Livet og bevægelsen

Livet og bevægelsen findes i dansen og formidlingen
Written by Ida Björk Jespersen
Monday, 19 January 2009 09:30
Som afslutning på Dansk Naturvidenskabsfestival 2008 arrangerede Tårnby Bibliotek i samarbejde med Tårnby Pædagogiske Center en dag med vild dans og spændende videoeksperimenter.

Fredag i festivalugen 2008 er der liv i og omkring Tårnby Kommunes Hovedbibliotek. Denne dag er nemlig kulminationen på en uge fyldt med forskellige aktiviteter og arrangementer. Områdets indskolingselever har hele ugen arbejdet med forskellige bevægelsesaktiviteter, som fx fangelege, morgengymnastik og pulsmålinger. Deres uge slutter fredag med en imponerende fælles dansedag, hvor 350 indskolingselever får pulsen op at køre foran biblioteket. 

Men også områdets mellemtrins elever har arbejdet med temaet ’Liv og Bevægelse’. Eleverne har før Naturvidenskabsfestivalen fået tilbudet om, at filme forskellige naturvidenskabelige eksperimenter med et digitalt videokamera. Deres film er blevet vist for venner, familier og almindelige biblioteksgængere igennem hele festivalugen, og fredag skal vinderne kåres.

”Naturvidenskabsfestivalen har altid sådan et dejlig bredt tema, og liv i gaderne er kodeordet hér hos os. Glæde, smil og farver på biblioteket. Musik og dans på pladsen foran. Det må godt være festligt, når der er festival,” siger Elsebeth Wølnk, der er skolekonsulent fra Tårnby Kommune Pædagogisk Center og har arrangeret dansedagen og videoeksperimenterne.

Danseglæder, der smitter
På pladsen foran biblioteket skinner solen fra en skyfri himmel og indskolingseleverne er samlet foran scenen, hvor danseinstruktør Pernille Grejsen blæser rundt iført glimtende palietter og pastelfarvet nervøs velour. Alle børnene har øjnene rettet mod den energiske kvinde og følger flittigt hendes instrukser og bevægelser:

”Til højre ja, ja, ja og så tilbage kom, kom, kom. Det er helt ned i knæ, alle sammen” guider Pernille Grejsen børnene, som hurtigt får farve i kinderne.

Da musikken for en stund stopper, er det tid til at lege ’Drengene mod pigerne’. Med stor hujen bliver der valgt tre deltagere ud til hvert hold, og til Creamys velkendte ’Krabbesang’ indledes der en indæt kamp om at baldre balloner ved kun at bruge kroppen – en kamp drengene vinder. Men løjerne er ikke ovre, for efter endnu en fællesdans er Pernille Grejsen klar med endnu en leg. Denne gang skal børnene, stadig inddelt i drenge- og pigehold, få en hulahopring til at vandre fra den første til den sidste, uden at slippe hinandens hænder. Denne gang vinder pigerne, som kan fejre udligningen med vild dans til Smølfernes ’Smølfe Cowboy-Joe’. Efter en time er pulsen høj, panderne svedige og den bløde græsplæne dufter af sød efterårsjord efter børnenes trampen og dansen. Drengene blev dagens vindere med flest vundne konkurrencer, men alle de forpustede børn får en juice at slukke tørsten i, før de vender tilbage til deres klasseværelser.

”Det er virkelig rart at se, at børnene nyder at bevæge sig,” siger Elsebeth Wølnk efterfølgende.

”De har givet sig selv 100% i dansetimen, og det er ikke, fordi deres lærere har sagt, de skulle. De nyder simpelthen at få lov at bruge kroppen.”

Videoformidling i jordhøjde
Inde på det lidt roligere bibliotek har Naturvidenskabsfestivalen også haft sit indtog. Her er der opsat et stort fladskærmsfjernsyn, som hele ugen har vist de fem videoeksperimenter, der er blevet sendt ind til arrangementet. På skærmen toner mellemtrinselever frem for at fremvise netop deres bud på et eksperiment.

”Formålet med dette videoarrangement er at vise, hvor sjovt det er at arbejde med naturfag,” siger bibliotekar Regitse Krempel og fortsætter:

”Kemi og fysik behøver ikke være tørt og kedeligt – at lave disse videoer er et godt eksempel på det. Med videoerne fanger vi børnenes opmærksomhed, og de synes, at det er meget sjovt”.

Der er blevet gjort meget ud af videoerne. Der er mange af eleverne, som er klædt ud i kostumer med balloner, sminke og rekvisitter. Det, synes Regitse Krempel, er dejligt at se, for det viser, hvor meget eleverne er gået op i forsøgene.

