapporten. De unge opfatter det at mødes på gaden frem for i hjemmet, klubben eller på biblioteket som et uforpligtende fristed med stor grad af selvbestemmelse og frihed. Her er hverken lærere, pædagoger eller andre voksne, som blander sig, og der opstår interne spilleregler, normer eller koder for omgang. Eksempelvis de før omtalte håndtryk ved begyndelsen og afslutningen på mødet med en anden gruppe. Som sociologerne bemærkede, havde alle høflighederne ikke nødvendigvis noget at gøre med egentlig respekt for den anden gruppe. Hyppigt tog de unge afsked med mange håndtryk og høfligheder, for så, så snart de var uden for hørevidde, at kalde den anden gruppe for idioter eller tabere.

Men den umiddelbare høflighed er stadig en central del af omgangstonen eller koden. Gadens koder defineres således som værdier og normer konstrueret af de unge selv. Udgangspunktet for normerne er en stor bevidsthed om indbyrdes status og respekt. De indbyrdes koder bliver samtidig en måde at positionere sig i forhold til de andre i gruppen. Hierarkiet på gaden er flydende alt efter hvem der mødes og hvad der tales om, men ’gangster-image’, loyalitet overfor ’brødrene’, at have arbejde eller være i gang med uddannelse er eksempler på statussymboler. Også det lokale tilhørsforhold til byen og boligområdet giver identitet og sammenhold og er med til at definere gruppen i modsætning til nabo-bebyggelsen eller – kommunen. Fællesskabet holdes ved lige af fortællinger, som cementerer et fælles ’os’ og reflekterer et kollektivt verdensbillede, f.eks. historier om sammenstød med politiet. Der er tale om en meget tæt, nærmest familiær relation, som går på tværs af alder (ca. 17-23), etnicitet (mange etniske baggrunde) og job/uddannelse eller mangel på samme.

Konklusionen på rapporten er, at det at hænge ud sammen på gaden ikke er en passiv samværsform for de unge fyre, men snarere en måde hvorpå de kan positionere sig og opnå status og respekt.  Det tætte sammenhold bliver til dels er en erstatning for den anerkendelse og respekt, som de unge ikke føler, at de opnår i det omgivende samfund.

En meget spændende rapport og et tankevækkende oplæg, som giver et sjældent nuanceret indblik i de unges omgangsform, verdensbillede og værdier.