Taler ved uddeling af BØFA-prisen 2009

Formandens tale til Dorte Karrebæk og Oscar K. (alias Ole Dalgaard)

Kære Oscar og Dorte

I de sidste 6 år har verden forandret sig. Ja, det gjorde den vel egentlig også før den tid, men i 2003 skete der noget særligt. En hund der hed Carlos og en dreng der hed Anton udfordrede alverdens oplæsere i en anarkistisk fortælling. Børn i hele Danmark kunne more sig over den politisk ukorrekte hund med cigaret ud af flaben (uden filter, Gud forbyde det!) og respektløs behandling af autoriteterne. Er der nogen større autoritet før Gud end forældre, må det jo være englene, og i denne fortælling får de netop det los i røven som man af og til kunne ønske sin mor og far…

Siden har I udgivet den ene udfordrende bog efter den anden.

I 2004 kom den alternative slægtshistorie, “min familie”, hvor vi hører om en helt almindelig mere eller mindre dysfunktionel familie – fortælleren deltager ikke i sin egen fødselsdagsfest fordi familiens gave til ham åbenbart kun var til at kigge på!

I “Benni Båt” er alle (børne)personerne ramt af samfundets og deres egen manglende respekt for forskellighed. En af pointerne i denne fortælling er at man skal tage sin skæbne i sin egen hånd – først når man beslutter sig for at gøre noget ved sin situation, kan det ske!

Letlæsningsbøgerne om “De tre” handler om hundene Simba og Carlo der bor sammen med katten Røvlund. Fortællingerne handler om basale relationer på det barnligt-groteske plan. Når katten bliver jaloux på hundenes kæledyr, bliver kæledyret stegt og serveret for dem. Min ældste søn mente bestemt ikke det var forsvarligt at læse for lillebror på 5 år, der dog grinede fornøjet af løjerne.

Børnenes bedemand fra 2008 er en af den slags fortællinger hvor de voksne får sådan en underlig grådkvalt stemme og ville ønske at de havde fundet en anden bog. Men for børn giver det meget mening at høre om døden og de ritualer der hører sig til. De fleste voksne vil nødig være ved at børn også kan dø. På den anden side kan vi jo ikke nøjes med Brødrene Løvehjerte, der må også noget mere håndfast til!

Hurtige Henning historier fra 2008 er heldigvis lige så hurtige som Carlo & Co – og lige så skøre.

Den stadige fornemmelse af surrealisme der gennemsyrer historien er af den art hvor både barn og oplæser får et tiltrængt tilskud til fantasien.

Idiot! fra 2009 er en historie, der heldigvis kan læses på flere planer. En mærkelig stream of consciousness-fortælling om August, der oplever verden på sin helt egen måde. Mindre børn kan synes om fortællingen for sit flow af billeder, sange, rim, rytmer og sjove sproglige finurligheder, men der skal store børn til at forstå, tolke, diskutere hvad historien egentlig er. Og hvorfor ser moren sådan ud hele tiden? Her kræves der noget af sin læser, og en 11-årig kan godt blive helt befippet over at den fjollede og abrupte tekst i den grad dækker over en stærk, vedkommende og måske sørgelig historie. Min testlæser var i hvert fald glad for muligheden for at tale – længe – med en voksen bagefter!

Som voksen overraskes man gang på gang over at børn helt ned fra 5 år faktisk kan have en kvalificeret mening om svære emner, emner man som mor/pædagog/bibliotekar måske slet ikke har lyst til at berøre. Det må man jo så se at komme over, for der er ikke plads til berøringsangst når man sidder med en af jeres bøger i hænderne. Det er dér, I kan noget helt særligt.

Jeres bøger har hver deres unikke stemme, og I har haft modet til at eksperimentere med det visuelle og det sproglige udtryk. Jeres bøger har en paradoktisk dobbelthed: De er lette at læse, men svære at forstå – de kan overfladisk set kan være svære at gå til men på samme tid rammer de plet i børnenes univers.

Hvis man ser på jeres produktion har I på de seks år I har samarbejdet udgivet hele 11 titler for børn – og det uden at gå på kompromis med kvaliteten og grundigheden. I har arbejdet med svære, men nødvendige emner, og ofte tilført dem den humor der gør det muligt at le samtidig med at eftertanken indfinder sig hos både børn og voksne. I symbiosen mellem streg og ord opstår samtidig en dynamisk enhed, der gør hver titel til noget helt særligt.

I er altid på børnenes side når I laver bøger der henvender sig til dem, og jeres respekt for jeres publikum og jeres mod til at begive jer ud på de skæve veje og vilde stier for at fortælle historier på bedste absurde vis – gør jer til værdige modtagere af årets BØFA pris.

Til lykke!

Anne Christine Seidelin, formand for BØFA

**********************************************************************************************
Dorte Karrebæks tale

Samarbejde – og hvad det kan føre til.