En af klasserne har sat sig for at finde ud af, hvilket kødpålæg, der indeholder mest fedt. De tester kyllingepålæg, kødpølse, spegepølse fra slagteren, trestjernet-spegepølse, kalkunpålæg og rullepølse. Ved at varme pålægget op sammen med benzin, kan de veje vægten af det fedt, der er blevet udskilt, når massen køler ned. Klassen fandt frem til, at den røde trestjernede spegepølse indeholder mest fedt i forholdt til det mindst fedtfattige kyllingepålæg.

”Det er jo skønt at se, at de bruger hverdagsting i deres kemiforsøg,” mener Regitse Krempel.

”Det bringer kemien ned i jordhøjde.”

Elsebeth Wølnk er foruden skolekonsulent også lærer i naturfag på Nordregårdsskolen i Kastrup. Hun har selv haft en klasse med i videoeksperimenterne og fortæller, at de har været meget begejstrede.

”Eleverne har fået helt vildt meget ud af være med. For det første har de syntes, at det var fedt, at der var et eksperiment, de selv var ansvarlige for. Det er læreren, som bestemmer rammen, men ellers har det været ret løst og op til den enkelte klasse at vælge emne,” siger hun og fortsætter:

”Mine elever har syntes, at det var sjovt, at de skulle øve sig, klæde sig ud og så skulle de på – det var jo øjeblikket, der talte. Man skulle huske forklaringen på fx, hvorfor ægget svævede i vandet, samtidig med de skulle formidle det. Det var lidt af en udfordring.”

Biblioteket er mere end at låne bøger
Samarbejdet mellem biblioteket, det Pædagogiske Center og skolerne har vist sig at være rigtig frugtbart. Elsebeth Wølnk mener, at naturfag jo egentlig handler om formidling, og derfor passer det rigtig godt ind på et bibliotek.

”Biblioteket er et godt showroom. Det er et offentligt sted, hvor der kommer mange og kigger på videoerne. Samarbejdet med folkeskolerne har været lidt af en isbryder. Der er kommet fokus på, at et bibliotek kan andet end at låne bøger ud. Det er jo et kulturformidlingssted. Det har været rigtig fint at kunne bruge biblioteket til få fremhævet naturfagene i denne uge,” fortæller Elsebeth Wølnk.

nyt_skole
Det blev 4.b fra Korsvejensskole, der løb af med prisen for det bedste videoeksperiment.
Foto: Ida Björk Jespersen.

nyt_skoven
Sol i ansigtet, vind i håret og så ellers derud af under danseinstruktør Pernille Grejsens kyndige instrukser.
Foto: Ida Björk Jespersen.

 

Munkekærskolen

Skolebiblioteket på Munkekærskolen
Written by Nicolai Nyströmer
Monday, 19 January 2009 09:39
Munkekærskolens bibliotek har en stab af særdeles engagerede bibliotekarer, som gør et stort stykke arbejde for at gøre livet lettere for skolens lærere. Under Dansk Naturvidenskabsfestival hjælper de lærerne med at sætte fokus på naturfag.

På Munkekærskolen i Solrød er der stor fokus på naturfagene. Dette skyldes ikke mindst de fire skolebibliotekarer på skolen, hvoraf jeg mødte Kate Gondolf Trebbien og Dorthe Wiese. De gør et stort stykke arbejde for at fremme naturfagene på den store skole, der har mere end 900 elever og 80 lærere. Under Dansk Naturvidenskabsfestival arbejdes der i alle fag med emner, der har relation til festivalens tema, og skolebiblioteket fungerer som koordinator for aktiviteterne. Der er gang i den på hele skolen, som også er massivt repræsenteret i dette års Masseeksperiment med hele 29 klasser fra 0. til 9. klasse. Derudover skal 7.-9. klasse en tur på Rådhuspladsen i København, hvor de skal besøge Den Naturvidenskabelige Landsby.

Forsøg i frikvarteret
Det er op til de enkelte lærere på skolen, hvordan de vil vinkle undervisningen i forhold til festivalen, og biblioteket spiller en stor rolle i denne sammenhæng. Skolebiblioteket har taget sig af de forberedelser, der skulle laves, inden festivalugen gik i gang, og på lærerværelset er et par borde pakket med remedier, som skal bruges til forskellige forsøg. Eksempelvis står der flasker med frugtfarve, kander og skåle, som skal bruges til Masseeksperimentet, de indkøbte festivalkasser er pakket ud og stillet op, og der er lagt forslag frem til forsøg og eksperimenter.

