BØFAs generalforsamling

Written by Anine Kaas
Tuesday, 26 May 2009 19:40
BØFAs Generalforsamling

Overskrift: Mød Dorthe Karrebæk og Oscar K, BØFApris-vinderne til årets generalforsamling.

Program:
10.00 – 11.45 Generalforsamling i mødelokale på Odense Centralbibliotek
11.45 – 12.15 ca.  Uddeling af årets BØFApris i Børnebiblioteket – reception for Dorthe Karrebæk og Oscar K.
12.15 – 13.15 Frokost i mødelokalet
13.15 – 14.00 I øjenhøjde med Danmarks børn – Landets børnebiblioteker i samarbejde med Danmarks Radio
Projektleder Maria Sjøblom fortæller og inviterer til debat
14.00 – 14.15 Afslutning

Vi glæder os til at se jer alle Smile

Arrangementet er gratis for BØFAs medlemmer.
Tilmelding sker via www.bf.dk
Skulle du efter tilmelding blive forhindret i at deltage må du meget gerne ringe/smse afbud til Anine Kaas – 61 46 04 64

Bestyrelsen foreslår flere vedtægtsændringer – Forslagene kan ses på: www.boefa.dk

BØFA konferencen 2009

Written by Henriette Lind Nissen
Friday, 08 May 2009 12:25
BØFA konferencen 2009, 27.-28. april:

Naturvidenskab i børnebiblioteket – på den sjove måde

Børnebibliotekarer fra hele landet, næsten 80 stk., mødtes i slutningen af april til et par konferencedage arrangeret af Børnebibliotekarernes Faggruppe, BØFA, på Als og Danfoss Universe for at blive klogere på hvordan børnebiblioteket kan understøtte og vække børns nysgerrighed overfor naturvidenskab.

Vi stiftede her bekendtskab med både nye og allerede velkendte begreber og fik samtidig selv lejlighed til at prøve kræfter med bl.a. Danfoss Universe og Dansk Naturvidenskabsformidlings bud på, hvordan naturvidenskabelige emner kan levendegøres og formidles.

I det efterfølgende vil hovedindtrykkene fra to spændende og eksperimenterende dage blive opridset, forhåbentlig til inspiration for dem, som ikke kunne være med på ’rejsen’.

Danfoss Universe:
Jesper Ingerslev, leder af LeARN, Danfoss Universe’s afdeling for undervisning, fortalte om filosofien og visionerne. CUMULUS-SALEN Den nuværende park åbnede i 2005, men allerede i 1991 åbnedes Danfoss Museum, som tager udgangspunkt i grundlæggeren Mads Clausens fødegård. På rundturen i museet hørte vi blandt andet om den unge Mads’ mange eksperimenter med vandbaljer og ventiler på loftet af gården. Eksperimenter, som blandt andet førte til udvidelsen af hans virksomhed i separat bygning, da han flere gange havde forårsaget vandskader i loftet nede i stuerne – til stor ærgrelse for hans mor!

Men Danfoss Universe åbnede som sagt i 2005, og er et område med mange aktiviteter og udfordringer, hvor ’den naturfaglige dannelse’, som Jesper Ingerslev fremhævede som et af hovedbegreberne i parkens filosofi, styrkes. Et begreb, som ofte overses i diskussioner af læring og dannelse, men som jo også er en vigtig del af for eksempel teorien om de mange intelligenser, der også indgår i Danfoss Universe’s filosofi.

I traditionel læring eller undervisning viser undersøgelser ifølge Jesper Ingerslev, at mellem 5 og 10 % af det sagte huskes af eleverne. For at forbedre dette tal skal man som modtager af læringen have lejlighed til at afprøve stoffet, og denne anvendelse af naturvidenskabelige fænomener er netop essensen i Danfoss Universe. Her arbejdes og forskes der meget i udvikling af det uformelle og sanselige læringsmiljø med modeller og opstillinger, som kan illustrere naturvidenskabelige principper og understøtte skolernes undervisning i naturfag.

Meget af denne forskning og udvikling foregår på Universe Research Lab, der er centrum for parkens forskning i læring, og som ledes af Hans Henrik Knoop.