Det har fordele at have så tæt et samarbejde, som Ole og jeg har. Små samtaler hver dag om bøger, der endnu ikke har set dagens lys, kan udvide det lukkede rum, man ofte vikler sig ind i under et arbejde, når man ikke lige er gift med forfatteren altså.
Små samtaler, når vi går tur med hundene. Om personerne i den næste bog. Hvordan er de, sådan rigtigt? Hvordan tænker de, og på hvad? Hvordan bevæger de sig, når de tripper af sted på høje hæle i sneen som Frk. Ene gør det i Børnenes Bedemand.
Således får hun mere plads med sin sødme, gennem hende forstår man at bedemanden, den lille, grå herre, ikke kun er grå. Gennem hendes øjne bliver man lidt forelsket i ham.
Sådan får jeg dem allesammen ind i systemet, længe før historien er skrevet færdig, og jeg har også lov at digte lidt med, men nænsomt, naturligvis, så Ole ikke føler, at jeg overtager den. Det kan en forfatter ikke lide, skal jeg hilse at sige, og det kan jeg så godt forstå.
Hvis man skal overtage sin mands historie, skal det gøres lige så stille og klogt, så han tror, at han har fundet på det selv. Og sådan gør han også med mine tegninger. Ole elsker gråt, og når jeg ser tilbage på vores fælles bøger, så har jeg sgu brugt den grå farve meget i alle dens nuancer.
Noget må man gøre for hinanden, når man nu er gift.
Og det gør vi også, begge to.
Man kan også kalde det gensidig udvikling eller samarbejde af den knivskarpe og fineste kvalitet, jeg har oplevet. Med latter og gråd, når det går højest. Og det gør det, det er jo rasende alvorligt.
Derfor er jeg meget glad for, at I kan se DET i vores fælles bøger.
At det er dem, I giver prisen.
Der er også bagdele ved at arbejde så tæt sammen med sin mand. F.eks. om aftenen, når vi dejser omkuld i stuen med alle kattene og hundene og pappegøjen ved 8 tiden, så er der ikke så meget at tale om. Så er vi jammerligt kedelige. Sætninger som: Hej, skat! Hvordan har din dag været? eller: Har den dominerende tegner igen trådt dig over de kunstneriske kragetæer?  er ganske uden mening. Vi orker ikke at tale.
Så er vi stille, ganske stille sidder vi der i stuen, mens palmerne uden for vinduerne kikker ind for at se, om vi får ideer til nye alvorlige narrestreger.
Og det gør vi.
Tusind tak for den fine pris. Den kan vi desværre ikke prale af hernede i Spanien. Men vi kan glæde os over den.

Dorte Karrebæk

**********************************************************

Generalforsamling 2009

BØFA afholdt generalforsamling lørdag d. 3.10.2009 på Odense Centralbibliotek, hvor deltagerne kunne møde årets BØFA-pris modtagere og også høre om det nye samarbejde mellem Aalborg Børnebibliotek og DR v/Maria Sjøblom.

Program:
10.00 – 11.45 Generalforsamling i mødelokale på Odense Centralbibliotek
11.45 – 12.15 ca. Uddeling af årets BØFApris i Børnebiblioteket – reception for Dorthe Karrebæk og Oscar K.
12.15 – 13.15 Frokost i mødelokalet
13.15 – 14.00 I øjenhøjde med Danmarks børn – Landets børnebiblioteker i samarbejde med Danmarks Radio
Projektleder Maria Sjøblom fortæller og inviterer til debat
14.00 – 14.15 Afslutning

*****************************************************************

Referat fra BØFAs generalforsamling, d. 3.10.2009, Odense

Først en velkomst ved formand Anne Christine Seidelin. Derefter en kort præsentationsrunde af den siddende bestyrelse samt de få fremmødte, i alt 10 medlemmer.

Punkt 1: valg af dirigent.
Valgt er Anine Kaas. Valg af referent. Valgt er Julie Arndrup. Valg af stemmetællere til brug ved evt. afstemning. Valgt er Line Frölich og Hanna Christensen-Dalsgaard.

Punkt 2: Bestyrelsens årsberetning og udtalelse fra de kritiske revisorer.
Formanden Anne Christine Seidelin fremlagde årsberetningen. Det har været et travlt år for de tre medlemmer af bestyrelsen. Vi tiltrådte alle tre samtidig og har derfor været helt nye sammen de sidste tre år. Der har været bud efter BØFA fra mange forskellige samarbejdspartnere og vi gør vores bedste for at være med så mange steder som muligt. Det har været tre gode år for medlemmerne. Medlemstallet ligger på ca. 425 og er stabilt. Lidt flere melder sig ind, end ud.
Vi har afholdt medlemsarrangement i forbindelse med IBBY kongressen i Kbh. Vi har afholdt to konferencer, en i Stockholm og en på Als / Danfoss Universe.
Formanden opfordrer til at flere melder sig ind i bestyrelsen, der er brug for flere hænder og hoveder.

De kritiske revisorer var ikke til stede og kunne således ikke udtale sig.

Punkt 3: fremlæggelse af regnskabet.
Da revisor Sonia Egemar har meldt afbud, fremlægges regnskabet af formand Anne Christine Seidelin. Regnskabet ser absolut fornuftigt ud og der er mange penge på kontoen. Regnskabet blev godkendt af de tilstedeværende medlemmer.

Regnskabet vil blive lagt ud på BØFA´s hjemmeside, www.boefa.dk, så alle medlemmer kan se det.

Punkt 4: indkomne forslag.
Der er ingen indkomne forslag ud over bestyrelsens egne omkring vedtægtsændringer, se punkt 6.

Punkt 5: Budgetforslag for 2007/2008 med forslag til kontingentets størelse. Anine Kaas fremlagde bestyrelsens forslag til budget og det blev godkendt af de tilstedeværende. Vi er sparsommelige og fik medlemmernes støtte til fremover at gå ud og spise en middag med vinderen af BØFAprisen.
Vi har en ny webredaktør, Lea, der arbejder frivilligt og ulønnet.
Kontingentets størrelse bevares som nu, da budgettet ser så fornuftigt ud.

Punkt 6: Forslag til vedtægtsændringer.
Bestyrelsen har enkelte forslag til vedtægtsændringer. Disse er meldt rettidigt ud og via de rette kanaler.

Paragraf 3, stk. 4. Formuleringen omkring interessemedlemmer. Der var debat om, hvorvidt disse skal kunne komme med til konferencer til samme pris som BØFA medlemmer der er medlem af BF, som betaler tilskud til konferencerne. Sagen vendes med BF´s jurister og punktet forventes fremlagt ekstraordinært for medlemmerne senere på året.

Paragraf 4, stk. 1. Bestyrelsen ønsker at fjerne angivelsen af hvilken måned generalforsamlingen skal holdes. Dette blev enstemmigt vedtaget af de tilstedeværende.

Paragraf 4, stk. 3. Bestyrelsen ønsker at ændre formuleringen omkring ”udsendelse” af rengskabet til alle medlemmer. Vi vil gerne skrive ”orientering om” i stedet for ”udsendelse”, og offentliggøre regnskabet på hjemmesiden. Dette blev enstemmigt vedtaget af de tilstedeværende.