Foruden de aktiviteter, som finder sted ude i de enkelte klasser, er der i 10-frikvarteret hver dag fremvisning af forskellige naturvidenskabelige forsøg. Det er eleverne selv, der indtager rollen som videnskabsmænd, og denne tirsdag er det en 2. og en 5. klasse, der står for det. Det er frivilligt, om de andre elever vil komme og kigge på forsøgene, men interessen er stor, og der er rift om pladserne. Eleverne fra 2. klasse viser, at man kan flytte et stykke papir uden mønten, som ligger på papiret, flytter sig, og ved hjælp af to stykker papir og en blyant fremstiller en pige en lille tegnefilm med en hoppende mand.

Eleverne fra 5. klasse har haft fingrene lidt længere inde i kemikalieskabet, og ved at bruge en ballon, der er fyldt med bagepulver, og en flaske med lidt eddike viser de, at man kan puste en ballon op uden at bruge munden. Æg bliver suget ned i glasflasker, og i nogle sammentapede plastikflasker, der indeholder en grøn væske, kan man fremstille sin egen lille tornado. Da forsøgene er vist frem, er frikvarteret ved at være slut, og tilskuerne klapper af eleverne bag forsøgene.

Fokus på naturfag
De sidste to år har biblioteket været med i projektet ’Naturfag på Skolebiblioteket’, som er blevet til i samarbejde med Solrød Kommunes naturfagskonsulent. Ved at deltage i projektet har de forpligtet sig til, at naturfagene skal have en fremtrædende rolle på skolebiblioteket, og dette kommer til udtryk på mange måder. Først og fremmest er der løbende udstillinger, som er naturfagligt relevante, og derudover arbejder bibliotekarerne for at gøre livet som naturfagslærer på Munkekærskolen sjovere og lettere. Et eksempel på dette er ’Ekskursionsbasen’.

Ekskursionsbasen
Der har de sidste par år været stor lærerudskiftning på Munkekærskolen. Omkring halvdelen af lærerstaben er kommet til inden for de sidste to år, og som ny lærer kan det være svært at overskue, hvad der er af ekskursionsmuligheder i lokalområdet. For at gøre det lettere for de nye såvel som de gamle lærere har biblioteket oprettet Ekskursionsbasen. Denne er en del af bibliotekets hjemmeside, og lærerne kan hér finde en oversigt over forslag og vejledninger til ekskursioner. Det er lærerne selv, der bidrager til Ekskursionsbasen, og den medvirker altså til, at en masse nyttig viden ikke går tabt, når en lærer stopper på skolen.

Biblioteket klarer forberedelserne
Et andet eksempel på nytænkning på skolebiblioteket er de såkaldte ekskursionskasser. Når en klasse skal på tur – og især når det er i naturfagligt øjemed – er der gerne en masse ting, som skal forberedes. Det kan medvirke til, at det bliver uoverskueligt for en lærer at komme af sted. For at undgå denne situation, kan lærerne låne ekskursionskasser på skolebiblioteket. Kasserne varierer alt efter hvilken ekskursion, der er tale om, og de indeholder alle de hjælpemidler, som skal bruges på den pågældende tur. Derudover indeholder den en kort vejledning til turen, forslag til brev til forældrene, forslag til læringsmål for turen og lignende. Alle disse ting er med til at gøre en måske ellers temmelig omfattende ekskursion langt mere overskuelig – kassen står bare klar til afhentning i en cykelvogn på biblioteket.

Et bibliotek i udvikling
Næste tiltag på biblioteket er opstillingen af ’Georgs hjørne’. Her bliver et problem stillet op, og eleverne kan så byde ind med forslag til, hvordan det bliver løst. Hvad fremtiden derudover bringer er endnu uvist, men bibliotekarerne er enige om, at deres hverdag bliver langt sjovere, hvis deres bibliotek konstant er i udvikling.

 

Gadens koder og værdier

Gadens Koder – Status og respekt blandt etniske unge i Albertslund
Written by Henriette Lind Nissen
Sunday, 11 January 2009 16:59
Vi kender billedet: en gruppe unge etniske fyre, som i flok står eller kommer gående på gaden. Store dynejakker, lidt højrøstede og med meget karakteristisk kropssprog. Sociologerne Sabine Klinker og Marie Hvoslefs rapport om gadens koder udsprang oprindeligt af en nysgerrighed: Hvad motiverer de unge fyre til samværet på gaden? Hvilke normer, værdier og koder præger gruppens omgangsformer?
Hjemkommen fra et spændende foredrag med de to sociologer vil jeg kort forsøge at opridse nogle pointer fra rapporten, som er baseret på feltarbejde i lokalområdet, da jeg kunne forestille mig, at tendenserne er genkendelige også andre steder i landet.