Al denne forskning har ført til en park, som danner ramme for formidling af naturfag baseret på oplevelser, sanselighed og muligheder for fysisk at bruge sin krop i læringen.

Efter oplægget om Danfoss Universe fik vi lejlighed til selv at prøve kræfter med parkens mange tilbud og muligheder. Vi besøgte Den Blå Kube, en nærmest tro kopi af den berømte pengetank fra Andeby, men fuld af eksempler på Islands unikke naturfænomener snarere end von Ands fantasillioner. Efter at have krydset den lille bro, som går over søen, der omgiver Den Blå Kube kom vi ind i et flere etager højt rum med mulighed for at besøge en vulkan-simulator, svæve over Islands natur eller træde ind i en ægte gletsjer. Kuben var oprindeligt Islands bidrag på den naturvidenskabelige verdensudstilling EXPO 2000, men da messegæsterne fra Danfoss først havde set den, måtte de have den med til den nye park, hvor den i dag hører til.

Et andet af parkens elementer, Explorama, er netop baseret på teorien om de mange intelligenser, og udspringer således meget direkte af Danfoss’ læringsfilosofi. Her fik vi både rumlig, musisk, sproglig og flere andre intelligenser udfordret: Hvor megen vægt kan en ballon placeret ovenpå en fakirmåtte bære før den sprænger? Hvad sker der når du ser gennem et par spejlvendte briller? Og kan computeren virkelig læse dine tanker? Det var bare et par af de opstillinger, som mange ivrige (og modige!) børnebibliotekarer kastede sig over.

Desuden var der mulighed for en meget sanselig og kropslig udfordring på Segway-banen, hvor små tohjulede køretøjer kunne beherskes alene ved kroppens bevægelser: Læn dig frem og den sætter farten op eller læn dig tilbage og den bremser. Drejninger foretages ved at læne sig i den ønskede retning, og mange af os oplevede hvordan en stor anspændthed til at starte med (pga. begyndernerver..) faktisk hæmmede kørslen, mens større selvsikkerhed undervejs hjalp væsentligt på navigationen.

Gennem en afspærring kunne vi samtidig få et glimt af Danfoss’ nyeste satsning i parken: Energy Lab, som åbner 2. maj med besøg af blandt andre miljøministeren. Dette nye område, som er koncentreret om miljø, energi og klima, giver efter sigende mulighed for at styre en vindmølle, blive en del af et bølgekraftværk og dyste i en energirigtig konkurrence. En spændende nyudvikling, og meget aktuel i en tid med klimakonference og megen miljødebat.

Rundturen i Danfoss Universe’s mange tilbud blev et udfordrende og meget konkret bevis på en spændende og nytænkende måde at formidle naturvidenskabelige principper på, samtidig blev vi vist alle udfordret til at kaste os ud i aktiviteterne og slippe det indre legebarn fri.
Reggio Emilia på børnebiblioteket
Kan børnebibliotekerne få inspiration til formidlingen fra Reggio Emilia-tanken?

Karin Eskesen, formand for det danske Reggio Emilia-netværk, gav en præsentation af tankerne bag den verdensomspændende pædagogiske filosofi og gav samtidig et rids af dens opståen.

Reggio Emilia-pædagogikken opstod efter 2. Verdenskrig i den italienske region Reggio Emilia. En af hovedkræfterne i grundlæggelsen, Loris Malguzzi, fremhævede bedre uddannelse af børn, som vejen til at undgå fremtidig fascisme og krig.

Som afledning af denne oprindelige tanke fokuserer Reggio Emilia-filosofien på demokrati, solidaritet og børns egne kompetencer. Gennem Lytningens Pædagogik stræber man efter at konstruere mening og indhold i små og store børns tilgang til verden. Som eksempel præsenterede Karin Eskesen en historie om Laura på 8 måneder: I forbindelse med læsning i et reklamekatalog får Laura øje på billeder af ure. Pædagogen viser det ur hun har på håndleddet og lader Laura lytte til det. Logisk nok lægger Laura herefter øret ned til kataloget for at sammenligne lyden fra pædagogens ur med de fotograferede ures.