Paragraf 5, stk. 8. Ændres til: Bestyrelsens mandat løber frem til næste generalforsamling. Denne formulering blev enstemmigt vedtaget af de tilstedeværende.

Punkt 7: Forslag til kandidater til bestyrelsen.
Den nuværende bestyrelse valgte at genopstille og blev enstemmigt genvalgt. Der ud over valgtes Rikke Skuldbøl enstemmigt ind.
Der meldte sig også to medhjælpere, Lotte Tomhave fra Kolding bibliotek, samt Tenna Hedegaard Pedersen fra Skovlunde bibliotek.

Punkt 8: valg af stemmeudvalg.
Blev ikke nødvendigt, da der ikke var kampvalg.

Punkt 9: valg af to kristiske revisorer og en suppleant.
Enstemmigt valgtes Bente Bruun og Lisbet Vincentzen som kritiske revisorer. Som suppleant valgtes enstemmigt Winnie Tornhøj Juul.

Punkt 10: eventuelt.
Redaktionsgruppen for BØFAnyt søger flere frivillige medhjælpere. Vi får kun det nyhedsbrev vi selv laver. Det kræver ikke så meget – en fem-seks linier, et link og måske et billede af dit projekt, det du har set eller hørt om, eller gerne vil dele med dine kolleger. Interesserede kan skrive til julie@boefa.dk

Vores revisor Sonia Egemar ønsker at stoppe. Det er vi kede af, da Sonia har været utrolig hjælpsom og dygtig gennem flere år. Vores kontaktperson fra BF, Line Frölich, anbefaler os at spørge BF om de kan anbefale en ny velegnet revisor. Det vil vi gøre.

Medlemmerne huskes på, at vi altid gerne modtager forslag og opfordringer til emner for medlemsarrangementer.

Anine Kaas fortalte kort om planerne for den næste konference. Datoen er fastsat til d. 5. – 7. maj 2010, og stedet er London. Vi arbejder på det fantastiske indhold og forventer at have invitationerne klar i løbet af november.

Bestyrelsen takker for en god generalforsamling, og for de engagerede medlemmer der deltog.

*************************************************************

Bestyrelsens årsberetning 2009

Næsten hele bestyrelsen blev skiftet ud ved sidste generalforsamling, hvor også det store spørgsmål var om BØFA skulle nedlægges hvis der ikke kunne samles et hold af helt nye bestyrelsesmedlemmer. Heldigvis var vi nogle stykker der havde noget på hjerte og samlede trådene fra den gamle bestyrelse. Årene der er gået har også vist os at der er bud efter BØFAs ekspertise og at vores samlede gennemslagskraft er ganske stor.
Vi er blevet efterspurgt både af Styrelsen for Bibliotek og Medier (Fremtidens biblioteksbetjening af børn), Bibliotekschefforeningen (kompetenceudvikling af børnebibliotekarer), BKN (udvikling af hjemmeside til brug for fagpersoner), Copenhagen Bombay, BogForum, Center for Dansk Børnelitteratur samt ikke mindst – DR og Orlaprisen hvor BØFA har et medlem i voksenjuryen.
For medlemmerne har det også været gode år.
Jeg nævner i flæng: To vellykkede og velbesøgte konferencer, deltagelse i IBBY-konferencen sidste år i København, 2 gode medlemsarrangementer, uddeling af BØFA prisen hvert år, overgang til elektroniske nyhedsbreve, ny hjemmeside.
Undervejs har vi haft masser af problemer, men dog ingen der ikke i rimelighed kunne løses. Vores største problem har faktisk været en akut mangel på bestyrelsesmedlemmer.
Derfor lyder min opfordring i al enkelhed sådan: Det gælder altså om at komme op af stolene, børnebibbere. Vi har det sjovt i BØFA, vi lærer meget og får masser af sparring og netværk – også fra uventet kant.
Børnebibliotekarernes kompetencer er meget i vælten, og BØFA bliver tilbejlet fra alle sider!
I disse spare- og problemtider kan vi fra bestyrelsen ikke opfordre nok til at der er flere der ønsker at deltage i det faglige netværk, både i bestyrelsen og redaktionsgruppen. Måske bare til enkeltprojekter som medhjælpere – det vil også hjælpe!
Selv om man skal lægge nogle kræfter, man måske ikke lige her i og nu synes man går og har, er arbejdet mindre end man skulle tro – og belønningen desto større.
Det er sjovest at arbejde for jer og for os – hvis vi ikke er for få til at fordele arbejdet.

Anne Christine Seidelin
Formand for BØFA

BØFAs generalforsamling

Written by Anine Kaas
Tuesday, 26 May 2009 19:40
BØFAs Generalforsamling

Overskrift: Mød Dorthe Karrebæk og Oscar K, BØFApris-vinderne til årets generalforsamling.

Program:
10.00 – 11.45 Generalforsamling i mødelokale på Odense Centralbibliotek
11.45 – 12.15 ca.  Uddeling af årets BØFApris i Børnebiblioteket – reception for Dorthe Karrebæk og Oscar K.
12.15 – 13.15 Frokost i mødelokalet
13.15 – 14.00 I øjenhøjde med Danmarks børn – Landets børnebiblioteker i samarbejde med Danmarks Radio
Projektleder Maria Sjøblom fortæller og inviterer til debat
14.00 – 14.15 Afslutning

Vi glæder os til at se jer alle Smile

Arrangementet er gratis for BØFAs medlemmer.
Tilmelding sker via www.bf.dk
Skulle du efter tilmelding blive forhindret i at deltage må du meget gerne ringe/smse afbud til Anine Kaas – 61 46 04 64

Bestyrelsen foreslår flere vedtægtsændringer – Forslagene kan ses på: www.boefa.dk

BØFA konferencen 2009

Written by Henriette Lind Nissen
Friday, 08 May 2009 12:25
BØFA konferencen 2009, 27.-28. april:

Naturvidenskab i børnebiblioteket – på den sjove måde

Børnebibliotekarer fra hele landet, næsten 80 stk., mødtes i slutningen af april til et par konferencedage arrangeret af Børnebibliotekarernes Faggruppe, BØFA, på Als og Danfoss Universe for at blive klogere på hvordan børnebiblioteket kan understøtte og vække børns nysgerrighed overfor naturvidenskab.