Oprindeligt mødte de to sociologer de unge ved at færdes i det lokale butikscenter, i området omkring stationen og ved de større boligområder. Over en periode fik de kontakt til en håndfuld forskellige små grupperinger, men ikke egentlige bander, som i antal svarer til ca. 30 personer.
Sociologerne oplevede at blive mødt med megen skepsis de første gange de opsøgte grupperne på gaden. De blev mistænkt for at stå i kontakt med politi eller medier, og dermed være ude på at ’spionere’ og viderebringe oplysninger. Men samtidig viste en løsning sig at være, at fyrenes nysgerrighed overfor sociologerne: Etniske danske kvinder, kun ca. 10 år ældre end mange af fyrene og samtidig forskere. At bringe sig selv i spil, fortælle lidt om deres hverdag, vise feltnoterne eller tale med om film, musik og andre emner viste sig at være en indfaldsvinkel.
Kontakten til de unge var ikke karakteriseret ved stor stabilitet, og der var ingen fast aftalte møder. Alligevel viste der sig efterhånden en kerne af personer, som sociologerne fik en vis fortrolighed med. Der viste sig snart et mønster: Grupper på 3-6 unge fyre står i en rundkreds på gaden og snakker, drikker cola, spiser shawarma. De cirkulerer hver aften mellem nogle faste punkter, og mødes jævnligt med andre grupper, hvor der hilses meget høfligt med håndtryk til alle. Enkelte gange går turen med S-tog eller til et lokalt diskotek, men oftest virker de ydre aktiviteter meget sparsomme, mest snak og cola.

Rapporten byder på mange tankevækkende udsagn fra de unge. Hvordan de selv har et dobbelt forhold til den frygt, som de kan vække hos forbipasserende. I gruppe kan de spille lidt på det hårde image ved at tale ekstra højt, men enkeltvis er de fleste bevidste om de skæve, flakkende blikke og den store distance fra tilfældige forbipasserende.
Begrebet Gaden som rum står centralt i rapporten. De unge opfatter det at mødes på gaden frem for i hjemmet, klubben eller på biblioteket som et uforpligtende fristed med stor grad af selvbestemmelse og frihed. Her er hverken lærere, pædagoger eller andre voksne, som blander sig, og der opstår interne spilleregler, normer eller koder for omgang. Eksempelvis de før omtalte håndtryk ved begyndelsen og afslutningen på mødet med en anden gruppe. Som sociologerne bemærkede, havde alle høflighederne ikke nødvendigvis noget at gøre med egentlig respekt for den anden gruppe. Hyppigt tog de unge afsked med mange håndtryk og høfligheder, for så, så snart de var uden for hørevidde, at kalde den anden gruppe for idioter eller tabere.

Men den umiddelbare høflighed er stadig en central del af omgangstonen eller koden. Gadens koder defineres således som værdier og normer konstrueret af de unge selv. Udgangspunktet for normerne er en stor bevidsthed om indbyrdes status og respekt. De indbyrdes koder bliver samtidig en måde at positionere sig i forhold til de andre i gruppen. Hierarkiet på gaden er flydende alt efter hvem der mødes og hvad der tales om, men ’gangster-image’, loyalitet overfor ’brødrene’, at have arbejde eller være i gang med uddannelse er eksempler på statussymboler. Også det lokale tilhørsforhold til byen og boligområdet giver identitet og sammenhold og er med til at definere gruppen i modsætning til nabo-bebyggelsen eller – kommunen. Fællesskabet holdes ved lige af fortællinger, som cementerer et fælles ’os’ og reflekterer et kollektivt verdensbillede, f.eks. historier om sammenstød med politiet. Der er tale om en meget tæt, nærmest familiær relation, som går på tværs af alder (ca. 17-23), etnicitet (mange etniske baggrunde) og job/uddannelse eller mangel på samme.

Konklusionen på rapporten er, at det at hænge ud sammen på gaden ikke er en passiv samværsform for de unge fyre, men snarere en måde hvorpå de kan positionere sig og opnå status og respekt.  Det tætte sammenhold bliver til dels er en erstatning for den anerkendelse og respekt, som de unge ikke føler, at de opnår i det omgivende samfund.

En meget spændende rapport og et tankevækkende oplæg, som giver et sjældent nuanceret indblik i de unges omgangsform, verdensbillede og værdier.