Ved at være opmærksom og lyttende kan man som voksen opleve mange af den slags observationer fra selv små børn.

At betragte børn som kompetente er tillidsskabende, fremhæver Karin Eskesen, og som eksempel nævner hun planlægningen af et nyt børnecenter i Italien: Her blev halvstore børn taget med på råd fra starten af processen: Indretning, maling og udvikling af huset havde børnene indflydelse på, og de tog denne opgave meget alvorligt. Traditionelt mener mange voksne, at de opgaver man stiller børn skal have en korrekt løsning, men i Reggio Emilia slipper de voksne denne styring og koncentrerer sig i stedet om at udfordre børnenes egen kreativitet. Et eksempel på dette er de såkaldte ReMida-centre. Her dannes rum for kreativt genbrug, og børn kan ud fra en samling ’skrammel’ og overflødige dele lade sig inspirere til løsninger på egne projekter. Udklædning, skulpturer og meget andet kan dukke frem af genbruget.

I Reggio Emilia fokuseres netop også på ’Rummet som den anden pædagog’, altså en filosofi, hvor omgivelserne og deres udformning spiller en stor rolle i børnenes kreativitet og udfoldelser.

Og hvordan kan disse tanker så indgå på biblioteket? Karin Eskesen foreslår flere nøgleord:

Dialog med børnene, og fokus på lytning.

Udstillinger, som pirrer nysgerrigheden og giver mulighed for udfoldelser.

Dokumentation eller udstilling af lokale institutioners projekter med fokus på børns kompetencer.

Indretning af børnebiblioteket med Reggio Emilia-tanken i baghovedet.

Mulighederne er tydeligvis mange, så hermed er bolden givet op..
Sebastian Klein: Børn, naturvidenskab og formidling
Som sidste programpunkt for dag 1 fik vi besøg af Sebastian Klein. Naturpatruljen er vel det eksempel på naturvidenskabelig formidling for børn, som de fleste af os bedst kender ham for. Men i løbet af sit oplæg fik Sebastian Klein med megen humor selv afsløret adskillige andre erfaringer, nogle mere vellykkede end andre, som han har gjort sig på DR indenfor dette felt.

Som ung afbrød Sebastian Klein sin læreruddannelse, da han fik et tilbud om at blive vært på DR’s nye børneprogram ’Kom med ud’. Det var især i denne sammenhæng, at de mere dyrt købte erfaringer viste sig for den unge tv-vært.

Konceptet i ’Kom med ud’ beskrev Sebastian Klein selv som for stillestående set i bakspejlet. Alligevel blev det til en hel stribe programmer med et meget simpelt indhold: To børn, som sammen med Sebastian Klein skulle ud i naturen og møde et eller andet dyr. Her blev viet et helt program, 28 minutter, til hvert dyr, fra knopsvanen til muldvarpen. Vi fik blandt andet indblik i, hvordan Sebastian Klein iført islænder og gummistøvler og bevæbnet med plantejord og en spade måtte iscenesætte sine egne muldvarpeskud, da programmet om muldvarper end ikke kunne opdrive et autentisk spor efter muldvarpen!

Mødet med Martin og Ketil førte efter nedlæggelsen af ’Kom med ud’ til Naturpatruljen. På mange måder et program med samme tema: Børn introduceres til naturen. Den væsentlige forskel mellem de to programmer lå ifølge Sebastian Klein i tilgangen: En grundlæggende humoristisk vinkel og et hastigere skiftende forløb. Et indslag, f.eks. Gæt en Lort eller Doktor Pjuskebusk, varede gerne 3-5 minutter, mens ’Kom med ud’ kunne køre ganske længe uden et eneste klip.

Erfaringerne fra de forskellige programmer har givet Sebastian Klein en ide om, hvad der virker når man formidler natur til børn: Emnet skal have en historie eller en ’indpakning’, gerne meget humor uden at børnene når at opdage, at de faktisk lærer noget(!) og essentielt en engageret og begejstret formidler.