Vi stiftede her bekendtskab med både nye og allerede velkendte begreber og fik samtidig selv lejlighed til at prøve kræfter med bl.a. Danfoss Universe og Dansk Naturvidenskabsformidlings bud på, hvordan naturvidenskabelige emner kan levendegøres og formidles.

I det efterfølgende vil hovedindtrykkene fra to spændende og eksperimenterende dage blive opridset, forhåbentlig til inspiration for dem, som ikke kunne være med på ’rejsen’.

Danfoss Universe:
Jesper Ingerslev, leder af LeARN, Danfoss Universe’s afdeling for undervisning, fortalte om filosofien og visionerne. CUMULUS-SALEN Den nuværende park åbnede i 2005, men allerede i 1991 åbnedes Danfoss Museum, som tager udgangspunkt i grundlæggeren Mads Clausens fødegård. På rundturen i museet hørte vi blandt andet om den unge Mads’ mange eksperimenter med vandbaljer og ventiler på loftet af gården. Eksperimenter, som blandt andet førte til udvidelsen af hans virksomhed i separat bygning, da han flere gange havde forårsaget vandskader i loftet nede i stuerne – til stor ærgrelse for hans mor!

Men Danfoss Universe åbnede som sagt i 2005, og er et område med mange aktiviteter og udfordringer, hvor ’den naturfaglige dannelse’, som Jesper Ingerslev fremhævede som et af hovedbegreberne i parkens filosofi, styrkes. Et begreb, som ofte overses i diskussioner af læring og dannelse, men som jo også er en vigtig del af for eksempel teorien om de mange intelligenser, der også indgår i Danfoss Universe’s filosofi.

I traditionel læring eller undervisning viser undersøgelser ifølge Jesper Ingerslev, at mellem 5 og 10 % af det sagte huskes af eleverne. For at forbedre dette tal skal man som modtager af læringen have lejlighed til at afprøve stoffet, og denne anvendelse af naturvidenskabelige fænomener er netop essensen i Danfoss Universe. Her arbejdes og forskes der meget i udvikling af det uformelle og sanselige læringsmiljø med modeller og opstillinger, som kan illustrere naturvidenskabelige principper og understøtte skolernes undervisning i naturfag.

Meget af denne forskning og udvikling foregår på Universe Research Lab, der er centrum for parkens forskning i læring, og som ledes af Hans Henrik Knoop.

Al denne forskning har ført til en park, som danner ramme for formidling af naturfag baseret på oplevelser, sanselighed og muligheder for fysisk at bruge sin krop i læringen.

Efter oplægget om Danfoss Universe fik vi lejlighed til selv at prøve kræfter med parkens mange tilbud og muligheder. Vi besøgte Den Blå Kube, en nærmest tro kopi af den berømte pengetank fra Andeby, men fuld af eksempler på Islands unikke naturfænomener snarere end von Ands fantasillioner. Efter at have krydset den lille bro, som går over søen, der omgiver Den Blå Kube kom vi ind i et flere etager højt rum med mulighed for at besøge en vulkan-simulator, svæve over Islands natur eller træde ind i en ægte gletsjer. Kuben var oprindeligt Islands bidrag på den naturvidenskabelige verdensudstilling EXPO 2000, men da messegæsterne fra Danfoss først havde set den, måtte de have den med til den nye park, hvor den i dag hører til.

Et andet af parkens elementer, Explorama, er netop baseret på teorien om de mange intelligenser, og udspringer således meget direkte af Danfoss’ læringsfilosofi. Her fik vi både rumlig, musisk, sproglig og flere andre intelligenser udfordret: Hvor megen vægt kan en ballon placeret ovenpå en fakirmåtte bære før den sprænger? Hvad sker der når du ser gennem et par spejlvendte briller? Og kan computeren virkelig læse dine tanker? Det var bare et par af de opstillinger, som mange ivrige (og modige!) børnebibliotekarer kastede sig over.

Desuden var der mulighed for en meget sanselig og kropslig udfordring på Segway-banen, hvor små tohjulede køretøjer kunne beherskes alene ved kroppens bevægelser: Læn dig frem og den sætter farten op eller læn dig tilbage og den bremser. Drejninger foretages ved at læne sig i den ønskede retning, og mange af os oplevede hvordan en stor anspændthed til at starte med (pga. begyndernerver..) faktisk hæmmede kørslen, mens større selvsikkerhed undervejs hjalp væsentligt på navigationen.

Gennem en afspærring kunne vi samtidig få et glimt af Danfoss’ nyeste satsning i parken: Energy Lab, som åbner 2. maj med besøg af blandt andre miljøministeren. Dette nye område, som er koncentreret om miljø, energi og klima, giver efter sigende mulighed for at styre en vindmølle, blive en del af et bølgekraftværk og dyste i en energirigtig konkurrence. En spændende nyudvikling, og meget aktuel i en tid med klimakonference og megen miljødebat.

Rundturen i Danfoss Universe’s mange tilbud blev et udfordrende og meget konkret bevis på en spændende og nytænkende måde at formidle naturvidenskabelige principper på, samtidig blev vi vist alle udfordret til at kaste os ud i aktiviteterne og slippe det indre legebarn fri.
Reggio Emilia på børnebiblioteket
Kan børnebibliotekerne få inspiration til formidlingen fra Reggio Emilia-tanken?

Karin Eskesen, formand for det danske Reggio Emilia-netværk, gav en præsentation af tankerne bag den verdensomspændende pædagogiske filosofi og gav samtidig et rids af dens opståen.

Reggio Emilia-pædagogikken opstod efter 2. Verdenskrig i den italienske region Reggio Emilia. En af hovedkræfterne i grundlæggelsen, Loris Malguzzi, fremhævede bedre uddannelse af børn, som vejen til at undgå fremtidig fascisme og krig.