 

Workshops

Inspiration til gode workshops

På Gribskov Kommunes Biblioteker har vi flere gange haft stor fornøjelse af illustrator Katrine Clantes forskellige workshops. Især er Hekseworkshoppen et stort hit. Katrine Clante tilbyder flere forskellige slags workshops og er ud over at være en dygtig illustrator også en levende formidler og virkelig god med børnene! Hun evner at inspirere og motivere selv de mindst kreative af dem.

Link til billederne:
Fabeldyr
Hekseworkshop
1000 ansigter

 

Kultur til Tweens og Teens

Kultur til Tweens og Teens
Written by Wenche C. Andreasen
Sunday, 11 January 2009 17:35
Indtryk fra temadag afholdt af Børnekulturens Netværk og Gentofte Kommune tirsdag den 13. januar 2009.
Overskriften på dagen var “Kultur til Tweens og Teens”.  Artiklen er indtryk fra et spændende foredrag holdt af Forfatter Morten Bay – baseret på hans og Julie Schytte Ralunds bog “Generation Netværk”

Her følger uddrag af et foredrag holdt af Morten Bay – den ene af 2 forfattere til bogen ”Generation Netværk”.

Hovedbudskabet i bogen er, at skal du i kontakt med netværksgenerationen, foregår det via mobiltelefonen.
Mobiltelefonen er ”De Hellige Haller”; der hvor de bruger og styrker deres netværk.

Bogen Generation Netværk er skrevet af Morten Bay og Julie Schytte Ralund.
Den udkom i 2006 og modtog i 2008 Fremtidsprisen.

Bogen giver præcise beskrivelser af sammensmeltningen mellem
moderne teknologi og sociale adfærdsmønstre og vi får afdækket og forklaret hvorledes den teknologiske udvikling, her primært internet og ikke mindst mobiltelefonen, har påvirket de generationer der er født efter 1990, deres forhold til teknologi og interaktion med hinanden og omverden.

Bogen punkterer vores forestillinger om, at netværksgenerationen bruger al deres tid på nettet, er på Arto, Facebook, Myspace, Instant Messenger og ikke kommunikerer med sin omverden.
Det gør de – det foregår blot andre steder og på andre måder.
Faktisk er folk i alderen 45+ den gruppe som bruger mest tid om ugen på  Facebook !

Den mentale forskel på ”os” og ”dem” er, at
1. Netværksgenerationen holder netværket tændt hele tiden (telefonen).
2. Masser af tilbud gør dem kræsne og hurtige til at dømme
3. De er platforms-ligeglade
4. De er altid på vej.
5. De er udtryk for en mulig ny naturlov.

Vi blev i foredraget ledt tilbage i historien og blev præsenteret for nogle af tidens Buzzwords:
Web 2.0, Mobil TV/Film, Remix Culture, Brugergenereret indhold, TVs død, Social Networking, IM, P2p/fildeling, Video/tv on demand.

Morten Bay nævnte, at verdens informationsstrøm nu er så stor, at skal man følge med, skal vi alle læse 4 bøger OM DAGEN. Og det gælder alle – fra manden i Calcutta til biblioteksbrugeren i Ishøj!

Alt sammen ting som kan gøre de fleste forpustede og få en til at frygte at man aldrig kan nå at følge med og at livet går for stærk.

Hvad så med Netværksgenerationen?
Hvad er deres krav til Teknologisk avancerede teknologier? Hvad bruger de mest tid på?

Udover mobiltelefonen ….TEKST-TV… 2½ million brugere tjekker tekst-tv hver dag! Og en meget stor del af dem er unge.

Netværksgenerationen bruger ikke E-mails. Skal de kommunikere med andre, bruger de SMS.

Og hvorfor er det så sådan?
Det er sådan på grund af telefonens CONVENIENCE.
Convenience er: Tilgængelighed, tryghed og bekvemmelighed.

Generation netværk kræver ikke teknologiske vidundere. De vil have nemme og lettilgængelige medier.
De vil have ting der gør dem i stand til at være en del af mange fælleskaber på en gang – både de fysiske og de virtuelle.
Social Networking er endnu en del af deres sociale liv.

Generation netværk er altid på – de netværker og er del af et netværk.

Skal man i kontakt med netværksgenerationen – sælge dem noget – formidle noget til dem – skal det være nemt. Det skal være lige til at gå til.

Skal man formidle et budskab, skal det ske på SMS.

Convenience is KING!