Og hvordan disse erfaringer så kan overføres til børnebiblioteket? Sebastian Klein noterede selv, at vi jo ikke nødvendigvis udfører direkte formidling uafbrudt, men fremhævede vigtigheden af, at biblioteket udfordrer børns nysgerrighed og giver dem lyst til at dykke dybere ned i et emne. Her er igen begejstring eg engagement nøgleord for formidlingen.

Dansk Naturvidenskabsformidling
Tre dygtige og engagerede formidlere fra Dansk Naturvidenskabsformidling demonstrerede på fornem vis Sebastian Kleins pointe om vigtigheden af begejstring og engagement.

Først inviteredes de deltagende børnebibliotekarer til selv at prøve kræfter med nogle af eksperimenterne frawww.testoteket.dk, som er DNF’s præsentation af en stribe forsøg baseret på materialer, som findes i enhver husholdning. Her blev stukket grillspyd gennem balloner, pustet papirskugler ind og ud af colaflasker, dyppet små ketchup-poser fra macDonalds i vand og meget andet. Et meget dagligdags kig på nogle af de grundlæggende naturvidenskabelige principper.

Tag selv et kig på de mange sjove forsøg på DNF’s test-o-tek.

Efterfølgende hørte vi lidt mere om DNF’s arbejde, som for mange af os vel især er synonymt med Dansk Naturvidenskabsfestival, der jo afholdes hvert år i uge 39 og er målrettet mod skoler og kulturinstitutioner over hele landet. I år foregår den spændende temauge om teknik og naturvidenskab fra 21.-25. september og emnet er Byggesten.

Men vi lærte desuden i løbet af oplægget, at DNF er en erhvervsdrivende fond, der støttes af undervisningsministeriet, og som laver opsøgende formidling i forhold til folkeskoler og videregående uddannelser.

DNF støtter og giver tilskud til nyskabende naturfagsformidling gennem de såkaldte DNF-tilskud, hvor næste runde faktisk har ansøgningsfrist 8. juni. Typisk gives der mellem 5.000 og 15.000,- fra Villum Kann Rasmussen Fonden til skoler eller institutioner, som har fået en god og anderledes ide til formidlingstiltag med fokus på naturvidenskab.

Der er en håndfuld andre projekter, som DNF er involveret i: f.eks. kåres Danmarks bedste lærer i ’DM i Naturfag’ desuden projekterne klimaundervisning.dk og Skolebiblioteket og Naturfag.

Nøgleordene for DNF’s filosofi i formidlingen er:

Kreativitet og skabende arbejde

Eksperimenter og hands-on arbejde

Inddragelse af børnene/ børn formidler til hinanden

Tværfaglighed, så naturvidenskab suppleres af andre fag eller kunstretninger

Som afrunding på oplægget blev vi alle sat til at reflektere over spørgsmålet: Hvordan kan dette bruges på bibliotekerne? Hvilke styrker, svagheder, muligheder og udfordringer rummer formidling af naturvidenskab på biblioteket?

Det var nogle rigtig gode diskussioner, som kom frem. Af styrker kan nævnes, at vi har en stor samling materialer, både fysiske og virtuelle, at trække på, gode netværk i lokalområdet og erfaring med at planlægge arrangementer. Af svagheder kan nævnes de knappe ressourcer og manglende naturvidenskabelig viden.

Tænk gerne selv videre et øjeblik: Hvilke muligheder ville der være på dit bibliotek og hvilke udfordringer skulle der tages højde for?

En meget lærerig og god debat fik vi i hvert fald blandt konferencedeltagerne, hvoraf mange nok gik hjem med nye ideer og måske mod på at prøve dem af.

Gode eksempler: Lego-robotter, kufferter og Natur-o-tek
Som afrunding på de to dages strejftog i naturvidenskabelig formidling fik vi nogle praktiske eksempler fra børnebibliotekerne: Ballerup Biblioteks Natur-o-tek præsenteret af Mette Sahl Larsen, Lego-robotter fra Århus Bibliotek præsenteret af Ulla Søndergård Kristensen og matematik- og naturvidenskabs-kufferter fra Holbæk Bibliotek præsenteret af Bente Skat Andersen.