Som afledning af denne oprindelige tanke fokuserer Reggio Emilia-filosofien på demokrati, solidaritet og børns egne kompetencer. Gennem Lytningens Pædagogik stræber man efter at konstruere mening og indhold i små og store børns tilgang til verden. Som eksempel præsenterede Karin Eskesen en historie om Laura på 8 måneder: I forbindelse med læsning i et reklamekatalog får Laura øje på billeder af ure. Pædagogen viser det ur hun har på håndleddet og lader Laura lytte til det. Logisk nok lægger Laura herefter øret ned til kataloget for at sammenligne lyden fra pædagogens ur med de fotograferede ures.

Ved at være opmærksom og lyttende kan man som voksen opleve mange af den slags observationer fra selv små børn.

At betragte børn som kompetente er tillidsskabende, fremhæver Karin Eskesen, og som eksempel nævner hun planlægningen af et nyt børnecenter i Italien: Her blev halvstore børn taget med på råd fra starten af processen: Indretning, maling og udvikling af huset havde børnene indflydelse på, og de tog denne opgave meget alvorligt. Traditionelt mener mange voksne, at de opgaver man stiller børn skal have en korrekt løsning, men i Reggio Emilia slipper de voksne denne styring og koncentrerer sig i stedet om at udfordre børnenes egen kreativitet. Et eksempel på dette er de såkaldte ReMida-centre. Her dannes rum for kreativt genbrug, og børn kan ud fra en samling ’skrammel’ og overflødige dele lade sig inspirere til løsninger på egne projekter. Udklædning, skulpturer og meget andet kan dukke frem af genbruget.

I Reggio Emilia fokuseres netop også på ’Rummet som den anden pædagog’, altså en filosofi, hvor omgivelserne og deres udformning spiller en stor rolle i børnenes kreativitet og udfoldelser.

Og hvordan kan disse tanker så indgå på biblioteket? Karin Eskesen foreslår flere nøgleord:

Dialog med børnene, og fokus på lytning.

Udstillinger, som pirrer nysgerrigheden og giver mulighed for udfoldelser.

Dokumentation eller udstilling af lokale institutioners projekter med fokus på børns kompetencer.

Indretning af børnebiblioteket med Reggio Emilia-tanken i baghovedet.

Mulighederne er tydeligvis mange, så hermed er bolden givet op..
Sebastian Klein: Børn, naturvidenskab og formidling
Som sidste programpunkt for dag 1 fik vi besøg af Sebastian Klein. Naturpatruljen er vel det eksempel på naturvidenskabelig formidling for børn, som de fleste af os bedst kender ham for. Men i løbet af sit oplæg fik Sebastian Klein med megen humor selv afsløret adskillige andre erfaringer, nogle mere vellykkede end andre, som han har gjort sig på DR indenfor dette felt.

Som ung afbrød Sebastian Klein sin læreruddannelse, da han fik et tilbud om at blive vært på DR’s nye børneprogram ’Kom med ud’. Det var især i denne sammenhæng, at de mere dyrt købte erfaringer viste sig for den unge tv-vært.

Konceptet i ’Kom med ud’ beskrev Sebastian Klein selv som for stillestående set i bakspejlet. Alligevel blev det til en hel stribe programmer med et meget simpelt indhold: To børn, som sammen med Sebastian Klein skulle ud i naturen og møde et eller andet dyr. Her blev viet et helt program, 28 minutter, til hvert dyr, fra knopsvanen til muldvarpen. Vi fik blandt andet indblik i, hvordan Sebastian Klein iført islænder og gummistøvler og bevæbnet med plantejord og en spade måtte iscenesætte sine egne muldvarpeskud, da programmet om muldvarper end ikke kunne opdrive et autentisk spor efter muldvarpen!

Mødet med Martin og Ketil førte efter nedlæggelsen af ’Kom med ud’ til Naturpatruljen. På mange måder et program med samme tema: Børn introduceres til naturen. Den væsentlige forskel mellem de to programmer lå ifølge Sebastian Klein i tilgangen: En grundlæggende humoristisk vinkel og et hastigere skiftende forløb. Et indslag, f.eks. Gæt en Lort eller Doktor Pjuskebusk, varede gerne 3-5 minutter, mens ’Kom med ud’ kunne køre ganske længe uden et eneste klip.

Erfaringerne fra de forskellige programmer har givet Sebastian Klein en ide om, hvad der virker når man formidler natur til børn: Emnet skal have en historie eller en ’indpakning’, gerne meget humor uden at børnene når at opdage, at de faktisk lærer noget(!) og essentielt en engageret og begejstret formidler.

Og hvordan disse erfaringer så kan overføres til børnebiblioteket? Sebastian Klein noterede selv, at vi jo ikke nødvendigvis udfører direkte formidling uafbrudt, men fremhævede vigtigheden af, at biblioteket udfordrer børns nysgerrighed og giver dem lyst til at dykke dybere ned i et emne. Her er igen begejstring eg engagement nøgleord for formidlingen.

Dansk Naturvidenskabsformidling
Tre dygtige og engagerede formidlere fra Dansk Naturvidenskabsformidling demonstrerede på fornem vis Sebastian Kleins pointe om vigtigheden af begejstring og engagement.

Først inviteredes de deltagende børnebibliotekarer til selv at prøve kræfter med nogle af eksperimenterne frawww.testoteket.dk, som er DNF’s præsentation af en stribe forsøg baseret på materialer, som findes i enhver husholdning. Her blev stukket grillspyd gennem balloner, pustet papirskugler ind og ud af colaflasker, dyppet små ketchup-poser fra macDonalds i vand og meget andet. Et meget dagligdags kig på nogle af de grundlæggende naturvidenskabelige principper.

Tag selv et kig på de mange sjove forsøg på DNF’s test-o-tek.

Efterfølgende hørte vi lidt mere om DNF’s arbejde, som for mange af os vel især er synonymt med Dansk Naturvidenskabsfestival, der jo afholdes hvert år i uge 39 og er målrettet mod skoler og kulturinstitutioner over hele landet. I år foregår den spændende temauge om teknik og naturvidenskab fra 21.-25. september og emnet er Byggesten.