Link til Morten Bays hjemmeside, hvor bogen kan købes

 

Boglabyrint

Den fantastiske boglabyrint

Indtil d. 8. november kunne man på biblioteket i Viborg se “Den fantastiske boglabyrint”.
Efter  bibliotekslukningerne, der fulgte i kølvandet på kommunesammenlægningen, var der en masse bøger til overs. 1000 vis – måske 50.000 måske flere. Inden de blev kørt afsted til papirmøllen fik vi den idé at man måske kunne bruge dem til “noget”.
Vi kontaktede teateret Carte Blanche, som hører til i Viborg, og den kunstneriske leder Sara Topsøe blev fanget af idéen – og nu 2 år efter har vi så labyrinten stående midt i biblioteket. Udvendig er det bøgernes forsider og går man ind i labyrinten går man bogstavlig talt ind i bøgernes verden. Labyrinten er et bjerg der starter i 5 meters højde og som en lavastrøm breder sig ud over biblioteket. Går man ind i de mange gange kommer man bl.a. til 3 rum: bogstavernes rum, hvor der er spredt bogstaver på gulvet og man selv kan sætte bogstaverne sammen til ord og lime dem ind i en bog. I baggrunden høer man en båndsløjfte med ABC-sange. I det andet rum er det ordenen, der bogstavlig talt taler til en fra vægene og i det sidste rum, som er blevet kaldt bøgernes katedral, sætter man sig på en tronstol (af bøger naturligvis) og lytter til kendte oplæsere.
Labyrinten er bemandet 37 timer om ugen af en skuespiller som dels vedligeholder labyrinten og dels går i clinch med de besøgende.
Labyrinten er fantastisk, fordi den står i det offentlige rum – ikke i en teatersal!  De besøgende møder den uforberedt og tit med skepsis, men de bliver indfanget, fortryllet og går (næste) alle derfra en oplevelse rigere. På den både rammer labyrinten på mange måder noget grundlæggende i bibliotekets idé.
I øvrigt blev labyrinten åbnet samme dag som Amazon præsenterede den nyeste E-boglæser!!! så måske er labyrinten også et monument over, et mindesmærke for bøgernes tidsalder.

Læs mere og se flere billeder på Carte Blanches hjemmeside: www.cblanche.dk

Boglabyrint

Boglabyrint

Boglabyrint

 

Rejser med mening

Børnebibliotekarer der rejser ud
Af Julie Arndrup
Når man nu tuller rundt herhjemme i decemberkulden og passer sit udlån, kan det være ganske rart at læse om nogen, der har det varmere og oplever mere. Mindst to af BØFA´s medlemmer befinder sig i øjeblikket ude i den store verden og er så venlige at blogge om det, så vi andre kan følge med. Den ene er BØFA´s eget bestyrelsesmedlem Rikke Skuldbøl. Som en del af projektet Bibliotekaren som playmaker, er Rikke taget på en omfattende inspirationstur til USA – man kan læse mere om turen og følge med i Rikkes færd her: http://rikkesrejseblog.blogspot.com/
Et andet BØFA medlem har været afsted længe nu. Jacob Kobbernagel beretter bl.a. om sit biblioteksvirke i Nicaragu på denne blog: http://destinacionmundo.wordpress.com/

Mange bibliotekarer blogger efterhånden og BØFAnyt vil gerne høre om din faglige blog og videreformidle den til dine kolleger, også selv om den måske er mindre eksotisk end de to her over.

 

Navlestreng.dk

Kender du navlestreng.dk?
Written by Stine Høi Sørensen
Thursday, 08 January 2009 18:45
 

Navlestreng.dk er et levende mødested for alle der er nogens mor! 

I efteråret 2007 startede Online Magasiner under JP/Politiken bloggen Navlestreng.dk.

Bloggen har en masse eksperter tilknyttet, bla. en række børnebibliotekarer fra Københavns Biblioteker. Børnebibliotekarerne skriver om nyt fra børnekulturens verden og præsenterer alt fra underholdning, inspiration, spil, billedbøger og film til børn i alderen 0-14 år.

Der er over 7500 brugere af navlestreng.dk og der debatteres livligt på miniblogs, ekspertblogs og i debatforum. For at følge med på Navlestreng.dk kræver det at du melder dig ind.

 

Biblioteksoplevelser for alle

Biblioteksoplevelser for alle
Af Henriette Ritz Kylmann Strategisk udvikler og koordinator på børne- og ungeområdet ved HvidovreBibliotekerne

HvidovreBibliotekerne har fra skoleåret 2009/10 et bibliotekstilbud til alle klasser, på alle årgange, på alle 11 folkeskoler i Hvidovre. Det drejer sig om i alt ca.6.000 elever. Dét er der, så vidt vi ved, ingen andre der har gjort før.