Natur-o-teket fra Ballerup Bibliotek består af knap 40 forskellige temakasser rettet mod børn af varierende alder, generelt mellem 2 og 10 år. Her er både tiden, sanserne, matematik og spioner blandt meget andet. Og kasserne er meget populære, både til hjemlån og til udforskning i biblioteksrummet.

Nogle af nøgleordene fra de andre oplæg gik igen her, f.eks. sanselige og øjenåbnende oplevelser som vejen til læring. Samtidig fremhævede Mette Sahl Larsen Natur-o-teket som en god måde at levendegøre de emner, som allerede findes i faglitteraturen på børnebiblioteket.

Tre principper ligger til grund for Natur-o-teket:

At skabe forundring og inspiration

At understøtte læring, dannelse og læreplaner

At inspirere til leg

I Århus har de haft gode erfaringer med at arrangere Lego-robot-værksted baseret på Lego Mindstorms-systemet. Her kan man konstruere robotter af Legoklodser og programmere dem til forskellig adfærd med det vedlagte computerprogram. I Århus blev denne række af aktiviteter en del af den såkaldte Circle Computer Club, hvis formål både var at styrke de lokale børns sociale kompetencer og øge deres fortrolighed med ny teknologi. Som Ulla Søndergård Kristensen pointerede, så er mange børn meget kompetente på internettet, men mangler måske mere viden om andre aspekter af moderne computer-teknologi.

Robotværkstederne foregik på en stribe Lego-lørdage fra kl. 10-13, hvor en lokal forening, IT-guiderne, stod for den konkrete undervisning. Også mange forældre deltog med stort engagement, og nogle af disse forældre var efterfølgende med til at fortsætte initiativet i forhold til en Legoklub.

Projektet var baseret på et sponsorat af 40 kasser med klodser fra Lego.

På Jyderup Bibliotek i Holbæk er det kufferter, som udgør succeshistorien, fortalte konsulent Bente Skat Andersen. Især emner som sprog og matematik benyttes til at stimulere børns kompetencer og udvikling gennem fokus på kropslighed, sanser og bevægelse.

Oprindeligt opstod ideen med kufferterne i et samarbejde mellem Jyderup og Høng i 2002, og siden er fænomenet vokset ganske meget på Jyderup Bibliotek. I dag kan kufferterne også købes af landets øvrige biblioteker, da Bente Skat Andersen har startet en produktion. Desuden kan de fremsøges i DanBib, hvor detaljerne også fremgår.

De mest populære af kufferterne er for øjeblikket brøker, universet og tiden, fik vi fortalt.

Et af principperne bag kufferterne er, at børn som kan have svært ved sprog eller matematik ofte er kropsligt dygtige og meget energiske, så ved at hoppe tallene eller på anden måde bruge kroppen kan de få nemmere ved matematik og sprog.

Efter et par kompakte og meget inspirerende dage kunne de mange BØFA-medlemmer så drage hjemad mod hver sin faglige dagligdag, forhåbentlig optanket med nye ideer og mod på at formidle naturvidenskaben noget mere eller på en anden måde.

Nøgleord som sanselighed, humor, uformel læring og lyttende pædagogik rasler nu rundt i hovederne på os, og det bliver spændende at se hvad disse dages indtryk kan føre til rundt omkring på de danske børnebiblioteker.

2009_4
Børnebibliotekarer formidler naturvidenskab med hjælp fra DNF

2009_5
Et kig på nye teknologiske eksperimenter

2009_6
Explorama, de mange intelligenser

2009_7
Inspiration til formidling…

2009_8
Matematik- og sprogkufferterne inspiceres

2009_9
Matematik- og sprogkufferterne tiltrak megen nysgerrighed

2009_10
Netværks-dannelse i en pause

2009_11
Selv stenene måbede

2009_12
Trampolin-spring eller kropslig læring

2009_13
Vand-eksperimenter I

2009_14
Vand-eksperimenter II

2009_1
Blå Kube I

2009_2
Blå Kube II

2009_3
Børnebibliotekar og robot