Men vi lærte desuden i løbet af oplægget, at DNF er en erhvervsdrivende fond, der støttes af undervisningsministeriet, og som laver opsøgende formidling i forhold til folkeskoler og videregående uddannelser.

DNF støtter og giver tilskud til nyskabende naturfagsformidling gennem de såkaldte DNF-tilskud, hvor næste runde faktisk har ansøgningsfrist 8. juni. Typisk gives der mellem 5.000 og 15.000,- fra Villum Kann Rasmussen Fonden til skoler eller institutioner, som har fået en god og anderledes ide til formidlingstiltag med fokus på naturvidenskab.

Der er en håndfuld andre projekter, som DNF er involveret i: f.eks. kåres Danmarks bedste lærer i ’DM i Naturfag’ desuden projekterne klimaundervisning.dk og Skolebiblioteket og Naturfag.

Nøgleordene for DNF’s filosofi i formidlingen er:

Kreativitet og skabende arbejde

Eksperimenter og hands-on arbejde

Inddragelse af børnene/ børn formidler til hinanden

Tværfaglighed, så naturvidenskab suppleres af andre fag eller kunstretninger

Som afrunding på oplægget blev vi alle sat til at reflektere over spørgsmålet: Hvordan kan dette bruges på bibliotekerne? Hvilke styrker, svagheder, muligheder og udfordringer rummer formidling af naturvidenskab på biblioteket?

Det var nogle rigtig gode diskussioner, som kom frem. Af styrker kan nævnes, at vi har en stor samling materialer, både fysiske og virtuelle, at trække på, gode netværk i lokalområdet og erfaring med at planlægge arrangementer. Af svagheder kan nævnes de knappe ressourcer og manglende naturvidenskabelig viden.

Tænk gerne selv videre et øjeblik: Hvilke muligheder ville der være på dit bibliotek og hvilke udfordringer skulle der tages højde for?

En meget lærerig og god debat fik vi i hvert fald blandt konferencedeltagerne, hvoraf mange nok gik hjem med nye ideer og måske mod på at prøve dem af.

Gode eksempler: Lego-robotter, kufferter og Natur-o-tek
Som afrunding på de to dages strejftog i naturvidenskabelig formidling fik vi nogle praktiske eksempler fra børnebibliotekerne: Ballerup Biblioteks Natur-o-tek præsenteret af Mette Sahl Larsen, Lego-robotter fra Århus Bibliotek præsenteret af Ulla Søndergård Kristensen og matematik- og naturvidenskabs-kufferter fra Holbæk Bibliotek præsenteret af Bente Skat Andersen.

Natur-o-teket fra Ballerup Bibliotek består af knap 40 forskellige temakasser rettet mod børn af varierende alder, generelt mellem 2 og 10 år. Her er både tiden, sanserne, matematik og spioner blandt meget andet. Og kasserne er meget populære, både til hjemlån og til udforskning i biblioteksrummet.

Nogle af nøgleordene fra de andre oplæg gik igen her, f.eks. sanselige og øjenåbnende oplevelser som vejen til læring. Samtidig fremhævede Mette Sahl Larsen Natur-o-teket som en god måde at levendegøre de emner, som allerede findes i faglitteraturen på børnebiblioteket.

Tre principper ligger til grund for Natur-o-teket:

At skabe forundring og inspiration

At understøtte læring, dannelse og læreplaner

At inspirere til leg

I Århus har de haft gode erfaringer med at arrangere Lego-robot-værksted baseret på Lego Mindstorms-systemet. Her kan man konstruere robotter af Legoklodser og programmere dem til forskellig adfærd med det vedlagte computerprogram. I Århus blev denne række af aktiviteter en del af den såkaldte Circle Computer Club, hvis formål både var at styrke de lokale børns sociale kompetencer og øge deres fortrolighed med ny teknologi. Som Ulla Søndergård Kristensen pointerede, så er mange børn meget kompetente på internettet, men mangler måske mere viden om andre aspekter af moderne computer-teknologi.

Robotværkstederne foregik på en stribe Lego-lørdage fra kl. 10-13, hvor en lokal forening, IT-guiderne, stod for den konkrete undervisning. Også mange forældre deltog med stort engagement, og nogle af disse forældre var efterfølgende med til at fortsætte initiativet i forhold til en Legoklub.

Projektet var baseret på et sponsorat af 40 kasser med klodser fra Lego.

På Jyderup Bibliotek i Holbæk er det kufferter, som udgør succeshistorien, fortalte konsulent Bente Skat Andersen. Især emner som sprog og matematik benyttes til at stimulere børns kompetencer og udvikling gennem fokus på kropslighed, sanser og bevægelse.

Oprindeligt opstod ideen med kufferterne i et samarbejde mellem Jyderup og Høng i 2002, og siden er fænomenet vokset ganske meget på Jyderup Bibliotek. I dag kan kufferterne også købes af landets øvrige biblioteker, da Bente Skat Andersen har startet en produktion. Desuden kan de fremsøges i DanBib, hvor detaljerne også fremgår.

De mest populære af kufferterne er for øjeblikket brøker, universet og tiden, fik vi fortalt.

Et af principperne bag kufferterne er, at børn som kan have svært ved sprog eller matematik ofte er kropsligt dygtige og meget energiske, så ved at hoppe tallene eller på anden måde bruge kroppen kan de få nemmere ved matematik og sprog.

Efter et par kompakte og meget inspirerende dage kunne de mange BØFA-medlemmer så drage hjemad mod hver sin faglige dagligdag, forhåbentlig optanket med nye ideer og mod på at formidle naturvidenskaben noget mere eller på en anden måde.

Nøgleord som sanselighed, humor, uformel læring og lyttende pædagogik rasler nu rundt i hovederne på os, og det bliver spændende at se hvad disse dages indtryk kan føre til rundt omkring på de danske børnebiblioteker.

ViSnaxV:-)

Written by Stine Høi Sørensen
Wednesday, 15 April 2009 20:07
ViSnaxV:-) 

Bruger I Messenger på biblioteket og har du undret dig over hvad ungerne skriver?
Børn og unge chatter og de bruger mange forkortelser! Forkortelserne bruges for at optimere tempoet i kommunikationen og for den udenforstående kan samtalerne være nærmest uforståelige. Chatforkortelser er ikke standardiseret og findes i et utal af variationer, omfang og betydninger.