Hvem er vi og hvor mange er vi?
HvidovreBibliotekerne består af et hovedbibliotek og tre filialer. Der er 49.863 borgere i Hvidovre kommune, og der er ca.70 personer på bibliotekerne (alt inklusiv!) til at betjene borgerne.

Hvorfor gør vi det?
Biblioteksoplevelser for alle er et toårigt kontraktmål under det overordnede mål ”Giv borgerne lige muligheder”. Vi har, som andre biblioteker, gennem en årrække haft biblioteksorienteringer for 0.klasse, 4.klasse, 7. eller 8.klasse. De forskellige biblioteker i Hvidovre har vekslet mellem at invitere 7. eller 8.klasse. Fra skolebibliotekarerne hørte jeg, at vi ”tvangsinformerede” eleverne i 4.klasse, og at de fik al for megen information, når de var til orientering. Vi havde selv et ønske om at gøre det endnu bedre, og samtidig sikre at vi havde en kontinuerlig kontakt med klasserne. Ved at gøre Biblioteksoplevelser for alle til et kontraktmål, sikrer vi en systematisk tilgang til opgaven. Vi sikrer. At vi løbende får evalueret projektet, og vi kan, når målet udløber, tage stilling til om – og hvordan – projektet skal fortsætte.

Hvordan greb vi det an?
Vi gennemførte en kortlægning af alle de tilbud, vi havde til skolerne. Ud fra den udarbejdede vi en ny liste og bad et udvalg af skolebibliotekarerne om at kommentere og komme med forslag til biblioteksoplevelser. De forskellige biblioteksoplevelser blev sat i system hen over et skoleår. Ved hver biblioteksoplevelse var der også, en beskrivelse af Folkeskolens Fællesmål for pågældende klassetrin. På den måde kan lærerne se, at de ved at deltage i denne biblioteksoplevelse, understøtter f.eks. Fællesmålet om at ”eleven skal kunne søge hensigtsmæssigt på internettet, samt søge information på en systematisk og kritisk måde”. Samtidig var der i kommunens ERKUTU (Erhverv, Kultur og Turisme samarbejde) et ønske om at profilere de kulturelle tilbud, som kommunen har, over for folkeskolens elever. Det blev til ”Kulturtjeneste kataloget” hvor bl.a. biblioteket, Cirkusmuseet, Teater Vestvolden og Kulturpaletten præsenterer deres tilbud. Kataloget udsendes til alle lærerne i kommunen og kan desuden ses på Hvidovrebib.dk.

I kontraktmålsgruppen har vi nedsat tre grupper: Indskolingen, Mellemtrinet og Udskolingen. Hver gruppe har haft til opgave at tilrettelægge et forløb på de forskellige årgange med en komplet beskrivelse af, hvad klassen skal, inklusiv opgaver m.v.samt færdige skabeloner til brevene til skolebibliotekarerne, lærerne og skolelederne. I princippet kan alle kollegaer gå ind og tage en biblioteksoplevelse med en klasse, fordi alt undervisningsmaterialet er tilgængeligt og samlet.

Hvordan virker det praktisk?
Praktisk fungere det på følgende måde: Kulturtjeneste kataloget udkommer i april, inden lærerne er begyndt at planlægge det kommende skoleår. Skolebibliotekarerne får kalenderen for biblioteksoplevelserne for alle, til brug på skolens intranet og til egen orientering. Vi fordeler opgaverne internt. Vi betragter biblioteksoplevelserne på lige fod med en teaterforestilling eller et andet arrangement. Som en teaterforestilling spiller i en periode, er biblioteksoplevelsen for f.eks. 6.klasse tilgængelig fra uge 43 til december. Det betyder, at det er i den periode, at klasserne inviteres, og det er dér, læreren kan ønske et bestemt tidspunkt, hvor de gerne vil komme. Det er ikke muligt at komme til Biblioteksoplevelse for 6.klasse, når ”forestillingen” er slut. Vi sender invitationerne til biblioteksoplevelserne til skolebibliotekarerne, som videresender til de relevante lærere. Vi rykker ikke for svar! Tidligere ringede vi og rykkede, hvis der var klasser, vi ikke havde hørt fra, men det er vi gået bort fra. Klasselæreren melder tilbage med ønskede tidspunkter, og vi fordeler klasserne og opgaverne internt. Når vi inviterer klasserne, får skolelederen samtidig et brev til orientering, og når hele årgangen har gennemført Biblioteksoplevelser for alle får skolebibliotekarerne et orienteringsbrev med oplysninger om, hvor mange af deres klasser, der har været på besøg.