De mest gængse danske chatforkortelser er:

G (Griner) GGG (Griner Godt og Grundigt) GMS (Griner Meget Sødt) GS (Griner sødt) ILM (I Lige Måde) S (Smiler) SMS (Smiler Meget Sødt) SS (Smiler Sødt) V (Vinker).

Ungerne chatter også på engelsk og de mest er almindelige forkortelser er:

AFAIK (As Far As I Know) AFK (Away From Keyboard) ASAP (As soon as possible) ASL (Age, Sex, Location) ATM (At The Moment) A3 (Anytime, Anywhere, Anyplace) BAK (Back At Keyboard) BBL (Be Back Later)  BBS (Be back soon) B4N (Bye for now) BRB (Be right back) BRT (Be right there) BS (Bullshit) BTW (By the way) CU (See you) FU (Fuck You) FYI (For your information) GAL (Get a life) HK (Hug and kiss) IC (I see) IGP (I gotta pee) ILU (I love you) IMHO (In My Humble Opinion) IMO (In My Opinion) IRL (In real life) KIT (Keep in touch) L8R (Later) LMAO (Laughing my ass off) LOL (Laughing out loud) MYOB (Mind your own business) PITA (Pain in the ass) ROFL (Rolling on the floor laughing) THX (Thanks) TOY (Thinking of you) U2 (You too) WB (Welcome Back)

Flere chatforkortelser:
http://www.chatbreak.dk/chat/chatforkortelser.htm

🙂
En smiley forestiller et ansigt – hvilket man ser ved at lægge hovedet på venstre skulder:-) Venstrehåndede vender nogle gange deres smileys om og så man skal lægge hovedet på højre skulder for se det ansigt smileyen forestiller. Smileys er oprindeligt skabt af journalisten Franklin Loufrani i 1970’erne og bruges primært til at udtrykke hvordan en tekstbesked skal opfattes. Smileys erstatter på mange måder ansigtsmimik, som vi jo normalt afkoder betydninger med.
Smileys er både tegnbaserede, grafiske og animerede – jeg har personligt en forkærlighed for de simple tegnbaserede!
De mest almindelige tegnbaserede smileys er

🙂  Smiler/er glad
😀  Griner
🙁  Ked af det
😮  Overrasket
😛  Rækker tunge
😡  Min mund er lukket
😎  Med briller / er nørdet
:-s  Forvirret
]:-)  Djævel
>:-(  Meget vred
:’-(  Græder
*<:-)  Julemanden
😕  Søren Ryge

 

Den hemmelige loge

Written by Wenche C. Andreasen
Wednesday, 15 April 2009 20:04
Den Hemmelige Loge

Den Hemmelige Loge (DHL) udvider og breder nu sit hemmelige slør af mystik over det ganske land.
I løbet af foråret vil 5 lokale og meget myndige logemestre skyde frem fra Middelfart, København, Varde, Odder og Ishøj. 

Den Hemmelige Loge er en virtuel og fysisk fantasy (bog) klub for børn og unge – med afsæt i Ballerup Bibliotekerne.
Projektet er todelt og omfatter en virtuel del, nemlig et online community, http://denhemmeligeloge.dk og en fysisk (bog) klub, hvis medlemmer mødes til månedlige møder. Projektet har det samme overordnede fiktive univers som omdrejningspunkt, nemlig historien om den hemmelige loge, der kæmper for troen på og udbredelsen af fantasyen.
Universet blev bygget op omkring 3 fiktive personer, der var og er hovedmændene bag den hemmelige Loge; Logemesteren, Notarius og Logebibliotekaren.
At det fiktive univers var i tråd med fantasykulturen og rollespilsmiljøet, og dermed underbyggede logens omdrejningspunkt, var fra starten væsentligt. Historien om Den Hemmelige Loge skulle tilføre projektet et legende element, som var tænkt til at skulle give mulighed for blandt andet at bruge legen/rollespillet som udgangspunkt på de fysiske møder.

Formålet med projekt var i opstartsfasen lagt an på nogle få, men målbare succeskriterier. Nemlig:
1. 200 profiler på siden
2. 50 deltagende børn på biblioteket
3. 70-80 % børneskabt indhold
4. Aktivitet hver dag
5. Fremgang i udlånstal

Målet blev nået og der er skabt et community, hvor børn og unge kunne mødes om et interessefællesskab.

Det fiktive og legende univers som Den Hemmelige Loge (DHL) har opstillet, har vist sig at være en succes. Der er en stor og trofast fanskare rundt omkring i Danmark.

Det er nu skabt mulighed for at udvide skaren af deltagende biblioteker og midt i april 2009 skulle en ny hjemmeside og en ny og udvidet struktur bag projektet se sit lys.

 

Børnebibliotekaren som playmaker

Written by Rikke Skuldbøl Jakobsen
Wednesday, 15 April 2009 19:58
Børnebibliotekaren som playmaker

Guldborgsund-bibliotekernes ansøgning om udviklingsmidler til projektet ”Børnebibliotekaren som playmaker” er fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker blevet imødekommet med det fulde ansøgte beløb. 

Projektet skal gennemføres i et samarbejde mellem bibliotekerne i Lolland-, Vordingborg-, Næstved-, Roskilde- og Guldborgsund kommuner.
Som eksterne samarbejdspartnere deltager Experimentarium, Danfoss Universe, LEGO Education samt Århus Kommunes Biblioteker.

Projektets formål er intensiv fokus på leg, og hvordan leg kan integreres i det fysiske bibliotek gennem praktisk udførte modelforsøg på danske børnebiblioteker.