Vi har tilrettelangt biblioteksoplevelserne, så de enten er ”En : En” eller ”Fælles”. Oplevelser, der er ”En : En” består af en klasse, en bibliotekar, et bibliotek, f.eks. ”Introduktion til projektopgaven”, hvor eleverne får en introduktion til relevante baser til brug i deres projektopgave. Er det en ”Fælles” oplevelse er det hele årgangen, der får en biblioteksoplevelse f.eks. ”Bogforum for unge” hvor alle 7.klasserne inviteres til – i løbet af to dage – at få en times inspirerende booktalk, samtale om bøger og mulighed for at låne, konkurrence om præmier og en fortælling til at gå hjem på.

Hvad får HvidovreBibliotekerne ud af det?
De langsigtede virkninger af Biblioteksoplevelser for alle, kender vi af naturlige årsager ikke endnu. Håbet er, at vi får en tættere kontakt til lærerne og eleverne, samt at vi får præsenteret bibliotekets mangfoldighed. Ved at sætte Biblioteksoplevelser for alle i system, håber vi at kunne give en bedre biblioteksoplevelse for både elever, lærere og os selv. Skulle det vise sig, at vi også får flere brugere og lånere på baggrund af Biblioteksoplevelser for alle, så tager vi det med.

Hvad får elever og lærere ud af det?
Kombinationen af oplevelse og uddannelse i Biblioteksoplevelser for alle giver eleverne mulighed for at få præsenteret et mangfoldigt bibliotekstilbud. Eleverne får et indgående kendskab til biblioteket og til de værktøjer, vi stiller til rådighed. Og de har muligheden for at være godt forberedte, når de skal skrive opgaver.

Læren får hjælp til at nå Fælles mål, og de får elever, der i vid udstrækning er selvhjulpne på et bibliotek.

Der er ingen tvivl om, at vi med Biblioteksoplevelser for alle får sat et markant aftryk i forhold til skolerne, og ikke mindst eleverne. Vi har i dette efterår haft besøg af en 4.klasse, som aldrig havde været på biblioteket før. Det undgår vi forhåbentligt i fremtiden, når der er et bibliotekstilbud til dem hvert år.

Følge virkningerne af Biblioteksoplevelser for alle – indtil nu…
Som en del af Biblioteksoplevelser for alle har vi, med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, i samarbejde med konceptudvikler Lasse Hall, læsevejleder Karen Kjær, skolebibliotekskonsulent Hanne Heiselberg og undertegnede skabt et koncept for faglig læsning for 5.klasse: ”Finurlige Ord”. Skoleforvaltningen i Hvidovre har på baggrund af projektmodningen, søgt styrelsen om midler til at skabe et digitalt univers til FinurligeOrd.dk, så alle landets 5.klasser kan få glæde af det. Vi arbejder også med to kunstnere: Tine Hecht-Petersen og Tine Jacobsen om udviklingen af en installation der kan bruges i biblioteksorienteringen for 0.klasse på Avedøre Bibliotek.

Hvad er det sværeste?
Reaktionerne på vores Biblioteksoplevelser for alle har været mange. De fleste har med undren spurgt ”Hvordan det kan lade sig gøre?”, ”Hvorfor gør I det?” og ”Er det ikke svært?”. Det sværest er at sige ”Nej”. Nej når læreren henvender sig efter forestillingen er slut. Klasserne må selvfølgelig og til en hver tid bruge bibliotekerne, men de kan ikke komme og forvente at få en Biblioteksoplevelse. Det svære er også at sige ”nej” til hinanden, når vi ”liiige kan lave…”. For vores tid er besat, ikke kun med Biblioteksoplevelser for alle, men også med alle de andre opgaver, der er på et bibliotek. Og så kan det kun lade sig gøre med Biblioteksoplevelser for alle, fordi kollegaerne og ledelsen bakker op om initiativet.

Hvordan går det?
Målet i skoleåret 10/11 er at se 1/3 af alle klasser. I dette skoleår har vi afholdt Biblioteksoplevelser for alle i 4. og 6.klasse. der har været 54 klasser inviteret og 33 deltagende klasser. Vi er ret godt tilfredse!

Kan andre gøre det samme?
Svaret på det spørgsmål er afhængigt af kommunens geografi, offentlige transport og infrastruktur. Vi er heldige at vi har en struktur i kommunen, der gør det muligt. Skulle du få lyst til at se vores materiale, er du meget velkomne til at henvende dig.