I den kommende tid vil der blive sammensat et forløb, hvor en projektgruppe med deltagere fra de fem biblioteker målrettet uddannes til ”fantasi- og kreativitetsagenter”. Uddannelsen, der er af praktisk karakter, er med oplægsholdere fra fx de eksterne samarbejdspartnere, men også andre fagfolk kan inddrages – fx pædagoger, kunstnere, kaospiloter, skuespillere osv.
Målet er, at den enkelte børnebibliotekars personlige kompetencer og rolle i biblioteksrummet indenfor udvikling og afvikling af leg styrkes og videreudvikles. Børnebibliotekarens tilegnede kompetencer skal efterfølgende afprøves i de enkelte børnebiblioteker. Afprøvningerne kan indeholde elementer som indretning, leg, sanseoplevelser, events m.m.

Projektledere er Malene Hansen, Næstved Bibliotekerne og Rikke Skuldbøl Jakobsen, Guldborgsund-bibliotekerne.
Vi glæder os til at kunne fortælle jer meget mere…

Rikke Skuldbøl Jakobsen rsja@guldborgsund.dk

 

De små læser

Written by Nina Christensen
Friday, 27 March 2009 09:35
De små læser. Børnelitteratur i daginstitutioner 2009
Seminar torsdag d. 14. maj 2009 

På seminaret vil du møde bl.a. Ph.d. Elina Druker, Lektor Carloine Sehested, Ph.d.-stipendiat Frederikke Winther, Lektor Anna Karlskov Skyggebjerg og Lektor Nina Christensen, der alle med forskellige vinkel og tilgang vil sætte fokus på børnelitteratur for de mindste.

Link til dagens program, her.

Pigeaften i Kolding

Written by Bente Bruun
Friday, 27 March 2009 09:51
Pigeaften på Kolding bibliotek

“Det må I gøre igen!”

Den første pigeaften nogensinde på Kolding Bibliotek var så stor en succes, at det måske bliver starten på en tradition.

kolding1En verdenspremiere
Kort efter lukketid fredag aften åbnede biblioteket døren igen, men nu kun for 8-14 årige piger og deres mødre. Aftenen startede med forfattermøde på trappen, hvor Mette Finderup fortalte om sine populære Emmy-bøger. Det var tydeligt, at mange af pigerne kendte bøgerne, og spørgelysten var stor. Til  sidst overraskede Mette Finderup publikum med en verdenspremiere, idet hun læste højt fra sin kommende bog om Mille, pigen fra lørdagsserien på DR.

kolding2Bogcafe i Holms
På bibliotekets førstesal var hjørnerummet lavet om til bogcafe med kager og bøger for piger i alle aldre. Rummet er normalt et stillerum, det var det ikke fredag aften…

kolding3High School Dance, Twister og Netspil
Programmet bød også på High School Dance med Dance4you i kælderen, og der var godt gang i både pigerne og rytmerne. Mens nogle mødre så på, hyggede andre sig rundt i biblioteket. De piger, der var mere til spil end til dans, spillede Twister på torvet eller netspil på bibliotekets computere. Selv en far og en bror, som på trods af deres køn havde fået lov at opholde sig diskret i et hjørne, havde nogle hyggelige timer med bibliotekets bøger og blade.

“Det må I gøre igen” lød det gang på gang fra både piger og mødre, da aftenen var slut. Og selv om børnebibliotekarerne havde været bekymrede for, at pigerne skulle kede sig, viste problemet sig at være omvendt, der var alt for lidt tid til bare at råhygge. Det bedste ved pigeaftenen var nemlig hverken forfatter, dans eller kage – nej, det var at have biblioteket næsten for sig selv.

Nærmere oplysninger kontakt

Bente Bruun
Kolding Bibliotek
Kulturforvaltningen
Biblioteket

Telefon:79 79 11 00

Orlaprisen

Written by Rasmus Mandsberg
Friday, 27 March 2009 09:31
Orlaprisen

Da BØFA har haft et medlem i Orlaprisens voksenpanel og har været aktive i udvælgelsen af bøgerne, som børnene kan vælge mellem, briger vi hermed en status fra Orlas verden:

Kære alle Orlainteresserede

Det er en ære nu at kunne præsentere finalisterne i årets Orlapris.
Efter to måneder med hektisk aktivitet er finalisterne fundet i Orlaprisens fire kategorier; billedbøger, børnebøger, ungdomsbøger og fantasy. 17.303 stemmer er afgivet, og finalisterne er de tre bøger i hver kategori, der fik bedst pointgennemsnit ved afstemningen. Faktisk er stemmetallet mere end 50 procent højere end sidste år, hvor vi fik 11.400 stemmer. Finalisterne udsættes nu for børnejuryernes ærlige vurdering og de vælger så den endelige vinder. Vinderne i alle fire kategorier offentliggøres den 20. april på henholdsvis www.dr.dk/orla og DR1 i Aftenshowet og Troldspejlet.

Finalisterne er:
Billedbøger:

Bamses allergo’este bog af Elin Bing og Dina Gellert – DR
Axel elsker biler af Marianne Iben Hansen – Gyldendal
Pigen der ville give sin mor en stjerne af Anja C. Andersen, Inge Duelund og Lillian Brøgger – DR

Børnebøger:
Karla og Jonas af René Toft Simonsen – Politikens Forlag
Monsterjægerne 8, Dæmonens forbandelse af Jakob Weinreich – Borgen
Olivia af Tulle Sigbrand – Egmont Kids

Ungdomsbøger:
Date med en engel af Ronnie Andersen – Høst & Søn
Karolines Verden af Mette Honoré og Birgitte Rasmussen – Politikens Forlag
Stjerneskælv af Anders Johansen – Modtryk

Fantasy:
Dødsgudens løgne af Mette Finderup – Phabel
Elverdronningens riddere, Den sorte ridder af Peter Gotthardt – Carlsen
Dødens terning af Kenneth Bøgh Andersen – Høst & Søn

Tillykke til alle finalisterne og tak til alle, der har stemt på bøgerne og anmeldt dem. Også rigtig mange tak til alle der har sendt en historie ind til Talentprisen. Vi har fået 1215 historier. Det er ny rekord, sidste år fik vi 801. Vi har fået 769 anmeldelser af de nominerede bøger. I 2008 fik vi 587. SUPER!

Glade Orla-hilsner
Rasmus Mandsberg